Charlotte Bircow

Charlotte Bircow

Foredragsholder, sundheds -og livsstilsekspert Charlotte Bircow er kvinden, der bragte fitness-tanken til Danmark. Hun stod bag de første fitnesscentre,…

Læs mere
Book Charlotte
Foredragsholder, sundheds -og livsstilsekspert

Charlotte Bircow er kvinden, der bragte fitness-tanken til Danmark. Hun stod bag de første fitnesscentre, instruktøruddannelser og introducerede træningsformen spinning i Norden. I dag har hun solgt over 1,5 millioner fitnessvideoer og skrevet 7 bøger om sundhed. Derfor er det ingen overdrivelse at Charlotte Bircow i dén grad har været med til at gøre motion og træning til en del af vores hverdag. Men selv om den populære foredragsholder og lifestyle-coach slog igennem med sloganet “Balder af stål”, så har hendes fokus gennem 25 år på sundhedsscenen altid ligget på at skabe sundhed og velvære – fysisk og mentalt. I dag kender vi hende også som den sårbare, men stærke kvinde, der på forbilledlig vis har overvundet sin kræftsygdom og delt sin fight og sit positive livssyn med hele Danmark. Charlotte er en af Danmarks mest populære kvindelige foredragsholdere og hun driver desuden virksomheden charlottebircow.com, hvor hun tilbyder online fysisk og mental træning.

I sine humoristiske og inspirerende foredrag sætter Charlotte fokus på hvordan positive tanker, motion og kost, kan skabe glæde og overskud i hverdagen – både individuelt og i et kollegafællesskab.

I foråret 2012 udkom hendes bog, “Kræft æde mig nej” – en bog til inspiration, støtte og trøst for mennesker, der går gennem en af livets svære kriser. Charlotte Bircow er i dag ambassadør for Kræftens Bekæmpelse, samt Børn, Unge og Sorg. Hun er en af frontfigurerne i mediernes “Knæk Cancer”-dækning, og måske så du hende vinde 2 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse i “Hvem vil være millionær”. Charlotte kan bookes til aktive hele og halve dage, hvor hendes inspiration kan bakkes op af fysisk udfoldelse, og som Breaker/Energizer eller konferencier. Hun holder foredrag på både engelsk og dansk. Ud over hendes mange praktiske erfaringer, bygger hendes samlede viden også på en HA/HD i erhvervsøkonomi, aerobic/fitnessuddannelser fra AFFA – IDEA – USA, samt NLP master og NLC Lifecoach level 3 fra C.H.E.K. Institute San Diego.

Charlotte er en gave til ethvert arrangement, hvor I skal bruge en foredragsholder, der med sin evige tro på livet og dets herligheder, virkelig formår at inspirere sine deltagere til efterfølgende proaktiv adfærd. Charlottes foredrag giver stof til eftertanke og deltagerne går aldrig hjem uden brugbare guldkorn, som kan benyttes både på arbejde og i privatlivet.

Foredrag af Charlotte Bircow:

Foredrag 1: Vilje af stål – Mental fitness
Charlotte Bircow Næss-Schmidt er indbegrebet af mental styrke – krydret med en stor portion hjertevarme. Det er 25 år siden hun var med til at starte hele fitnessbranchen op, og introducerede begrebet “balder af stål” til den danske befolkning med et efterfølgende salg på 1,5 mill videoer. Siden da har hun sat flere givtige og succesfulde forretninger i værk, og samtidig mærket livets “ups and downs” bla. igennem et kræftforløb. Hør hendes spændende, inspirerende og humoristiske historie om alt det der ligger bag succesen, og få hendes bud på hvordan du bliver mentalt stærkere, og kommer i mål som leder, men også på den private bane. Trends, hårdt arbejde, livets ups and downs, vilje af stål – hvad skal der til for at lykkes?, vil være nogle af de emner Charlotte vil berøre i dette foredrag.

