René Karpantschof er historiker, forfatter, foredragsholder.
René Karpantschof er kendt for sin medrivende skrivestil og deltagelse i en lang række tv- og radioudsendelser. Han er også en populær og meget erfaren foredragsholder, der har optrådt for alle slags publikum landet rundt.
Han er i gang med en ny danmarkshistorie om tiden 1921-1939. Bogen beskriver en tid med dybe kriser og store drømme, og – også i Danmark – med kinky natklubliv, zeppeliner på himlen og politisk vold i gaderne. Læseren kommer tæt på det hele og følger kendte og ukendte danskere op gennem de vilde mellemkrigsår.
Foredrag af René Karpantschof:
Renés foredrag bygger på hans faglighed som uddannet historiker, forfatter og tidligere universitetsforsker – men også på hans jyske landsbybarndom og oprørske københavnerungdom i 1980’ernes BZ-bevægelse.
Med René på scenen får jeres publikum:
- En sprudlende foredragsholder, der sætter liv og fut i danmarkshistorien
- Muntre men også barske fortællinger om høj og lav i Danmark
- Farverige eksempler på, at vildskab og kamp mellem hinanden slet ikke er så ‘udansk’.
Foredrag 1: De stridbare danskere
René Karpantschofs storværk De stridbare danskere 1848-1920, Gads Forlag, er den mest overraskende, medrivende og anmelderroste danmarkshistorie længe. Mød forfatteren og få helt nyt syn på selve tilblivelsen af det moderne Danmark!
I 1848 lignede danskerne slet ikke dem, vi kender i dag. Men i 1920 var alle de moderne danskertyper dukket op: socialdemokrater, radikale, venstrefolk og konservative samt Nørrebroanarkister, kvindesagsforkæmpere, fredsaktivister, vegetarer, andelsbønder og højskolefolk.
I foredraget hører man om konger og kendisser men også om glemte skæbner og mørke kroge i fortidens Danmark. Man hører om strejkeuro, borgerkrig, revolverattentater og højforræderi, og om hvordan alting kulminerede i 1920 i en episk styrkeprøve mellem forskellige samfundsformer: kapitalisme eller socialisme, monarki eller republik.
Foredrag 2: Dødelige fortællinger – politiske drab i danmarkshistorien
De sidste 300 år har danskere jævnligt slået hinanden ihjel i konflikter om samfundets indretning. Det er uhyggeligt og tragisk. Men det fortæller også væsentlige ting om os danskere og vores historie. Er vi f.eks. så fredelige, som vi ofte går og siger?
Foredraget begynder i 1700-tallet med fæstebønders drab på deres herremænd, og det fortsætter gennem 1800-tallet og videre ind i 1900-tallet med nye dødsfald – bl.a. da 1930’ernes politiske fløje gik løs på hinanden i gaderne. Årene 1982-1992 var en særlig voldsom tid med en stribe omkomne som følge af venstrefløjens aktioner, optrappede arbejdskampe og nogle danskeres modvilje mod indvandring. Og efter år 2000 har vi desværre igen set politiske drab herhjemme.
Som ung aktivist i 1980’ernes BZ-bevægelse kom René Karpantschof selv tæt på flere af tragedierne. Siden har han som historiker undersøgt og skrevet om politisk vold og radikalisering. Når han sætter spot på politiske drab, så handler det om mere end de enkelte skæbner. Det handler om episoder, der hver især kaster lys over, hvem der var de mest vrede danskere gennem tiderne, hvad de var så utilfredse med, og hvorfor det endte så fatalt.
Foredrag 3: Ned med kongen – folkestorm på slottene!
Danskerne har elsket deres konger … men ikke hele tiden! René Karpantschof fortæller hårrejsende historier om kup, højforræderi og stormløb mod kongehusets slotte fra 1771 til 1920.
Historierne involverer den sindssyge Christian 7, den mere og mere reaktionære Frederik 6, den folkekære lystløgner Frederik 7, den stokkonservative Christian 9 og Christian 10, før han blev populær som Rytterkongen, samt dronning Caroline Mathilde, grevinde Danner, prinsesse Marie og kejserinde Dagmar. Og naturligvis: den af samfundseliten frygtede pøbelmasse!
Foredrag 4: Farlige tjenestepiger og godser i brand
Længe efter grundloven fortsatte mange danskere et usselt liv som børnearbejdere og ufri tjenestefolk. René Karpantschof fortæller om virkelighedens Pelle Erobreren – og om tjenestefolkenes hævn!
Helt ind i 1900-tallet levede titusinder af danskere som underkuede andenrangsborgere. De var børnearbejdere og tyende, dvs. tjenestefolk, som herskaberne længe havde lov til at holde i ufrihed og straffe med bøder og slag. I sit historikerarbejde opdagede René, at børnene og de voksne tyende ikke bare fandt sig i det. Tværtimod var der malkepiger, stuepiger, røgterdrenge og karle, der hævnede sig med ildspåsættelser og overfald, som i yderste konsekvens kunne ende med døden!
Foredraget rummer skæbnehistorier fra bagsiden af det moderne Danmarks fremvækst. Men også historier om handlekraft, stolthed og sammenhold blandt mennesker på samfundets bund.
Foredrag 5: Nørrebro – Danmarks røde balladekvarter
Allerede i 1800-tallet skrev aviserne om ”Kollosale Opløb på Nørrebro”, og området blev døbt ”Socialismens Hovedarnested her i Landet”. René Karpantschof fortæller om det ildrøde arbejderkvarter, og hvordan det helt konkret gik til, da det fik sit ry som Danmarks revolutionære højborg.
I foredraget hører man om sociale forhold og personlige skæbner. Men også hvordan protestråbene fra Nørrebrogade gang på gang har afspejlet resten af Danmarks og endda hele verdens udvikling gennem tiden. René fortæller Nørrebros utrolige historie inklusive dengang, han selv skabte uro i de nørrebroske gader som en af 1980’ernes BZ’ere.
Foredrag 6: Demonstranternes danmarkshistorie
Gå med demonstranterne gennem danmarkshistorien! Foredraget begynder med dengang 1700-tallets fæstebønder hævnede sig på deres herremænd, og så afløser det ene drama det andet gennem 300 år.
René Karpantschof kommer også forbi 1960ernes ungdomsoprør, som de mere voksne danskere sikkert godt kan huske, og 1980’ernes spektakulære BZ-bevægelse, som René selv var med i. Foredraget runder af med nutidens sygeplejerstrejker, klimaaktivister, traktorprotester og Palæstinademonstranter.
Det hele er en medrivende og overraskende måde at komme gennem danmarkshistorien på, og der bliver også plads til eftertanke. For er alle de protester egentlig godt eller skidt?
Foredrag 7: Brødre, lad våbnene lyne! Fagbevægelsens vilde start
Glem alt om kompromisser og tamme overenskomster! René Karpantschof fortæller den overraskende historie om den tidlige arbejderbevægelse med marxistiske socialdemokrater, revolutionære kommunister og rasende gadekampe.
Frem til 1930’ernes midte var Danmark et ultraliberalistisk samfund med minimal offentlig velfærd. Det belyser foredraget med rystende skæbnefortællinger fra samfundets bund. Arbejdernes håb var at stå solidarisk sammen i kampen for højere løn, mere fritid og bedre socialhjælp. Men de kæmpede også for større visioner om medindflydelse på arbejdet, om adgang til kultur og viden og endda om total forandring af samfundet i socialistisk retning.
Det gik meget vildere for sig, end mange i dag er klar over. På trods af grundloven blev arbejdernes møder og demonstrationer gang på gang forbudt, og utallige arbejdere endte i fængsel, på hospitalet eller en sjælden gang sågar i graven. Men kampånden var høj, og der blev både sejret og tabt, mens man sang: ”Brødre, lad våbnene lyne”.
Foredrag 8: Revolveranarkister, påskekup og kontrarevolution
René Karpantschof levendegør det vildeste samfundsdrama i nyere danmarkshistorie med deltagelse af Thorvald Stauning, den revolutionære Marie Nielsen, Christian 10., den dansk-russiske kejserinde Dagmar og arbejdsgiverformanden Hans Langkjær.
