Per Christiansen er uddannet journalist fra DJH 1980. Har arbejdet som journalist og redaktør på flere provinsaviser. Fra 1984 til 1994 ansat som radiovært i DR. Stod derefter i spidsen for TV 2s opbygning af vejrstationen på Sprogø som redaktionschef og vejrvært. Fra 1995 ansat som redaktør og studievært på TV 2 NYHEDERNE. Sidder ligeledes på 10. år i TV 2 Danmarks bestyrelse valgt af medarbejderne. Medvirker desuden som ordstyrer på møder og konferencer.
Foredrag af Per Christiansen:
Foredrag 1: Et fornøjeligt og uhøjtideligt liv i mediernes inderkreds
Per Christiansen fortæller med et glimt i øjet og med fornøjelige anekdoter om en lang karriere i en forunderlig medieverden. Fra sit første job på en enmands-betjent avisredaktion i en nedlagt blomsterbutik i Nordborg på Als til et feteret job som nyhedsvært på Danmarks største nyhedsredaktion. Kom med bag kulisserne og hør, hvad der går forud for de mere seriøse journalistiske dispositioner og etiske overvejelser. Men mød samtidig en mand, der har gjort sig berømt og berygtet for sine pratical jokes overfor kolleger og også medvirkende i radio og tv.
Foredrag 2: Studievært – en ensom post
Alle drømmer om en karriere som studievært. Men de færreste bliver det. Og godt for det, fortæller Per Christiansen. De færreste ved nemlig, at det faktisk kan være et meget ensomt job at være studievært – og langt fra glamour, premierer, røde løbere og feteret omtale i ugebladene. Per Christiansen har 10 års erfaring som radiovært og 20 års erfaring som tv-vært. Han har desuden i tidens løb fundet og uddannet en række nye studieværter og efteruddannet endnu flere. På TV 2 Vejret, News og de fleste TV2 regioner.
Foredrag med Per Christiansen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
Per Christiansen kan også engageres som ordstyrer på møder og konferencer.
Foto: Ebbe Rosendahl, TV 2