Foredrag 2: Arbejdsglæde kommer ikke med morgenkaffen
Undersøgelser viser, at virksomheder der har glade og sunde medarbejdere klarer sig dobbelt så godt på bundlinjen. For de fleste mennesker kommer arbejdsglæden dog ikke automatisk med morgenkaffen. At kunne bevare motivationen og nå det du gerne vil i en presset hverdag, kræver overskud, energi og evnen til at kunne dyrke det som Charlotte Bircow kalder mental fitness. Motiverede og engagerede medarbejdere og kolleger har den største indflydelse på energien på arbejdspladsen, såvel som i privatlivet. Hør Charlottes bud på hvordan du bliver bedre til at motivere dig selv og andre. I dette foredrag giver Charlotte dig inspiration og en masse værktøjer til hvordan et travlt arbejdsliv kan forenes med ro, fordybelse, energi og overskud. Få mentale og fysiske værktøjer, der er lige til at bruge og kan mærkes individuelt og kollegialt med det samme. Foredraget fokuserer på, de mange fordele vi opnår som medarbejdere og kolleger, når vi er bevidste, og proaktivt vælger vores adfærd. Få mere energi, livsglæde og overskud ind i din og dine kollegers hverdag og arbejdsliv. Glæd dig til et humoristisk, inspirerende foredrag og gå hjem med en håndfuld værktøjer der med garanti kan løfte din og dine kollegers arbejdsglæde

Foredrag 3: Sådan skaber du medvind, selv i den strideste modvind
“Modgang gør stærk, siger man – Ja tak, siger jeg – kun når vi er rustet til det”. I foredraget sætter Charlotte fokus på hvordan sundhed i både tanke og krop, skaber stort konkret overskud og glæde i hverdagen – selv når det ser sortest ud og forandringens vinde blæser. Charlotte Bircow Næss-Schmidt er bedst kendt som Danmarks fitnessdronning med de legendariske “Balder af stål”, men i forsommeren 2011 blev hun ramt af brystkræft. Hendes identitet og selvopfattelse blev stærkt udfordret, og det samme gjorde i øvrigt hendes balder, der kort efter diagnosen kunne fejre 50 års fødselsdag. Ved at fastholde sit positive livssyn, et stærkt “forbrug” af motion og mental træning, kom hun hurtigt tilbage i topform – både fysisk og mentalt. I dette autentiske foredrag oplever deltagerne en række af de metoder og tricks, som Charlotte har benyttet hele livet igennem til at blive et lykkeligt og stærkt menneske. Følg hendes personlige historie gennem livets op- og nedture. Et liv hvor hun konstant har sværget til en proaktiv adfærd frem for en reaktiv. Hvor hun konstant har fokuseret på løsningen frem for problemet. Bemærk – Foredraget “Sådan skaber du medvind, selv i den strideste modvind!”, handler meget lidt om sorgen og tvivlen forbundet med sygdommen – og langt mere om at overkomme den og blive sund og rask igen. Om hvordan man slipper bekymringerne og bruger de rigtige gear til at komme positivt og stærkt op ad bakken.

Foredrag 4: Kick off – Kick as
Byd det nye år velkommen med Charlottes motiverende og inspirerende Kick off – Kick ass foredrag. Her får deltagerne et godt skub i den positive, glade og energiskabende retning. Med løftet stemning deler Charlotte ud af alle sine mest effektive mentale og fysiske råd til at kunne skabe energi, overskud og bevare motivationen og arbejdsglæden såvel personligt som kollegialt. Foredraget kan støttes op af fysisk fællesaktivitet, såfremt det ønskes.

Konferencier
Vi kender det alle sammen. Selvom vi har intentionen om at holde energi, humør og fokus højt på lange konferencedage, kan det virkelig være svært når den naturlige træthed melder sig i løbet af dagen. Og det er der ikke noget at sige til, for vi kan maximalt holde koncentrationen i 45 min. før tankerne begynder at flyve og trætheden melder sig. Vil du gerne sikre dig at dine medarbejdere får det fulde udbytte af en lang konference dag, så kan Charlotte bookes som Energizer, hvor hun sørger for at alle deltagere holder energien i top fysisk og mentalt i løbet af dagen, således at udbyttet af dagen højnes. Hun “går på” 3-4 gange i løbet af en konferencedag, med energiskabende oplæg af 3-4 min varighed. Dette kan også indgå i en booking af hende som konferencier. Charlotte kan bookes på såvel dansk som engelsk.