I påsken 1920 var Danmark på den anden ene. Kongen havde fyret den folkevalgte regering og indsat sine egne ministre. Ude i gaderne skød politiet med skarpt, mens livgarden holdt rasende demonstranter fra Amalienborg. Påskekuppet, som det kaldes, bliver ofte forklaret med politisk uenighed om Sønderjyllands genforening. Men lige under overfalden handlede kuppet om noget mere og større. Om monarki, republik og demokrati. Og om rød revolution og kontrarevolution.
Foredraget fortæller naturligvis også om hele optakten – og om verdenshistoriens store hjul, som på mange måder var det, der rullede hen over Danmark i den højdramatiske påske i 1920.
Foredrag 9: De første partier og vilde folketingsvalg
Hvem vandt egentlig Danmarks første folketingsvalg? Hvordan opstod Venstre, Konservative, Radikale og Socialdemokratiet? Og hvorfor sloges deres vælgere med sten og paraplyer? Hør det hele i René Karpantschofs dramamættede foredrag om Danmarks mærkelige politiske liv 1849-1939.
I grundlovsåret 1849 fandtes der ikke rigtige partier. Til nogle af de tidlige valg mødte blot en tredjedel af de få voksne, der overhovedet havde stemmeret. På valgstederne foregik det med håndsoprækning og ofte kun én kandidat at vælge mellem. Drama var der masser af, som når kongen opløste Folketinget, og politikere blev fængslet eller simpelthen forsøgt myrdet.
I 1920 kunne danskerne sætte kryds ved Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Men også ved det Radikale Venstre og det nye Venstresocialistiske Parti, der ad snørklede veje blev til nutidens Enhedslisten. Håndsoprækning var afløst af stemmebokse, hvor man kunne stemme anonymt, og omsider måtte kvinder og mandlige tjenestefolk være med. Imens havde danskerne lært at gå til folketingsvalg, så hele 80 procent af vælgerne deltog. Det forvandlede også danskernes syn på sig selv og på hinanden. Nu var man enten socialist, radikal, liberal eller konservativ – og det har grundlæggende ikke ændret sig siden.
René fortæller med overblik og farverige anekdoter. Så kom og hør om dit partis historiske helte og om skurkene på den modsatte fløj!
Foredrag 10: Grundloven – et værn mod demokrati
Grundloven af 5. juni 1849 indførte ikke demokrati. Det var heller aldrig meningen! Tag med historiker René Karpantschof tilbage til dengang Danmarks grundlov blev til og hør den overraskende historie om antidemokratiske grundlovsfædre og datidens sande demokrater, der blev tromlet og glemt.
Grundlovens tilblivelse handler om et Europa i flammer, om oprørte danske bønder med høtyve og blodig borgerkrig i Helstaten Danmark, om Grundtvig, som både var for og imod, og en konge, som helst ikke ville skrive under. Det handler også om fornemme grundlovsfædre fra samfundseliten, der var modstandere af for stor folkelig indflydelse, og som på dramatisk vis fik udmanøvreret de bønder og håndværkere, der som de eneste danskere gik ind for det, de selv kaldte ”det konsekvente demokrati”.
Foredrag 11: Mit liv som BZ’er
Kan man bryde helt ud af samfundet og leve sit liv, som man vil? Kom helt tæt på Danmarks vildeste ungdomsoprør, når René Karpantschof fortæller om sin egen tid i 1980ernes københavnske BZ-bevægelse. Herunder voldsomme gadekampe, som for René sluttede, da politiet skød og sårede mange af hans meddemonstranter på Nørrebro den 18. maj 1993.
BZ’erne besatte tomme huse og omdannede dem til selvstyrende kollektive ’fristeder’. Ligesom slumstormerne, Christiania og Ungdomshuset. René og de andre BZ’ere var temmelig uhæmmede. De stormede og ødelagde Sydafrikas Konsulat i protest mod datidens racistiske apartheidstyre. De plyndrede supermarkeder for at uddele gratis mad til fattige. De besatte Københavns Rådhus og røg overborgmesterens cigarer. Og de lavede ulovligt nøgenløb gennem Strøget indsmurt i ketchup og remulade. Med den opførsel forargede BZ’erne selvsagt mange men bragte også smilet frem, da de snød 1.000 kampklædte betjente ved at flygte via en selvlavet tunnel under gaden.
I foredraget fortæller René, hvordan det gik til, at han efter sin opvækst i en vestjysk arbejderfamilie endte på barrikaderne i København. Han fortæller også, hvem BZ’erne egentlig var, og tilhørerne får et levende indblik i livet som husbesætter uden for loven, arbejdsmarkedet og traditionelle familieformer.
Privat byvandring for firmaer, grupper m.m.
Varighed: En byvandring tager 90 minutter. Valgfrit: Ekstra 30 minutter med tid til spørgsmål og sludren til sidst.
Deltagerantal: Max cirka 30.
Byvandring 1: Ned med kongen – folkestorm på slottene!
Danskerne har elsket deres konger … men ikke hele tiden! Følg med René Karpantschof rundt mellem Christiansborg og Amalienborg og hør hårrejsende historier om kup, forræderi og stormløb mod kongehusets slotte fra 1771 til 1920!
Mødested: Rytterstatuen på Christiansborg Slotsplads
Rute: Christiansborg Slotsplads, Højbro Plads, Kongens Nytorv
Byvandring 2: Nørrebro – Danmarks røde balladekvarter
Det var i 1800-tallet, at Nørrebro fik sit ry som Danmarks revolutionære højborg. På denne byvandring med René Karpantschof kommer man ud til præcist de gader, hvor det skete! Man kommer også forbi Blågårds Plads, der var ramme for 1930’ernes største slag mellem de politiske fløje. Og Sankt Hans Torv, hvor René kan fortælle om det ene danmarkshistoriske drama efter det andet – herunder ting, han selv deltog i som ung og vild BZ’er.
Mødested: Sankt Hans Torv, 2200 København
Rute: Sankt Hans Torv, Blågårds Plads, Folkets Park
Byvandring 3: Rød front! Vilde københavnske arbejderoprør
Glem alt om kompromisser og tamme overenskomster! Hør i stedet om de gange, hvor arbejderne i København er gået på gaden for at protestere, blokere og til tider dele øretæver ud til skruebrækkere og ordensmagten. René Karpantschof fortæller om de vildeste arbejdskampe fra Den store Tømrerstrejke i 1700-tallet og frem til vores tid. Denne byvandring er også for arbejdsgivere – men de skal have stærke nerver!
Mødested: Mindeankeret ved Nyhavn 1F, 1051 København
Rute: Kongens Nytorv, Højbro Plads, Christiansborg Slotsplads
Byvandring 4: Mit liv som BZ’er
Gå med René Karpantschof tilbage til 1980’ernes Nørrebro, hvor hans ungdom foregik i den spektakulære BZ-bevægelse. Byvandringen starter i Folkets Park, der faktisk er en af BZ’ernes sejre. Dernæst går turen forbi nogle af de dengang besatte huse, og René fortæller, hvordan livet var derinde. BZ’erne var berømte for deres fantasifulde aktioner heriblandt flugten fra politiet gennem en selvbygget tunnel under en gade, som byvandringen også passerer. Og så var BZ’erne berygtede for deres drabelige gadekampe, der sluttede for René den 18. maj 1993, da politiet skød og sårede mange af hans meddemonstranter på Sankt Hans Torv.
Mødested: Folkets Park, Stengade 50, 2200 København
Rute: Folkets Park, Blågårds Plads, Sankt Hans Torv
Historiequiz
Pep jeres årsmøde, firmafrokost, klubaften, højskolearrangement eller andet op med en overraskende, makaber og kinky quiz om de sidste 300 års danmarkshistorie! Vælg eventuelt skoleudgaven, der er kinky på den børnevenlige måde!
René Karpantschof er festlig quizmaster og afslører selv de forbløffende og tankevækkende svar, når vinderen/vinderholdet skal kåres. Varighed: 30, 45 eller 60 minutter.
Temaquiz
I kan også vælge en historisk temaquiz om:
- Folketingsvalg, partier og politikere
- Fagbevægelse og arbejdskampe
- Demonstrationer og protester
eller I kan selv foreslå et tema.
René Karpantschof booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
