Ghita Nørby & Lars Hannibal tilbyder 2 programmer:
I Ord og Toner
Ghita Nørby og Lars Hannibal har samarbejdet siden 1998, og har rejst landet rundt med et program de kalder ”I Ord og Toner”. Indholdet er en blanding af ”fastlagthed” og uforudsigelighed.
Ghita Nørby læser nogle af sine favoriteventyr af H. C. Andersen, fabler af La Fontaine i Johannes Møllehaves forrygende oversættelse, og fortolker Danske Sange. Undervejs spille Lars Hannibal nogle af de kendte og elskede guitar temaer.
Undervejs samtaler Ghita og Hannibal om nogle af de emner der optager dem,- hvordan har kulturen det i Danmark i dag,- hvordan er det at blive ældre, digitaliseringen set fra ældres perspektiver, hvordan forholder du dig til modgang i livet, herunder sygdom, hvordan kan du som ældre holde dig i gang og forstå verden af i dag etc. Der vil selvfølgelig også blive tid til en snak om Ghita enestående karriere på film og teater.
Musik og Eventyr og Julemusik og Eventyr
Musik og Eventyr med Ghita Nørby, Michala Petri og Lars Hannibal findes i 2 forskellige formater.
Det første med eventyr af H. C. Andersen, fabler af La Fontaine og musik ind imellem af J. S. Bach, A. Corelli, E. Grieg, Carl Nielsen o.a. I Jule Musik og Eventyr er musikken tilpasset højtiden og Ghita Nørby læser bla. Peters Jul, Den Lille Pige med Svovlstikkerne, Grantræet og fortolker nogle af vinterens og julens sange.
Booking:
ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.