Maise Njor og Asta-Maja Njor Boisen

Maise Njor og Asta-Maja Njor Boisen – Alle veje fører til moR

Kender du dit voksne barn? Kender du din mor? Nogle gange kan man sige mere til hinanden, når man er langt væk. Det fandt Maise Njor og hendes datter, Asta-Maja Njor Boisen ud af, da sidstnævnte flyttede hjemmefra for at bo i Rom. Mail for mail kom de gennem emner, som ellers ville have været svære at tale om, når man sidder ansigt til ansigt: Skilsmisse, feminisme, dumme mænd og søde mænd, forholdet til hinanden, danskhed og hvad det vil sige at være en familie. Heldigvis var der også meget at grine af undervejs, og det blev til bogen ”Alle veje fører til moR”.

Det kan føles voldsomt at flytte hjemmefra og skulle finde ud af alting selv, men det er heller ikke uden problemer at være den, der bliver efterladt. Hvem er man, når man for første gang bare er sig selv, uden sin familie, og hvem er man, når ens børn flytter hjemmefra, og man skal slippe rollen som mor, som var det, hele livet gik ud på? Det taler Asta-Maja Njor Boisen og Maise Njor om – og de vil meget gerne have input fra publikum undervejs. For ingen familier er ens.

Maise Njor er 49 år, journalist og forfatter, mor til tre døtre.
Asta-Maja er 21 år, arbejder i en vuggestue, og skal studere til efteråret.

Om bogen: Alle veje fører til moR

Da Maise Njors datter, Asta-Maja, flytter hjemmefra og til Rom i et år, begynder de at maile til hinanden. Og mail for mail finder de ud af, at man faktisk kommer tættere på hinanden, når man er langt fra hinanden. Mail for mail får de sagt ting, som måske havde været svære at sige ansigt til ansigt: om feminisme, venskaber, kærlighed, om familiens skilsmisse, om at tale med sin hund (det må man ikke), om italienske mænd, om at være bange for hvem man er, når ens børn flytter hjemmefra, om at flytte hjemmefra. Ubagt snobrød er både en sjov og alvorlig coming-of-age-korrespondance mellem et voksent barn og en barnlig mor.

Foredrag med Maise Njor og Asta-Maja Njor Boisen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Læs mere om Maise Njors andre foredrag her.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen