Mette Vibe Utzon

Mette Vibe Utzon

Mette Vibe Utzon er en af landets mest rutinerede tv-og radiovært. Mette har styret debatter og interviews i over…

Læs mere
Book Mette

Mette Vibe Utzon er en af landets mest rutinerede tv-og radiovært. Mette har styret debatter og interviews i over 30 år – indenfor stort set alle emner og genrer.

Hun plejer at sige, at hun har været på alle former for programmer og begivenheder – på nær sport og underholdning!

Kort CV: Orientering på P1, TV2 News, Horisont, Ellemann/Lykketoft, Detektor, Kontant, Det Politiske Talkshow, Debatten m.m.fl.

Mette Vibe Utzon blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992, og siden har hun været vært på et utal af først og fremmest tv-programmer og de senere år også radio.

Hun har styret slagets gang ved Folketingsvalg, kongelige begivenheder og amerikansk præsidentvalg.

I dag er Mette selvstændig ordstyrer, forfatter og journalist.

Hun interesser sig og er velorienteret indenfor de allerfleste samfundsområder – fra udenrigspolitik til sociale forhold og erhvervslivets grønne omstilling.

Udover at fungere som ordstyrer ved en lang række arrangementer landet over, assisterer hun også rigtigt gerne i tilrettelæggelsen af konferencer og giver sparring om gæstevalg i debatter, indhold og form.

Mette Vibe Utzon er desuden forfatter til flere bøger – “Førstedamer” om at være gift med landets statsminister, “Ikon” med portrætter af bl.a. Ulla Terkelsen og Mette Fugl, og senest portrætbogen af en generation af kvinder, som nu er nået pensionsalderen, “Vi ku’ det hele” – med bl.a. Kirsten Olesen, Marianne Jelved og Kirsten Thorup.

Kompetencer:

Dansk politik
Grundigt kendskab og dagsaktuel viden om den politiske udvikling. Som journalist dækker MVU aktuelle politiske emner og samfundsudviklingen gennem de sidste mange og har lavet talrige politiske interviews gennem årene både på programmer som f.eks. Debatten, Profilen, Detektor, TV2 News, TV-avisen og seneste P1 Orientering.

Socialpolitik, unge, integration, minoriteter, menneskerettigheder
er blandt de emner, som optager MVU meget – også på civilsamfundsplan. Hun kender og forstår opgaven med at klæde deltagere på, som skal træde ind i debatter for første gang.

Forbrugernes rettigheder
MVU har arbejdet i flere år med forbrugerrettigheder og klager som vært på forbrugermagasinerne ”Boomerang” (TV2) og som den første vært på ”Kontant” (DR)

Medier
MVU har været vært på en lang række debatter om mediepolitik og emner – bl.a. som vært på ”Presselogen” (TV2 News) og ”Mennesker og medier” (P1)

International politik og sikkerhedspolitik
Som studievært på bl.a. ”Ellemann/Lykketoft (TV2 News) og P1 udenrigsmagasinet ”Verdenspressen” besidder MVU dybt kendskab til udenrigspolitik og sikkerhedspolitik både herhjemme og internationalt. Senest har hun været med Det Udenrigspolitiske Selskabs tur til Grønland med sikkerhedspolitik i Arktis som tema.

Fake News, fakta og misinformation
Solidt kendskab til problematikkerne med en baggrund som vært for DR-TVs faktaprogram ”Detektor” (DR-TV) og Lex.dk’s debatserie om fake news i relation til Danmarks medlemskab af EU igennem 50 år.

Kvinder er den halve verden
MVU er forfatter til tre interview/portrætbøger om kvinder. ”Førstedamer” – interviews med kvinder gift med statsministre gennem tiden. ”Ikon” – portrætsamtaler med journalistiske ikoner som Ulla Therkelsen, Mette Fugl, Alice Vestergård m.fl. og senest udkom 2021 på Gyldendal ”Vi ku’ det hele – 7 portrætter af levet liv”, portræt af den første generation af kvinder, som fik en selvstændighed karriere (Kirsten Thorup, Marianne Jelved, Kirsten Olesen, Anne Knudsen m.fl.).

Mette Vibe Utzon booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular