Paula Larrain

Paula Larrain

Paula Larrain er aktuel med bogen Rejsen til hjerterummet. Om bogen: Hvad former vores tro, og hvor næres den…

Læs mere
Book Paula

Paula Larrain er aktuel med bogen Rejsen til hjerterummet.

Om bogen:
Hvad former vores tro, og hvor næres den fra? Spørgsmålet er gennemgående i Paula Larrains bog. For hende har mødet med Danmark, folkekirken og Grundtvig været afgørende, men troen har også rødder i Sydamerika, i naturen og i den overleverede tro.

Det var en landmandsfamilie på Vestsjælland, der åbnede døren ind til den danske folkekirke-kristendom. Paula Larrain var kommet med sin familie var Chile, og meget så anderledes ud i det lille land i Nordeuropa, men familien på gården og deres tilgang til kristendommen blev væsentlig i familiens første år i Danmark. Siden fulgte ungdomsår som erklæret kommunist og ateist, men troen dukkede op igen – ofte i mødet med andre mennesker. Senere blev den en krumtap i tilværelsen, og det blev også den, der kom til at blive omdrejningspunktet for hendes arbejdsliv.

Paula Larrain, redaktør, journalist og  forfatter. Har blandt andet været udlandsreporter på Berlingske Tidende, ledende redaktionssekretær på Berlingske Søndag og nyhedsvært på TV-Avisen. Hun har udgivet flere bøger og er i dag chefredaktør for et netmagasin om udenrigspolitik.

Foredrag af Paula Larrain:

Foredrag 1: Rejsen til hjerterummet (bogforedrag)

Foredrag 2: Hjælp, jeg er assimileret!
“Men jeg spiser stadig ikke leverpostej.” Paula Larrain kom til Danmark fra Chile som 4-årig. Selvom hun var den yngste i familien og kun lige var blevet flydende på spansk, blev hun ikke dansker fra den ene dag til den næste. En gribende historie om kampen for at høre til i et nyt land.

Foredrag 3: Tro, håb og landflygtighed
“Det hele startede med, at min mormor overlevede et af verdens værste jordskælv i 1939 og det sluttede, da jeg selv blev vidne til et vaskeægte mirakel.” Alt det, der skete ind i mellem, er historie og den fortæller Paula Larrain åbent og hjerteligt om i dette foredrag, der delvis er baseret på selvbiografien “I morgen skal vi hjem.”

Paula Larrain er også en erfaren konferencier og ordstyrer.

Paula Larrain booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular