Villy Søvndal

Med håbet som drivkraft – foredrag med udgangspunkt i debatbogen af samme navn.

Om bogen: Vi skal blive ved med at tro på, at det nytter noget at redde verden. Det er budskabet i Villy Søvndals meget personlige debatbog MED HÅBET SOM DRIVKRAFT. Med udgangspunkt i sin personlige historie om en nøjsom opvækst i en vestjysk bondefamilie tager den tidligere SF-leder og udenrigsminister læseren med på en rejse ud i verden – både som ung venstrefløjsaktivist og erfaren politiker – og ind bag facaden i international politik og fortæller historien om verdens sande tilstand i dag – og hvor verden bevæger sig hen, hvis vi kæmper for det.

For faktum er, at verden har aldrig bevæget sig fremad med så store skridt som nu; den gennemsnitlige levealder vokser, børnedødeligheden styrtdykker, den absolutte fattigdom er halveret, uddannelsesniveauet kloden over stiger, der er flere demokratier end tidligere, og mange låste konflikter er på vej til at blive løst eller i hvert fald tøet op.

Alligevel efterlades man ifølge Søvndal med et indtryk af, at verden kun går ad h… til, når man tænder for tv eller bladrer i avisen; den ekstreme islamisme er i fremdrift og bruger det religiøse argument som undskyldning for masseforbrydelser, miljø- og klimaproblemerne truer med dramatiske ændringer i mennesker liv, den stigende ulighed i verden skaber et socialt tryk fra bunden af samfundet, og de enorme flygtningestrømme ændrer den globale demografi og sætter pres på de rige lande.

Men det kan altså alt sammen stadig ende positivt, hvis man har håbet som drivkraft.

Foredrag med Villy Søvndal booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Til toppen