Peter Løhr

Peter Løhr er født i 1986, uddannet i kunst- og kulturhistorie fra Bergens og Københavns Universitet. I 2015 vandt han…

Læs mere
Book Peter

Peter Løhr er født i 1986, uddannet i kunst- og kulturhistorie fra Bergens og Københavns Universitet. I 2015 vandt han Skovhuslyrikerprisen for sin debut i tidsskriftet Hvedekorn. Hulemennesket er Løhrs romandebut og er baseret på maleren J.Th. Lundbyes liv.

Foredrag af Peter Løhr:

“Ud af hulen og ind i verden” – en personlig rejse gennem J.Th. Lundbyes store kunst, svære sind og spektakulære skæbne.

Forfatter Peter Løhr fortæller om sin anmelderroste roman Hulemennesket, der handler om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye (1818-48), kendt for sine køer og landskaber, sit plagede sind og mystiske dødsfald i Treårskrigen.

I 1845 rejser Lundbye ned til den danske kunstnerkoloni i Rom. Udadtil søger den unge maler fremskridt og berømmelse i Den Evige Stad. Men indadtil er rejsen en flugt, et måske sidste forsøg på at finde vejen ud af sin depressive ”hule” og ind i lyset og verden.

Finder Lundbye endelig ud af hulen nede i det sanselige Rom? Og hvordan hænger hans romerske åbenbaringer sammen med hans senere valg om at gå i krig?

Peter Løhr, der har været hele seks gange i Rom for at researche til romanen, tager os med på sin særlige Guldalder-rejse i Lundbyes fodspor. Det sker bl.a. gennem fremvisning af tidens store kunstværker og endnu større personligheder. Samt ikke mindst underholdende anekdoter side om side med både Lundbyes og Løhrs egne beretninger om tvivl, drømme og livtag med kunsten.

Foredraget er som udgangspunkt: 2 timer inkl. pause.

Uddrag fra anmeldelser:

“En fornøjelse at være i selskab med.” … “Peter Løhr kan vi roligt glæde os til at læse mere af.” (Weekendavisen)
“En ny, unik stemme.” (Information)
“I de bedste øjeblikke nærmer romanen sig næsten mesteren Herman Bang.” … “Glimrende underholdt.” … “En tankevækkende roman.” (Kristeligt Dagblad)
“Svært at forestille sig andet, end at danske filmselskaber vil stå i kø for at købe rettighederne.” … ”Man behøver ikke være guldalderekspert for at nyde værket, men man får lyst til at blive det” (Berlingske)
“Fremragende” … “Et brag af en biografisk roman” (Litteratursiden)
”Peter Løhr takler dette (kunsthistoriske) stof på en både meget menneskelig, meget troværdig og indsigtsfuld. Jeg er meget underholdt af denne bog og kan kun anbefale den.” (Bente Scavenius, kunsthistoriker i Gyldendals Bogfrokost)
”Den er knippelgod!” (Mathias Hammer, DR-vært i Mesterværker på P2.)

Foredrag med Peter Løhr booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Skriv et svar

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular