Naja Marie Aidt foredrag:
Forfatterbesøg om romanen Øvelser i mørke (2024). Kunden sørger for en samtalepartner.
Om bogen:
På 2. sal i en etageejendom beboet af kvinder i alle aldre bor en 57-årig kvinde. Hun har 84 kvadratmeter at gøre godt med, er mor til tre voksne sønner, bor alene og sover under sofabordet. Hun er sygemeldt med invaliderende PTSD efter en voldsomt traumatisk oplevelse og kan ikke holde ud at være nogen steder. Hun overlever kun i kraft af sine fire nære veninder, der bærer hende, holder hende ud og holder hende i gang, selv når hun er allermest rasende, urimelig og ulykkelig. Hver uge hen over et år møder hun op hos PTSD-manden, som skal hjælpe hende til at nærme sig det frygtelige, der er sket, og med veninderne tæt omkring sig øver hun sig i at være i mørket og i at træde ud af mørket.
ØVELSER I MØRKE er en stærk, hård, frigørende og poetisk roman om kvinder, der slutter kreds om hinanden i kærlighed, omsorg og afmagt. En fortælling om de smertefulde og helt almindelige historier, der udgør ethvert kvindeliv, om vold og overgreb, alder og trods og om endelig at sige sine sandheder højt, begynde at krænge sin historie af sig og komme overens med bare at findes – på sine helt egne præmisser.
OBS: Ved brug af foto skal fotograf Sara Galbiati nævnes.
Om forfatteren Naja Marie Aidt:
Født juleaften i Aasiat i Grønland,1963. Kom til Danmark som syvårig, opvokset i København. Debuterede i 1991 med digtsamlingen ”Sålænge jeg er ung”.
Har siden skrevet digte, noveller, dramatik, sange, børnebøger samt manuskript til filmen ”Strings” (2005). Har modtaget en lang række priser, bl.a Herman Bangs mindelegat, Martin Andersen Nexø Prisen, Beatriceprisen og det Livsvarige legat fra Statens Kunstfond. For ”Bavian” (2006) tildeltes hun i 2007 Kritikerprisen og i 2008 Nordisk Råds Litteraturpris. I 2011 modtog hun Søren Gyldendal Prisen. Digte og noveller er oversat til flere sprog. Senest modtaget Det Danske Akademis Store Pris (2020).
Naja Marie Aidts første roman “Sten saks papir” (udgivelsesdato: 30.08.12) handler om mænd, familier og fædrenes synder. Om at have svært ved at trænge ind i livet. Om social opstigning, kærlighed, jalousi og hævn. Om at forsøge at være et ordentligt menneske, og om at fejle.
Kunden sørger for samtalepartner.
Foredrag med Naja Marie Aidt booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.