Charlotte Bircow booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Om Charlotte

54 år
Foredragsholder
Ambassadør for Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen
Uddannet HA/HD i økonomi på CBS
Uddannet Executive Board Member på CBS
Uddannet NLP 0g NLC Lifecoach i USA
Produceret TV-programmer og skrevet 7 bøger
Solgt 1,5 mill motionsdvdér i DK
Tidliger to motionscentre: Sportsclub og Sweatshop
Indført spinning i Norden
Tidligere ejer af fødevarelinjen “CB Powerfood – mad med viden bag”
Ejer af Charlottebircow.com – online motion og webshop
I gang med opstart af “Active by Charlotte”

Det siger kunderne, som har oplevet foredrag med Charlotte

“Charlotte leverede et super godt foredrag med et inspirerende spark bagi. Hun har en fantastisk udstråling og en indstilling til livet, der smitter.”
SKAT – Ringkøbing

“Fantastiske Charlotte Bircow Næss-Schmidt… SÅ glad for, at du var på “plakaten”…du leverede varen… Top professionelt, gribende, rørende, humoristisk… Og med en god portion selvironi tryllebandt du publikum og fortjente til fulde den stående applaus du fik… RESPEKT …”
Charlotte Bøving – Kvindeforum Musikhuset Esbjerg

“Charlotte er ægte. Alle syntes rigtig godt om hende og ‘fik’ noget hjem!”
Gitte Bøgh – Kvindelige virksomhedsejere/AddOn

“1000 tak for dit bidrag til at gøre TMC-konferencen i Rom til en succes. Dine energy-breakers blev rigtigt godt modtaget af deltagerne på ISS Top Management Conference i Rom, og de formåede at bringe energi, humør og velvære ind i konferencerummet. Det var vigtigt for mig, at kombinere en kropslig aktivitet med de præsentationer, der kom fra scenen for på den måde, at aktivere deltagerne på flere plan – dette løste du på forbilledlig vis. Din professionalisme og charme var smittende, og jeg har allerede modtaget meget positivt feedback fra deltagerne vedr. dine indlæg.”
Jeff Gravenhorst – Group CEO, ISS

“1.000 tak for en fantastisk indsats ifm. TMC – dine små energy-breaks var fantastiske og mange har specielt nævnt og rost dig for dit engagement og humor. Godt gået og tak fordi du kom til Rom og var med til at gøre TMC til en success.”
Peter Ankerstjerne – Group Marketing Director, ISS

“Jeg var fuldstændig høj i dagene efter – og ikke siden jeg var inde at høre Anthony Robbins, har nogen fyldt mig med så megen energi og power. Charlotte er en formidabel formidler, som på en meget charmerende og jordnær måde, når helt ud til dit publikum: høj og lav, tyk og tynd. Vi var jo en broget forsamling, men min fornemmelse er at størstedelen er gået derfra med følelsen af at de var specielle og at man kan hvad man vil.”
Karen Thor – Mad med omtanke

“TAK for et underholdende, humoristisk og livsbekræftende foredrag i går, du er så fyldt af positiv energi og det smitter(heldigvis), det er rart at man også kan høre om kræft på den måde, jeg ved ikke om du lod mærke til folk da de gik hjem i går, de gik hjem med et smil :-)”
Joan Larsen – Nordfyns biblioteker

“Charlotte var bare helt fantastisk. :-)”
Heidi Simonsen – Køge Handelsskole

“En stor tak for et fantastisk foredrag. Du har fået så meget ros fra alle. Det er fantastisk at opleve en flot kvinde med så meget varme og livsmod, der på en let og personlig måde, kan aflevere et budskab om at være åben og taknemmelig over for livet. Sikke en energi du har. Du har inspireret mig og alle de kvinder du tryllebandt til foredraget.”
Lotte Fromholt – Randers FC

“Du var hamrende god, Charlotte – tak for et dejligt og berigende foredrag. OG at du satte fut i alle konerne :)”
Helle Munk Jacobsen – Club 89

“Charlotte er en dedikeret og inspirerende foredragsholder, som kunne skabe dynamik selvom vi var få deltagere.”
Anette Bjerkesmoen Olsen – Personaleforeningen SparS

