Vlado Lentz

Vlado Lentz

Vlado Lentz er født i 1960 i Kroatien og kom til Danmark i 1969. Han er gift med Brit…

Læs mere
Book Vlado

Vlado Lentz er født i 1960 i Kroatien og kom til Danmark i 1969. Han er gift med Brit og tilsammen har de 5 børn. Han har arbejdet i politiet i over 30 år og har med sin lange livs- og erhvervsfaring lært at spotte en ”kunde” på lang afstand.

Vlado brænder for sit arbejde. I over 30 år har han kørt de danske veje tyndt i patruljevognen eller på sin politimotorcykel for at holde et vågent øje med bilister, cyklister og alle de andre. Han har set det meste, men kan stadig forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken.

For Vlado har det aldrig været et mål i sig selv at give så mange og så store bøder som muligt. Nogen gange er dialogen at foretrække frem for sanktioner, mener Vlado.

Han har set mennesker blive dræbt og kvæstet på vejene, og han ved bedre end nogen, hvor stor sorg spritbilister og andre hensynsløse trafikanter kan være årsag til.

Vlado er blevet en kendt skikkelse på tv, hvor han i Kanal 5’s populære program Politijagt lader seerne få indblik i en arbejdsdag, som er mere varieret end de flestes. Men uanset hvad Vlado beskæftiger sig med, er det vigtigt for ham ikke at glemme den åndelige dimension, som han finder næring til gennem sin kristne tro.

Foredrag af Vlado Lentz:

Foredrag 1: Goddag, det er færdselspolitiet
Goddag, det er færdselspolitiet er et foredrag, hvor Vlado tager jer gennem en rejse af oplevelser fra sin arbejdsdag, med de følger bilisternes valg bringer. Vi hører også omkring hans oplevelser med programmet Politijagt og med de rejser der har været i den forbindelse. Under foredraget er I velkommen til at stille spørgsmål.

Foredrag 2: Min kristne tro
En livslang rejse fra en katolsk opdragelse i det kommunistiske ex Jugoslavien til han i 2011 kom til frikirken Impact Church i Roskilde, hvor troen ændrede sig fra religion til en relation med Jesus. Vlado fortæller om hvordan han blev personlig kristen – en rejse fra at betragte kristendommen som en kulturfunderet religion til at være overbevist om Guds nærvær og kærlighed gennem Jesus. Om hvad det har betydet for ham som privatperson og om hvordan det har påvirker min familie og deres prioriteter. Hvad familien får ud af kirkefællesskab og hvordan det udfordrer dem.

Foredrag med Vlado Kobas Lentz booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular