Denis Rivin

Denis Rivin

Denis Rivin er kunsthistoriker, iværksætter og fremtidsforsker – en sammensat profil med et sammensat verdenssyn – og så er…

Læs mere
Book Denis

Denis Rivin er kunsthistoriker, iværksætter og fremtidsforsker – en sammensat profil med et sammensat verdenssyn – og så er han ukrainsk flygtning anno 1991. Til trods for dyster verdensudvikling og negative nyheder i hobevis er Denis drevet af en overbevisning om at det går bedre i verden, end langt de fleste tror. Denne viden formidler han gennem foredrag, podcast og mediet #ActualNews.

Denis Rivin er uddannet i kunsthistorie fra Københavns Universitet og digital kommunikation fra IT-Universitetet. Han har arbejdet med formidling af menneskehedens fremskridt siden 2017. holdt over 160 oplæg og udgivet verdens første børnebog om teknologisk arbejdsløshed, Folkes Fremtidsrejser. Herudover er Denis TED-speaker, researcher på erhvervspodcasten Supertrends og vært på fremtidspodcasten 2049 af Third Ear.

 

Foredrag af Denis Rivin:

Foredrag af Denis Rivin: #ActualNews og kritisk optimisme

Nyhederne skriger efter os, at verden er præcis lige så træls, som vi husker den fra i går. At intet nogensinde forandrer sig. Klimaaktivister stemmer i – og det tager ikke mange sekunder fra en politiker åbner munden til man får det hele bekræftet.

Men når man kigger godt efter, opdager man at det måske går bedre end vi aner, for vi lever i en tid hvor opdagelser, gennembrud og radikale fremskridt hele tiden rykker grænserne for det mulige: Kræftbehandlinger skyder frem, klimateknologier udrulles i ubegribelig skala, kirurger gennemfører hjerneoperationer på ufødte babyer, kunstig intelligens skaber nye og bedre måder at gøre alting på, og folk med alvorlig depression bliver kureret med bevidsthedsudvidelse.

I virkeligheden lever vi i et interessant paradoks: Der sker så meget i verden at de færreste kan følge med, og derfor tror de fleste, at der ikke rigtigt sker noget.

De fremskridt der sker overses systematisk af nyhedsmedierne – eller fremstillers som enkeltstående, usammenhængende lysglimt, der misrepræsenterer faktisk verdensudvikling.

Men Denis Rivin er uenig. Han er en kritisk optimist og har gjort det til sit job at læse hundredevis af artikler ugentligt fra alle afkroge af internettet. Denis ser i langt højere grad disse fremskridt som en tsunami af mange bække små, der ugentligt forvandler science fiction til science fact – og ubemærket rykker verden på måder som hverken Christiansborg eller noget klimatopmøde nogensinde kan komme til.

Ikke mindst, og nok endda særligt, når det kommer til bæredygtighed og klima.

 

Udvalgt CV
Medskaber af 2049 på Third Ear, 2024 –
Researcher på Supertrends med Liselotte Lyngsø og Lars Tvede, 2022 – 2024
Freelance skribent på Zetland 2022 –
Journalist på Illustreret Videnskab 2021 – 2022
Associate partner i DareDisrupt 2017 –
Stifter af nyhedsmediet #ActualNews 2017 –

Foredrag med Denis Rivin booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular