Steffen Kretz

Steffen Kretz

Steffen Kretz er udenrigskorrespondent, nyhedsvært og forfatter. Han har gennem en lang karriere hos DR dækket krige og konflikter verden over, været udstationeret som korrespondent i Mellemøsten og USA og været nyhedsvært og redaktør på en lang række af DRs vigtigste nyheds- og magasinprogrammer. Steffen Kretz har som den eneste danske journalist interviewet en snes præsidenter og statsoverhoveder fra Moammar Gadaffi til Dalai Lama, og han producerede i 2005 DRs store international interviewserie, De Skrev Historie, der siden er blevet udsendt i mange lande i verden. Men frem for alt er Steffen Kretz en fortæller, der forstår at formidle en fascinerende historie med en rigdom af personlige oplevelser og samtidig levere det store perspektiv, hvad enten det er i tv eller som foredragsholder eller ordstyrer.

Steffen Kretz holder foredrag om klima-forandringerne og er en efterspurgt ordstyrer ved konferencer og debatter om bl.a. klima-udfordringen.

Foredrag Steffen Kretz:

Foredrag 1: Mit job i verdens brændpunkter
Med udgangspunkt i sin bog “Brændpunkter – reporter på kanten af verden” fortæller Steffen Kretz om livet som udenrigskorrespondent i verdens brændpunkter. Hvordan forbereder man sig på at arbejde i en krigszone, og hvordan bearbejder man de voldsomme indtryk? Og hvorfor overhovedet rejse ind i et område, som folk desperat forsøger at komme væk fra?

Foredrag 2: Ud af krigens tåge: Om løgnen som politisk våben
Steffen Kretz dækkede i juli og august i år krigen i Gaza for DR på begge sider af fronten og blev selv mål for et morter-angreb. Hør ham fortælle, hvordan en journalist dækker en blodig krig, mens bomberne falder, og hvilke overvejelser han gør sig om sin egen sikkerhed.

Foredrag 3: USA på vej tilbage
USA er på vej ud af krisen – men ikke uden skrammer. Med udgangspunkt i sin tid som korrespondent i USA, fortæller Steffen Kretz om amerikanernes store modvilje mod at betale skat og deres indgroede angst for et stærkt Washington. Om en supermagt, der hastigt mister global indflydelse – men også om en frihedstrang og en iværksætterlyst, som stadig gør USA til verdens førende økonomi.

Foredrag 4: Isen smelter på Grønland – hvad nu?
Grønland er måske det sted på kloden, hvor konsekvenserne af klima-forandringerne er tydeligst, og når isen smelter på verdens største ø, har det konsekvenser for os alle. I kraft af sit job som klimakorrespondent har Steffen Kretz besøgt Grønland og fortæller her om sine oplevelser, og de erfaringer han har gjort sig på sine rejser over alt i verden: Fra Nordpolen til Sahara, fra Texas til Amazonas, fra Indien til Australien: Hvor mærkes opvarmningen tydeligst? Hvordan påvirker det os, når indlandsisen smelter, og ørkenen i syd spreder sig, når regnskoven brænder, og gletsjerne forsvinder?

Korrespondent og ankermand
Steffen Kretz er i dag redaktør og vært for DR1s populære udenrigsmagasin, Horisont. Han har tidligere været ankermand på Søndagsmagasinet, nyhedsvært på TV-Avisen og korrespondent i New York. I 2005 producerede han DR-TVs internationale interviewserie, De Skrev Historie, hvori han interviewede ti verdensledere om deres mest afgørende beslutninger. Steffen Kretz er også DRs udspørger i de skarpe politiske valgprogrammer, Krydsild.

Kompetent ordstyrer

Steffen Kretz er en rutineret ordstyrer ved konferencer og debatter på dansk og engelsk. Men en blanding af skarp journalistisisk sans og lune sikrer han, at arrangementet bliver både relevant for deltagerne, underholdende og giver stof til eftertanke.

Steffen Kretz booker du på telefon 3848 1400 eller på E-mail: booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen