Michael Kristiansen

Michael Kristiansen

Michael Kristiansen : Kommunikationsrådgiver, politisk kommentator og tidligere spindoktor. Michael Kristiansen holder underholdende og skarpe oplæg om kommunikation, politik og…

Læs mere
Book Michael

Michael Kristiansen : Kommunikationsrådgiver, politisk kommentator og tidligere spindoktor.

Michael Kristiansen holder underholdende og skarpe oplæg om kommunikation, politik og medier. Til daglig rådgiver han en række af Danmarks førende virksomheder og organisationer i strategisk kommunikation gennem sin virksomhed Kristiansen+Partners. Michael Kristiansen holder også foredrag med sin makker Peter Mogensen fra nyhedsmagasinet ’Tirsdagsanalysen’ på TV 2 News.

Som foredragsholder giver Michael Kristiansen sit publikum indsigt i det politiske landskab og tager temperaturen på aktuelle aktører i det danske erhvervsliv og på Christiansborg. Det hele foregår underholdende, humoristisk og helt uden filter. Hans viden og indsigt kommer af at have fulgt den politiske dagsorden på tætteste hold i mere end 25 år. Først i embedet som journalist og redaktør på Politiken og Berlingske og senere som pressechef og særlig rådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Til daglig driver Kristiansen sit eget kommunikationsbureau, Kristiansen+Partners, der rådgiver virksomheder, organisationer og erhvervsfolk inden for strategisk kommunikation. Derudover er han politisk kommentator på tv-programmet ’Tirsdagsanalysen’ på TV 2 News sammen med sin makker Peter Mogensen. Kristiansen er desuden medforfatter til en række politiske biografier om vores tidligere statsminister Poul Schlüter og tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Han har også instrueret dokumentarfilmen ’Kandidaterne’ om valgkampen i 1998 mellem Poul Nyrup Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen.

Foredrag af Michael Kristiansen:

Foredrag 1: ”Mørkets fyrste – en personlig beretning om 25 år i dansk politik”
I dette foredrag trækker Michael Kristiansen på sin tid som journalist, spindoktor og kommunikationsrådgiver og tager jer med ind i det inderste politiske maskinrum. Gennem sit politiske virke har Michael Kristiansen oplevet mere end de fleste og tilhører derfor en meget lille skare med indgående kendskab til Christiansborg. I kan forvente personlige beretninger fra mere end 25 år på den politiske scene.

Foredrag 2: ”Velkommen på forsiden”
Du er havnet i en shitstorm. Hvad gør du? Du ringer til Michael Kristiansen!Med afsæt i egne erfaringer fra mere end 25 år som journalist, spindoktor og kommunikationsrådgiver fortæller Michael Kristiansen om, hvad der gør politikere, virksomheder, organisationer, foreninger og alle mulige andre til enten vindere eller tabere i det danske medielandskab. Den gyldne regel lyder: Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

Foredrag 3: ”Politisk interessevaretagelse – sådan du gør, og sådan gør du ikke!”
Netværksmøder, kaffeaftaler og personlige relationer eller bare et gedigent håndværk? Hvad er i virkeligheden hemmeligheden bag vellykket politisk interessevaretagelse? I dette foredrag giver Michael Kristiansen et indblik i sit daglige virke i rollen som kommunikationsrådgiver og deler ud af tips og tricks fra sin erfaring på begge sider af Christiansborgs mure.

Foredrag 4: ”Hvem vinder næste valg?”

Emner/kategorier
Branding, strategi, demokrati, erhverv, formidling, journalistik, kommunikation, medier, politik, ordstyrer, moderator.

Michael Kristiansen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular