Ib Michael & Maria Elizabeth

Maria Elizabeth & Ib Michael

Maria Elizabeth & Ib Michael tilbyder koncerten: ”Prins” - Enhver har ret til en engel m. Steen Rasmussen på…

Læs mere
Book Maria

Maria Elizabeth & Ib Michael tilbyder koncerten:

”Prins” – Enhver har ret til en engel m. Steen Rasmussen på piano.

Ib Michaels roman, Prins, er et eventyr om den dramatiske, men evige kærlighed mellem sømanden Bertelsen og den skønne grønlandskfødte Aviaja. Historien tryllebandt Maria Elizabeth i en sådan grad, at der opstod nye sange og instrumentalstykker skrevet direkte ud fra forlægget. Efter en koncerttour i Musikhuset Aarhus, på Karen Blixen Museet, Koldinghus og Kunstcentret Silkeborg Bad i 2021, der begejstrede publikum, udkom albummet ”Prins” i maj 2022 i kølvandet på koncerter på bl.a. Sophienholm. Desuden medvirkende er pianist, Steen Rasmussen.

OBS: Ved brug af foto skal fotograf Gorm Valentin nævnes.

Med sange og instrumentalstykker, der er en symbiose af genrer og bevæger sig mellem et rytmisk og klassisk udtryk sammen med Ib Michaels karismatiske recitation og Steen Rasmussen lyriske udtryk på klaveret, opstår der en intim koncert, hvor Maria Elizabeth medvirker på sang, guitar og ukulele. Eventyret bindes sammen til lyden af bølgerne ved stranden i Kikhavn, hvor romanen foregår foruden lyden af enkelte mågeskrig.

Ib Michael er forfatter til over tredive romaner siden sin debut i 1970 med romanen ”En hidtil uset drøm om skibe”. Romaner som ”Vanilje Pigen”, ”Den Tolvte rytter” og ”Kilroy, Kilroy” har givet Ib Michaels status som folkekær forfatter i Danmark. Han har modtaget talrige priser, bl.a. De Gyldne Laurbær og Danske Banks Litteraturpris.

Maria Elizabeth har tre albums bag sig i eget navn.”Circle the Woods” fra 2018 havde fire singler i rotation på P4 og P5. Hun er desuden uddannet klassisk guitarist med komposition fra The Manhattan School of Music, New York, hvor hun studerede med støtte fra Kulturministeriets internationaliseringspulje.

Steen Rasmussen er anerkendt for sin kvintet ”Steen Rasmussen Quitetto”, der er blevet nomineret til Carl Prisen. Han er uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium i København og er desuden fast del af Lis Sørensens orkester.

Koncerten varer ca. 50 minutter + evt. spørgerunde på ca. 20 min. omkring projektet.

Læs mere om Ib Michael her.
Læs mere om Maria Elizabeth her.

Koncerten ”Prins” – Enhver har ret til en engel booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.


Fotokredit: Per Hansen

Publikumsreaktioner:

“Mange tak for jeres deltagelse på Ord over Fjord. Det var en sand fornøjelse!”.
Kulturformidler Dennis Odgaard ved Frederikssund Bibliotek

”Din musik til Prins er noget af det smukkeste jeg har hørt 💕og din stemme når helt ind i hjertekulen.”
Jette

”Jeg var meget berørt, da jeg kørte hjem. Tak for det”
Svend

”Arg…. sidder her med en klump i halsen efter at have hørt ”Enhver har ret til en engel’ – det rammer mig..”
Mikael

”…hørte jer i godmorgen Danmark for lidt siden. Du har en fantastisk dejlig stemme og dejlig musik du har lavet”
Kim

”Jeg har lige set dig og Ib Michael i “Morgen tv”. Det var noget så smukt ❤️og jeg fik lyst til at se og høre mere.”
Anne

”En bedårende koncert”
Vibeke

”Tusinde tak for koncerten – det var en meget dejlig oplevelse – så skønt at høre din smukke sang – du er fantastisk.”
Connie

”Fin skive du har lavet!”
Jan

”Flot arbejde, og kæmpestort tillykke med det.”
Jens

“Tusinde, tusinde tak for en meget spændende aften, en fantastisk oplevelse med veksling af Ib Michaels oplæsning af “Prins”, og dine meget harmoniske smukke sange…..”.

“Maria Elizabeth formåede, på trods af at jeg ikke havde læst romanen “Prins”, at tage mig med på den mest eventyrlige rejse og fik mig til at glemme alt om tid og sted. Smukke, rørende og iørefaldende sange og melodier. En vidunderlig oplevelse!”.

“Ja, en helt igennem skøn aften – stort tillykke med det flotte projekt som til fulde levede op til forventningerne”.

Koncerten ”Prins” – Enhver har ret til en engel booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular