Samuel Rachlin er journalist og forfatter.
Foredrag af Samuel Rachlin:
Foredrag 1: VLADIMIR PUTIN OG DEN NYE VERDENSORDEN
Samuel Rachlin vil i sit oplæg om krigen i Ukraine ajourføre krigens gang, beskrive den politiske og militære udvikling og se på, hvor dramatisk verdenssituationen har forandret sig både for den transatlantiske alliance og for Ruslands forhold til sin omverden. Ingen kan forudsige, hvornår man vil nærme sig et slutspil, eller hvordan det vil forme sig. Men man kan med sikkerhed sige, at man vil kunne mærke følgerne i generationer, og at verden aldrig bliver den samme igen.
Samuel ser også på Vladimir Putins politiske og personlige rejse, siden han kom magten i 1999, til han traf beslutningen om at gå i krig. Lige fra første færd, da han startede krigen mod Tjetjenien i september 1998 har Putin følt sig i sit es når han føret krig. Siden har han gang på gang vist at rollen som krigspræsident passer ham bedst fra Georgien i 2008 frem til storkrigen mod Ukraine siden 24. februar 2022.
Den krig raser nu på andet år og har udviklet sig til den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig. Den har haft meget store omkostninger ikke kun for Ukraine, men også for Rusland. De enorme russiske tabstal er allerede større end i alle de andre krige tilsammen siden Anden Verdenskrig. Men for Vladimir Putin er krigen mere end kun et spørgsmål om at besejre og kontrollere Ukraine. Det drejer sig om at genoprette Ruslands status som et imperium. Putins overordnede vision og mål er at etablere en ny multipolær verdensorden som en del af et civilisationsogør, der vil bane vejen for Rusland til at indtage sin position som en af verdens førende stormagter.
Foredrag 2: Da jeg var lille i Sibirien
Samuel Rachlin blev født i Sibirien. Hans danske mor og litauiske far og hans to ældre søskende var blevet deporteret af Stalin fra Litauen i 1941. Som ”socialt farlige elementer” som det hed i sikkerhedspolitiet NKVDs dokumenter. Familien kom til at tilbringe 16 år i forvisning, og Samuels forældre har skildret deres oplevelser i deres erindringer ”16 år i Sibirien” som udkom i en ny udgave i efteråret 2022 også som lydbog og e-bog med et nyt forord skrevet og indtalt af Samuel.
Trods deres status som særdeporterede og trods Stalin-systemets vilkårlighed og umenneskelighed, mødte familien Rachlin også megen hjælpsomhed og gæstfrihed fra de helt almindelige mennesker, de mødte i de år. Det krævede ofte et vist mod og personlig integritet at omgås de deporterede og tage sig af dem. Men nogle af de lokale indbyggere satte deres liv, karriere og frihed på spil for at hjælpe de fremmede med deres tvivlsomme baggrund. Familien og de tre børn klarede sig gennem strabadserne og var i stand til at overleve med deres liv og værdighed i behold. Efter 16 års deportation og efter direkte indgriben fra statsminister H.C.Hansen, lykkedes det familien at få udrejsetilladelse i 1957 og vende tilbage til Danmark, Rachel Rachlins hjemland. Den dramatiske historie om en families prøvelser under krigen og Den Kolde krig fik en happy end.
I 1999 rejser Samuel Rachlin tilbage til barndommens land i Sibirien i sine forældres og sine egne fodspor. Det blev til en dokumentarfilm ’Rejsen tilbage’ som blev vist af TV2.. Samuel tegner et billede af et lands dramatiske historie og skildrer sin families skæbne og overlevelse under deportationen i en af de mest menneskefjendske egne i verden. Barndomsminder træder pludselig ud af fortiden som mennesker, der husker ham og kan fortælle om oplevelser og episoder fra hans allertidligste år. Rejsen går ikke kun tilbage til en fjern egn, men er en rejse tilbage i tiden med billeder og minder, som har fulgt Samuel. De lokale myndigheder giver ham også for første gang en officiel forklaring på, hvorfor forældrene blev deporteret. Den forklaring havde familien ventet på i 60 år.
Foredrag 3: HÅNDVÆRK OG LIVSVÆRK
En fortælling om snedkeren Ejnar Pedersen, der har været med til at skabe nogle af de berømte designikoner i dansk møbelkunst i det 20. århundrede. 91-årige Ejnar Pedersen og Samuel Rachlin fortæller den historie, som insideren Ejnar har set og oplevet den gennem sit nære samarbejde med nogle af tidens kendteste arkitekter og designere bag møbelklassikerne: Hans J. Wegner, Poul Kjærholm, Finn Juhl, Nanna Ditzel og mange andre. Det er også fortællingen om snedkerfagets historie, et fagligt testamente med focus på de håndværkertraditioner, der har gjor dansk design til et globalt brand. Samtidig er det også et stykke samtidshistorie, der ikke kun afdækker Ejnars eget liv, men også levevilkårene og udviklingen i Danmark fra begyndelsen af 20-erne til i dag. Det er beretningen om Ejnars kærlighed til faget, træet og kvinderne.
Foredrag 4: Fortid, samtid og menneskets vilkår
Krig, forfølgelse, deportationer, adskilte familier, flugt og uvished – det er ord og billeder vi kender alt for godt fra det 20. århundredes blodige historie med massemord og tragedier, der var en del af mange europæiske familiers skæbne i flere slægtled. Også i Danmark, hvor man i år markerer 80-årsdagen for de danske jøders flugt til Sverige. En flugt, der for de allerfleste endte med en redning, og som sidenhen er blevet en fortælling om en lysstråle af humanisme, hjælpsomhed og håb om, at det ikke altid behøver at gå fra slemt til værre for menneskeheden. At det nogle gange viser sig, at mennesker lever op til de bedste eksempler og højeste idealer. At de rejser sig mod ondskab og had og udsætter sig selv og deres nærmeste for fare for at komme de forfulgte og nødlidende til hjælp. Sådan som det skete i Danmark i oktober 1943, og sådan som det udspillede sig også i Gilleleje i nogle af de dramatiske dage og nætter i oktober ’43.
Det er temaet for Samuel Rachlins refleksioner ikke kun over historiens erfaringer, og læren fra fortiden, men også over samtidens udfordringer. Med afsæt i Ukrainekrigens grusomheder med forfølgelse, deportationer, massedrab og ubeskrivelig grusomhed, stiller han spørgsmålet om, hvor relevant historien er for en samtid, der er blind for sin egen tid. Ukrainekrigen er en påmindelse om, at historien ikke er slut, og at fortiden ikke er død, at den ikke engang er fortid, som forfatteren William Faulkner har sagt. De omfattende deportationer i Ukraine og tvangsfjernelser af tusindvis af børn, og de mange millioner ukrainere på flugt får Samuel til at inddrage historien om sin egen familie, der blev deporteret til Sibirien for over 80 år siden. Han rejser spørgsmålet om ondskabens uforgængelighed som en del af menneskets vilkår og menneskets evne til at lære af historien.
