Waqas udgør 1/3 af bandet Outlandish der til dato er en af Danmark største musikalske eksportnavne. Han har stået på alverdens scener fra Newyork, Mumbai til Tønder og har solgt over en million plader på verdensplan. Han gør sig i sang som rap og har en kreativ pen, men Waqas har andet på hjertet end hans musikalske karriere. Han er født ind i en typisk indvandrefamilie, hvor kreativitet kunne være en hobby, men ingenlunde en levevej. Men han lod ikke hobby være hobby, men gjorde det til sit et og alt.
Waqas Qadri foredrag:
Med foden i håndvasken – En koncert og foredrag om identitet
Med foden i håndvasken og den anden på en bananskræl er titlen på Waqas nye plade, med udgangspunkt i sangene tager dette musikalske foredrag hul på at finde en balance i tilværelsen. Kom med bag om kulissen og hør hvordan Waqas gik fra at være det middelmådige barn der altid var splittet mellem sine forældres kultur og det omkringliggende samfunds forventninger til ham, til at blive en verdenskendt navn med sit band Outlandish. Det er en charmerende fortælling om at finde sig selv, om at skabe sin egen idenditet. Om at gå imod strømmen og arbejde benhårdt for at opnå sine drømme. Waqas kommer ind på tunge emner som integration, kultur, religion, identitet, motivation, og success, men tager brodden af det med personlige, komiske anekdoter og musikalke indslag fra hans plade. Han skærer ind til benet hvor andre pakker ind i høflige fraser.
“Med foden i håndvasken og den anden på en banan skræl , er en underlig men ret sigende metafor, når man som muslim skal vaske sig før bøn er man nødsaget til at vaske sine fødder i en håndvask, hvilket for udenforstående må virke vildt underligt og spøjst. For mig repræsenterer det både kultur men i højere grad det indre. Den anden fod der står på en bananskræl repræsenterer omverden som er glat og fuld af faldegrupper, så hele ens liv handler det om at finde en fin balance mellem dem begge”
-Waqas-
Kan bestilles i 2 versioner:
Waqas Solo
Levende fortælling uden brug af teknik, slideshows og billeder.
En unplugged Waqas bevæbnet med intet andet en hans nærværende historie.
Waqas med musiker
I dette musikalske foredrag spiller Waqas sange fra sin plade akkompagneret med en guitarist .