“Tak for en sjov, inspirerende og tankevækkende dag. Du formår virkelig med humor og nærvær at formidle de vigtige budskaber. Jeg kan mærke, at alle medarbejdere har taget noget til sig fra dagen, som de kan bruge i deres videre liv.
Jørn Juel, Ældre Sagen

“Mange tak for et super inspirerende foredrag i går. Du var meget ærlig og fyldt med positiv energi, – vi tog hjem med en super god oplevelse. Vi blev både underholdet men samtidig var alvoren der bestemt også.”
Vibeke Carmen Sørensen – AOF Østfyn

“Vi var lidt spændt på om Charlotte kunne ‘løfte’ stemningen når det var et tømrerfirma med hovedsaglig mænd, men det var intet problem. Der var en fantastisk stemning og mange af mændene har meldt tilbage at de syntes det var et rigtigt godt og sjovt foredrag.”
Karen Jensen – Kurt Kirkegaard A/S

“Tilbagemeldingerne har været fantastiske.Foredraget blev oplevet som utrolig nærværende. Man identificerede sig, målte sig og reflekterede imens historien om et liv blev fortalt. Følelsen af succes spænder fra forretningslivet med de store chancer der tages til gennemlevelsen af et sygdomsforløb. Et forløb hvor sygdomrollen ikke tog over og grundholdingen til sundhed blev bevaret og sikrede et stærkt udfald.”
Tanja Green Vestergaard – DIstrikt 4 Esbjerg

“Charlotte leverede et levende, åbent og varmt foredrag. Hun havde ringet og aftalt mødetid inden. Var der i god tid inden foredraget og havde tid til evt. personlige spørgsmål bagefter. Et stort varmt tak herfra.”
Marian Birk – Kolt Menighedsråd

“Vi synes alle, at foredraget var helt fantastisk, også den måde det hele var bygget op på. Det var meget spændende og det er noget vi kan bruge i vores dagligdag. Hun virker som en helt fantastisk person, og virkelig god til at komme ud til at de tilhørende. Kan varmt anbefale hendes foredrag til andre. Super flot.”
Marianne Petersson – Struer Lægecenter

“Meget inspirende foredrag. Fantastisk at se, at man kan være så meget ovenpå. Charlotte har prøvet meget, og fremstiller sit budskab på en god, sjov, selvironisk måde, hvor det er helt sikkret, at ingen falder i søvn.”
Nicki S. Pedersen – Østjyllands Politiforening

“Jeg deltog i Charlottes foredrag om motivation og mental fitness, og syntes det var en berigende oplevelse. Charlotte er en meget dygtig kommunikator, der i sin formidling har en unik evne til at fange og begejstre sit publikum. Charlottes vinkel, der går på at priortere, organisere og optimere sit liv har utvivlsomt fået mig til at rette fokus på en del områder, der ikke hidtil fik tildelt den betydning de burde have. Netop på den baggrund vil jeg på det varmeste anbefale Charlottes foredrag.”
Adm. direktør/CEO Christian Vollerslev – Promovator A/S

“Charlotte Bircow var super underholdende og spændende at høre.”
Marianne Mortensen – Midtfyns Husflid

“Charlotte Bircow var meget imødekommende overfor deltagerne. F. eks. hilste hun på alle ved indgangen, hvilket straks skabte en nærmest fortrolig stemning. I sit foredrag satte hun hovedtemaét brystkræft ind i en større sammenhæng, hvor der focuseredes på gode liv i bredeste betydning – tilsat en god portion humor. Stemningen var god begge aftener, så jeg kan varmt anbefale andre at engagere Charlotte Bircow til lignende arrangementer.”
Arne Veis – FOF-MidtVest

“Charlotte er et fantastisk dejligt og behageligt menneske. Vi havde en messe for kræftramte og hun gav dem noget de kunne tage med derfra. Dejlig positiv person.”
Else Nielsen – Silkeborgs lokalafdelinge for Kræftens Bekæmpelse

“Stort tak for et fantastisk foredrag. Du fik så meget ros fra alle.Fantastisk at opleve en flot kvinde med så meget varme og livsmod, der på en let og personlig måde, kan levere et budskab om at være åben og taknemmelig over for livet. Du har inspireret mig og alle de kvinder du tryllebandt.”
Lotte Fromholt, Randers FC/ “Dejlige Damers Aften”

Charlotte Bircow booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular