Mette Frobenius er helt sin egen. Hendes optrædender altid nuancerede, satiriske – og stort set blottet for jokes under bæltestedet. Hun er begavet, charmerende og hurtig. Og så er hun rigtig, rigtig sjov. Hun startede på Dins i 1993, og efter to år på scenen blev hun publikums-opvarmer på succesen ”Husk lige tandbørsten”, og i 1999 tog hun værtsrollen på ”Gæt og Grimasser” og ”To fag frem” på DR 1. Siden er det blevet til mange optrædener på tv og i radioen, ligesom mange blade og magasiner har nydt glæde af hendes skarpe klummer. Med uddannelsen fra Handelshøjskolen i bagagen har hun slået sit navn fast som en af de mest intelligent-satiriske og markante komikere herhjemme. Hendes ofte skræddersyede shows for erhvervsvirksomheder, politiske partier, ministerier og foreninger byder på udfordrende humor og skarpe betragtninger – med andre ord leverer hun intellektuel stand-up. For som hun selv siger: ”Jeg kan bedre lide at tale om det vi har mellem ørene, end det vi har mellem benene”
Om Mette Frobenius:
Brugen af Mette som moderator gør, at aftenen bliver bundet sammen med mere flow og på sjovere vis. Derudover sikres, at alle i panelet får samme taletid. Mette er uddannet erhvervsjurist og stand-up komiker, og derfor ikke bange for at stille de dumme spørgsmål – eller gå lidt mere til stålet. Hun var rundt i landet hele maj 22 med et lignende oplæg om forsvarsforbeholdet.
Ved brug af foto skal fotograf Ida Wang krediteres.
Foredrag af Mette Frobenius:
Foredrag 1: Brand Ærgerligt – En satirisk gennemgang af ytringsfrihedens grænser
Ord skal flyde frit – og kunstnere skal have højt til loftet. Med både en ny koranlov og en WOKE-bevægelse, der også nærlytter og kritiserer, bliver grænserne hele tiden flyttet, og nu er det ved at stikke helt af. Komiker, satiriker og erhvervsjurist Mette Frobenius sætter fingeren på de ømme punkter, for det går ikke mere. Vi bliver nødt til at tale om: Hvad kan vi sige? Hvad skal vi sige? Og hvad tør vi sige? Humoren skal være systemets og samfundets vagthund, og hvis vi som komikere først giver efter for indsnævringer og stramninger er løbet kørt. Satiren er den befriende ventil, der løsner og samler os, når det hele spidser til. Kom med til en times hæsblæsende gennemgang af den nuværende lovgivning, det kommende lovforslag, satirens grænser og tidens kønsdebat – hvis du tør. Men du skal nok lade krænkelsesparate og meget stramme politiske spændetrøje blive i garderoben lige dén aften.
Foredrag 2: Forældreopdragelse
Det går helt skævt med de unge for tiden – de er ude af kontrol. De sover for lidt, drikker for meget og lever deres liv virtuelt i stedet for i den virkelige verden. Og de får lov til det. For vi har som forældre sluppet tøjlerne, og begravet os i sofapuder. Er der noget moderne forældre ikke gør, så er det at sætte grænser. Vi er panisk angste for det lille ord ”Nej” og vi gør alt i vores magt for at være venner med vores børn, af frygt for at de lukker os ude. Vi aner ikke hvad der sker i skolen, vi har ingen ide om hvor de er om aftenen og vi har opgivet at følge med i hvem de chatter med på nettet. Men nu går det ikke længere. Vores unger fortjener bedre. Det er på tide at få sat skik på alle de uvorne forældre. Foredraget ”Forældreopdragelse” er en kras, men kærlig opsang til alle forældre. Budskabet er klart – du skal tilbageerobre rollen som leder af familien, og det er dit ansvar at det sker. Der er jo intet at sige til at børn spiser forkert, dyrker for lidt motion og sover alt for få timer – de gør jo bare som vi gør. Og samtidig med ansvarlighed og kontrol – skal vi selvfølgelig huske at give børn og unge tid, frihed og plads til at vokse og bare være sig selv. For på grund af vores konstante dårlige samvittighed forsøger vi os med forbud og regler – som ender med ikke at blive overholdt. Sugemærker hører ungdommen til, og de kommer altså først når lyset er slukket og forældrene er plantet i sikker afstand – i stuen! Stand-up komiker Mette Frobenius leverer et underholdende og tankevækkende foredrag om det at navigere gennem det knoldede landskab mange danske familier vandrer rundt i. Hun er selv mor til to præ-teenagere – en af hvert køn. Egnet til både unge og voksne. Og til alle, der arbejder med børn og unge. Varighed ca. 45 minutter. Mulighed for ekstra tid til spørgsmål.
Foredrag 3: Kunsten at skrive sjovt
Mette Frobenius vil i dette oplæg fokusere på humoristisk litteratur og på kunsten at skrive skægt. Hvad gør en tekst sjov? Hvor går grænsen mellem det sjove og det absurde, og kan en tekst blive for meget – eller for syret? Hun vil medbringe en stor stabel bøger, og læse op af udvalgte forfattere. Fælles for de medbragte bøger er, at Mette selv finder bøgerne sjove. Selv siger hun: ”Jeg håber, at showet giver inspiration til at læse de bøger jeg anbefaler. Der er intet som en sjov bog. Nogle gange kan en forfatter skrive så sylespidst, så skarpt eller så underholdende, at man griner højt. Enten alene. Eller i en togkupé. Den egenskab vil jeg gerne hylde”.
Foredrag 4: Beboerdemokratiet – udvikles eller afvikles?
Er afdelingsbestyrelsens dage talte? Aktivitetsniveauet er faldende og gennemsnitsalderen for bestyrelsesmedlemmerne stigende – og det på trods af, at arbejdet aldrig har været vigtigere. Det danske boligmarked undergår enorme forandringer disse år, og hvis den almene sektor skal overleve den totale udslettelse i disse friværditider skal der ændringer til. Men hvilke? Stand-up komiker og erhvervsjurist Mette Frobenius har skrevet et nyt, skarpt og underholdende indlæg om afdelingsbestyrelserne og deres livsvigtige arbejde. For hvad skal der til, for at beboerdemokratiet får lov til at folde vingerne fuldt ud, og hvad kan vi kræve af bestyrelsesmedlemmerne. Lejeboliger er så ualmindeligt meget mere end nedslidte lejligheder og usle ghettoer, men hvordan får vi fortalt de historier til offentligheden. Med andre ord: Hvordan sikrer vi lejeboligernes overlevelse? Dette henvender sig især til boligforeninger, generalforsamlinger og landsmøder. Det er præcist, underholdende, informativt og berigende. Kort og godt; et kærligt spark i den almene bagdel… Varighed: 45 minutter til 1 time
Foredrag 5: Byens lys – Kanalrundfart med efterfølgende middag
En anderledes oplevelse til dem, der ønsker lidt mere… Inviter kunder og eller kolleger på en særlig og eksklusiv aften. Inviter dine medarbejdere eller kollegaer på en helt speciel aften. Vi går ombord en overdækket kanalrundfartsbåd. Her bliver serveret en velkomstdrink, mens stand-up komiker Mette Frobenius giver sin egen krasse, kærlige, ufortyndede og især underholdende beskrivelse af København og byens udvikling. Selskabet bliver herefter sat af ved en restaurant nær vandet, efter aftale, og her vil blive serveret en udsøgt 4 retters menu med tilhørende vin, øl og vand. Og udsigt til vandet. Med andre ord – en oplevelse hvor barren er sat højt, og hvor lys, luft, vand og velsmag går op i en højere enhed.
Kanalrundfarten kan også bookes uden middag, men med servering af drikkevarer ombord. Varighed i alt: 1,5 time incl. på- og afstigning.
Det med småt:
Folk skal have lidt praktisk tøj på. Selvom båden er overdækket, kan der være køligt Menuen sammensættes af Søren K og oplyses som udgangspunkt ikke på forhånd, dog kan der laves særlig aftale om dette, såfremt det er nødvendigt. Såfremt selskabet er på mere en 60 gæster kan restauranten reserveres ”eksklusivt”, dvs. der er ikke andre gæster. Velkomstdrikken er en dåse øl, sodavand eller breezer. Der må ikke bruges glas på båden, pga sikkerhed.
Foredrag 6: Tro, Håb og Ærlighed
Hvor går grænsen for religionssatire? – har profeten Mohammed humor? Har vi brug for lovmæssig beskyttelse, bør vi ikke tage hensyn til troende og deres forhold til religion og hvorfor vil folk slå ihjel – for en tegning? Stand-up komikerne Mette Frobenius og Thomas Wivel har lige siden Muhammedkrisen i 2006 beskæftiget sig indgående med diskussionen om ytringsfrihed inden for alle drejninger af humor. De har særligt fokuseret på satirens historiske betydning i forhold til religion, presseetik og ytringsfrihed og bredt emnet ud til at omhandle flere forskellige trosretninger. For hvad kan man tillade sig at gøre grin med? Tro, Håb og Ærlighed varer 2 timer incl. en kort pause. Foredraget er delt i tre: Mette viser satiretegninger fra hele verden, Thomas laver stand-up om religioner og efterfølgende er der mulighed for debat eller spørgsmål fra publikum. Foredraget kræver to mikrofoner samt projektor / storskærm
“Tro, håb og ærlighed” er et veloplagt, underholdende og tankevækkende show om et alvorligt emne, der optager de fleste. Showet er et fremragende udgangspunkt for en samtale om satire, religion og ytringsfrihed i vores samfund og kan anbefales til gymnasier, kirker og foreninger. Vi havde to gode, sjove og interessante timer i Mariakirken, både med showet og med den efterfølgende debat”.
– Jens Johansen, Sognepræst, Mariakirken
Foredrag med Mette Frobenius booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.