Søren Østergaard

Søren Østergaard

Foredrag af Søren Østergaard: Fra skolebænken til cirkusteltet Søren Østergaard – skuespiller, komiker, instruktør, cirkusdirektør – ja, sådan kan…

Læs mere
Book Søren
Foredrag af Søren Østergaard:

Fra skolebænken til cirkusteltet
Søren Østergaard – skuespiller, komiker, instruktør, cirkusdirektør – ja, sådan kan man blive ved, viften er bred og lysten til mere er stor! Siden barnsben drømte Søren Østergaard om et liv på de skrå brædder! Og drømmen blev meget tidligt realiseret! Søren Østergaard var ganske ung da han slog igennem som skuespiller og komiker. Hr. Østergaard har nu mere end 30 års erfaring på bagen. Han har givet os uforglemmelige karakterer som Gas- & vandmesteren, Bager-Jørgen og Smadre-Manden. Årene er gået, men der har aldrig været tvivl: Søren Østergaard er en dygtig, alsidig skuespiller, der gennem hele sin karriere har været aktuel i teater- og underholdningsbranchen.

Søren har medvirket i et utal af reklamefilm & spillefilm, serier, teaterforestillinger. Han har bygget et cirkus op fra bunden – Zirkus Nemo – der gang på gang har taget Danmark og anmeldere med storm!  Men Søren Østergaards interesser spænder videre end som så. Udover sin store passion for poesi og cirkus banker hans hjerte også for biler, jagt, cykler, legetøj, vin og Italien. Får han først lov at fortælle, er han ikke til at stoppe igen. Søren Østergaard kan fortælle om næsten alt – med hele kroppen! Han fortæller med så stor livsglæde og indlevelse, at man sidder måbende (og meget klogere) tilbage. Søren Østergaards skæve humor og gakkede facon har en helt speciel plads i de flestes hjerter! Han har for længst slået sit navn fast i Danmark, han er en af landets sjoveste mænd!

Oplev Søren Østergaard i et helt nyt og meget underholdende foredrag – om løst og fast; alt og intet – men nok mest om Sørens eget liv fra skoleelev til cirkusdirektør – og alt det der kommer ind imellem.

Foredrag med Søren Østergaard booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

SØREN ØSTERGAARD. Så grin dog! En livsfortælling skrevet af Søren Dahl.

Så grin dog! er en livsbekræftende og åbenhjertig fortælling om en af vores mest elskede og originale kunstnere.

Skuespilleren, komikeren og cirkusdirektøren Søren Østergaard åbner døren til en fortælling om en følsom gøgler, en romantisk drømmer og et viljestærkt menneske, der både har fået sit eget cirkus, et tivoli, kunst på sine vægge, et hus i Italien og et i Nordsjælland, verdens eneste cirkusvogn med varme i badeværelsesgulvet, en hund, der hedder Bob, og en hustru – Lisbet Lundquist – der gør ham lykkelig.

Som cirkusdirektør har Østergaard med dødsforagt entreret med personligheder som Smadremanden, Målermanden, Bager-Jørgen og Marianne, kort sagt en perlerække af store egoer – kunstneriske legender, der i denne bog løfter sløret for, hvordan de oplever livet i cirkus, og ikke mindst hvordan de ser på cirkusdirektøren.

Bogen er også en fortælling om livets op- og nedture, om forældrenes skilsmisse og en far, der ikke havde meget til overs for sønnens drøm om at blive skuespiller. Søren fortæller ligeledes om en sygdom, der er blevet en følgesvend og et vilkår, han må leve med.

På trods af den store anerkendelse, en fornem karriere med både sjove og seriøse roller, anmelderros og år efter år et fyldt cirkustelt, er Søren Østergaard stadig et beskedent menneske, der kan tvivle på, om det, han laver, nu også er godt nok. Som han siger, når han inviteres på middage på parnasset: ”Hvad ser de i mig?”

Lisbet Lundquist deltager med skønne anekdoter og kærlige lovprisninger. Fotografen Mingo har taget bogens stemningsmættede billeder.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular