Janus Nabil Bakrawi

Janus Nabil Bakrawi

Janus Nabil Bakrawi bliver født i Virum i 1974 af en polsk mor og en palæstinensisk far. Da Janus…

Læs mere
Book Janus

Janus Nabil Bakrawi bliver født i Virum i 1974 af en polsk mor og en palæstinensisk far. Da Janus er syv år gammel, bortfører faderen ham til Jordan og i et smertefuldt ryk mister han alt: sin mor, sit sprog og sin dagligdag. Et nyt og råt liv venter på ham i en lille arabisk landsby.

Trods det store savn efter alt, hvad han kender i Danmark, vænner Janus sig efterhånden til sin nye tilværelse. Men fire år senere sker det hele igen – nu går rejsen bare den anden vej. Faren tager Janus med tilbage til Danmark, men Janus taler ikke længere et ord dansk. Og mens hans mor og far kæmper om at få ham, bliver han anbragt på børnehjem, siden på ungdomspensioner. Janus er forvirret og fortvivlet og lever en omflakkende, rodløs tilværelse i sine unge år.

Den hårde opvækst til trods lykkes det Janus at skabe sig en karriere som skuespiller, få en datter og få vendt sine ringe odds til et godt og lykkeligt liv. Janus Nabil Bakrawi har medvirket i en række danske film og tv-serier, bl.a. Taxa, Pizza King, Ørnen og Forbrydelsen og spillet hovedroller i store teaterproduktioner, fx Sult, Hamlet på Det Kgl. Teater og Frk. Julie på Kaleidoskop. Senest var han hovedrolleindehaver og en af idemændene bag The Bollywood Trip, som blev opført på Republique og derefter på Southbank Centre i London. I januar 2012 var han vært på TV2 dokumentar-serien De bortførte børn. I 2006 modtog han bla. Lauritzen prisen.

Foredrag af Janus Nabil Bakrawi:

Foredrag 1. Rod – En fighters fortælling
Skuespiller Janus Nabil Bakrawi fortæller med udgangspunkt i hans bog ”Rod. En fighters fortælling” sin personlige historie; om at blive bortført som barn fra Danmark til Jordan, om ungdommens rodløse og selvdestruktive år i det københavnske småkriminelle gademiljø og om den stærke drivkraft efter at blive til noget og at skabe sig et godt liv med følelsen af at høre hjemme. Om at være tvekulturel og om rodløshed. At have en offer rolle. Om at finde sig selv og et sted at høre hjemme. Om at slå rødder og finde et liv med værdiger. Om at have alle odds i mod sig, men vende dem til noget bedre. Om vrede, selvmedlidenhed, at tilgive, komme videre og få det bedste ud af livet.

Foredrag 2. De bortførte børn
Som vært på TV2’s populære dokumentar-serie De bortførte børn og med en fortid, hvor han selv blev bortført fra Danmark til Jordan som barn, vil Janus Nabil Bakrawi fortælle, hvad det gør ved et barn at blive hevet op med rod, plantet om og forhindret i at se den ene af sine forældre. Om de konsekvenser det har for barnets fremtid, og om hvordan systemet forholder sig til sagerne om de hundredvis af børn, der er bortført lige nu. Om hvordan man skal behandle børn som kommer hjem igen efter at have været bortført.

Foredrag med Janus Nabil Bakrawi booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Janus Nabil Bakrawi kan også bookes til foredrag sammen med Niels Christian Barkholt. Læs mere her.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular