Martin Lund er journalist og fotograf og født i 1963. Han har mere end 30 års erfaring primært med tv, men også med andre medier. Martin har haft ansvar som redaktionschef, tilrettelægger, og postredaktør af mere end 500 tv-programmer til alle danske tv-stationer. Hans erfaring har i de seneste år mest været at lede eller være en del af en redaktionel produktionsenhed. Han har vundet 5 tv-priser og har været nomineret til 9.
Han har udgivet 3 bøger: “Fasanen, jagten og kultur” En bog om Danmarks mest populære jagtbytte. Udgivet af Ashehoug 2000. “Kongelig køreglæde”, En stor bog om de biler som det danske kongehus har kørt gennem det tyvende århundrede. Udgivet af Nautilus i juli 2009. “Big Bill” Biografi om den danske industrimand og generalløjtnant i den amerikanske hær: William S. Knudsen. Udgivet af Haase Forlag 2019.
Martin Lund har skrevet artikler og bidraget med fotografier til en lang række kulturelle og historiske artikler i Danmark. Bl.a. til Euroman og det ugentlige nyhedsmagasin Focus, FDM og det internationalt anerkendte britiske tidsskrift Classic & Sports Car. Han har også fotograferet for UNICEF og UNESCO. Han er medlem af Dansk Journalistforbund.
Foredrag af Martin Lund:
Danskeren der vandt anden verdenskrig!
Foredraget tager udgangspunkt i en bog han netop har skrevet og udgivet om dansk/amerikaneren William S. Knudsen. Det er en fantastisk og temmelig ukendt historie der handler om en mand der emigrerer til USA i år 1900 med 20 dollars på lommen og tager et hårdt manuelt arbejde på et skibsværft og derefter arbejder sig op og ender som øverste direktør for verdens største virksomhed General Motors. Men ikke nok med det. I maj 1940 ringer Præsident Roosevelt til ham og tilbyder ham et job til en dollar om året. Han skal komme til Washington og stå i spidsen for produktion af militært udstyr til hele den allierede krigsindsats under anden verdenskrig. Det gør Knudsen så og får gjort de allierede i stand til at vinde krigen!
Foredrag med Martin Lund booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.