Presse 2 - Morten Remar - Foto Jane Gisselmann

Morten Remar

Morten Remar (f. 1960) er musiker og sangskriver. Morten Remar tilbyder foredraget: Morten Remar, et liv med musik og…

Læs mere
Book Morten

Morten Remar (f. 1960) er musiker og sangskriver.

Morten Remar tilbyder foredraget:

Morten Remar, et liv med musik og mord.

Kom og vær i godt selskab med musiker og krimiforfatter Morten Remar, når han engageret fortæller om sin omtumlede barndom, de vilde år med Back to Back, samt om sin beslutning om at flytte til Viborg og hvorfor han fik lyst til at skrive krimier om mord. Vi kommer også til at høre om de mere end 35 år, hvor han som sanger, sangskriver, musiker og producer, har været en del af den etablerede danske musikscene, både som solist og ikke mindst som den ene del af duoen Back To Back.

Med over 200 udgivne sange, er Morten en erfaren sangskriver, og åbner blandt andet op om processen med at skrive personlige sange, der favner bredt, om tilfredsstillelsen ved at få et hit og hvordan han har kæmpet med at stå på en scene og lært at værdsætte succesen.

Hør også om, hvordan han sent i livet gjorde en gammel forfatterdrøm til virkelighed, en proces han sammenligner med at bestige Mount Everest uden nogen erfaring. Nu, otte år efter debuten og med syv bøger bag sig, tør han godt kalde sig forfatter og dele ud af sine erfaringer og hvordan han arbejder med en roman.

Måske vil du også høre om, at Morten Remar som ung ville være tegneserietegner, har deltaget som sangskriver i Dansk Melodi Grand Prix to gange, vundet internationale racerløb i en Ferrari 360 Challenge, været en del af P3’s Monkey Business med Adam Duvå Hall og Mads Vangsø, læst Astronomi på et engelsk universitet, haft sit eget videnskabsprogram på DR P1, lavet tv-børneprogrammet Dig og Mig og Vito på DR1, udgivet 11 album, har eget pladelabel PopGun Records, og haft et internationalt hit som musikproducer.

Foredrag med Morten Remar booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular