Fællessang – Thomas Gammelgaard

Thomas Gammelgaard

Thomas Gammelgaard er uddannet musiklærer fra Rytmisk MusikKonservatorium i Kbh. (2003) Har siden 1994 sunget professionelt i bandet Rigtige Mænd (tv2·kopi), som har spillet mere end 500 koncerter over hele Danmark. Thomas arbejder desuden som musikinstruktør på musical forestillinger, og som performancetræner i Ministry of Music.

Fællessang styrker Fællesskab – musikalsk teambuilding

  • Hvordan får man glade og positive medarbejdere?
  • Kollegaer som ser muligheder i stedet for begrænsninger?
  • En arbejdsplads der summer af godt humør og konstruktiv energi?

Man lader dem synge sammen!

Hvorfor synge sammen?
Ved at synge sammen styrker I fællesskabet og arbejder aktivt for samme mål og output. I skaber en ny fælles grundtone, når I synger samme melodi. Videnskaben viser at sang, og i særdeleshed fællessang, bringer samhørighed og fællesskab mennesker imellem. Faktisk konkluderede et hold forskere fra Oxford University i 2015, at fællessang er den hurtigste måde, hvorpå man kan knytte en gruppe mennesker sammen. De fleste har prøvet det selv; hvordan det at synge løfter humøret og får én til at føle sig ekstra godt tilpas.

Når vi synger sammen, skaber vi et fælles produkt, hvor alle bidrager aktivt til gruppens fælles mål og resultat. Det udløser automatisk en naturlig energi, som skaber positiv dynamik i gruppen. Vi oplever, via sangen, meget direkte at være en del af en helhed med et stærkt fælles resultat.

Løft energien på arbejdspladsen
At synge sammen er en både sjov og effektiv måde at ’teambuilde’ på arbejdspladsen. Sang og musik udvikler deltagernes lydhørhed og samarbejdsevne, og man oplever nye sider af sig selv og hinanden. Få en anderledes, fælles oplevelse, der både er underholdende og udfordrende. Sangen lokker jer ud af den sædvanlige komfortzone, og styrker evnen til at improvisere, lytte og være nærværende. Samtidig bliver I klogere på, hvordan stemmen fungerer, og hvordan den bruges sundt. Udover at komme i kontakt med sin egen stemme, og mærke de ressourcer der her ligger gemt, løfter fællessang hele arbejdspladsen op på et højere energiniveau, og hjælper med at knytte de subtile bånd, der er vigtige for et godt samarbejde.

Hvornår skal vi bruge teambuilding med sang?
Det er altid godt at synge sammen. En workshop med fællessang er velegnet i forbindelse med et personalemøde, en firmafest, et strategiseminar en lanceringsevent eller andre vigtige mærkedage.

Hvad kræver det af os?
Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med. Alle kan synge. Men et lokale der kan rumme alle deltagere er en fordel. Thomas medbringer klaver og sangtekster, og sørger for at alle er med.

Program til musikalsk teambuilding:

  • Velkomst og præsentation: ”Hvorfor skal vi synge?”
  • Opvarmning af krop og stemme
  • Sang og rytmiske øvelser
  • Korsang med enkle andenstemmer
  • Årstidssange (afhængig af tid)

Ved et seminar havde vi brug for et teambuildingelement, der ikke bare var mere møde og snak. I en pause stillede Thomas sit el-klaver op – og så tog han ellers rummet. Først med en solosang for at bryde isen, og siden med opvarmning, korsang og rytmeøvelser. Hver opgave gav deltagerne mere mod på næste opgave. Stemningen blev høj og i evalueringen roste deltagerne, at noget der før starten føltes lidt utrygt, blev til en sjov fælles oplevelse, med en klar pointe.
Mads Løkke Rasmussen, Teamkoordinator, Dansk Journalistforbund

Dejlig fællessang med 3F
”Aftenen med Thomas gik rigtig godt! Han kan sit kram; han gjorde meget hurtigt deltagerne trygge og fik dem involveret, og inden vi så os om, var tiden gået! Dejligt han også gav et par numre – det virker meget troværdigt!”
Lone Warburg, Forstander, Smålandshavet Kursus- og Konferencecenter

Sjov optakt til julefest
“Vi havde en forrygende optakt til vores julefrokost med fællessang med Thomas Gammelgaard. Efter nogle gode opvarmningsøvelser gav alle 40 medarbejdere den fuld gas med ’With a little help from my friends’. Vi var alle overraskede og stolte af, hvor godt det kom til at lyde efter god vejledning fra Thomas og vi havde en forrygende stemning, som vi tog med på arbejde efter festen.”
Maj Malmberg, Ergoterapeut, Børnecenter København

Thomas Gammelgaard booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

 

Del denne side på:
Til toppen