Lars Bom er skuespiller og far til tre piger i 0. og 5. klasse, på en folkeskole i Virum.
Foredrag af Lars Bom:
Foredrag 1. ANTIMOBNING OG GRØN ADFÆRD
Jeg har nu i 10 år arbejdet med antimobning, på skoler, i virksomheder, aftenskoler, fagbevægelser mm. Jeg forsøger efter bedste evne at være en stemme i indsatsen mod mobning og for indsatsen for et bedre samvær os imellem. Og jeg stiller mig selv og andre en række spørgsmål: Hvordan oplevede jeg selv mobning? Mobber Bamse Kylling? Hvorfor er Drengene fra Angora antimobbere? Hvad gør mobning ved din personlighed? Hvad gør skoler og arbejdspladser for at blive antimobbere? Hvordan reagerer et mobbeoffer? Hvordan kan man gøre op med offerrollen? Hvad er en mobber? Hvorfor er der mobbere? Hvordan kan vi hjælpe hinanden til effektivt at skabe en åben, varm og glædesfyldt skole eller arbejdsplads, hvor værdigheden er i top? Hvordan bliver vi bedre til at kommunikere? Er der tabuer og konfliktskyhed i den danske kultur? Hvad gør ensomhed ved dig? Hvad betyder fysisk berøring for mennesker? Hvilke børn lever i dag og med hvilke udfordringer? Analoge som digitale. Og sidst, men ikke mindst: Hvad er grøn adfærd? Har jeg forurenet mine omgivelser med min opførsel i dag?
Du/I kan selv skrive videre på listen af spørgsmål, der måtte dukke op. Den bedste vej til et liv uden mobning sker gennem optimal indsigt i dit barn, i dig selv og i skolen eller din arbejdsplads. Jeg bidrager med en analyse og en værktøjskasse til en proces, hvor vi sammen kan forandre vores og vores børns hverdag –
hver dag. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål og debattere.
Basisforedrag: Varighed 60-90 min. + pause, i alt 75-120 min
Dobbeltforedrag: f.eks. morgen/formiddag for børn i forskellige aldre, varighed i alt 130 min. Formiddags- og aften foredrag samme sted, samlet varighed ca. 180 minutter.
Foredrag 2. TRAIN SMARTER, TRAIN HARDER
Om optimal træning i f.eks. løb og landevejscykling. Jeg har produceret og tilrettelagt en dvd med bog om løbetræning, LØB (2007), og senest en dvd om landevejscykling, CYKL (2010). I samarbejde med en af DKs bedste på området, sportstræner og fysiolog Hans Søndergaard, fortæller vi om effektiv træning, baseret på viden og træningserfaring. Træning i løb og cykling er ikke raketvidenskab, men flere ved ikke om deres træning virker efter hensigten. Hvorfor? Hvordan træner man optimalt? Og undgår skader? Hvordan kan træning gøres til en fast bestanddel i hverdagen? Hvordan kan man få tid til både familie og træning? Hvordan forbereder man sig bedst til konkurrencer i løb og cykling? Hvordan forbedrer man sin teknik på cyklen? Hvad skal der til for at sætte personlig rekord? Hvorfor er det så vigtigt for hjernen at bevæge sig? Kan man spise sig til en bedre præstation? Hvad er god styrketræning? Skal man strække ud? Det og mange andre spørgsmål giver vi svar på. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål og debattere.
Basisforedrag: Varighed ca. 75 min. uden pause.
Foredrag 3. ELSK FIASKOEN, SÅ FÅR DU SUCCES
Hvordan lærer jeg ikke at være bange for at fejle? Hvor bevidst er jeg om de signaler jeg sender ud? Ved jeg hvordan jeg fungerer i f.eks. et selskab? Er jeg den stille type? Eller den, der dominerer snakken? Hvordan påvirker min stemme og kropssproget min personlighed? Kan jeg lave om på det? Hvordan undgår jeg at komme op og skændes med andre? Hvordan bliver jeg glad for min krop? Er jeg ærlig og reel overfor mig selv? Hvordan optimerer jeg min kommunikation og mit kropssprog i forhold til andre mennesker? Hvordan håndterer jeg konflikter? Er jeg interesseret i andres succes, eller kun min egen? Med udgangspunkt i adfærdsbevidsthed og filosofi, vil jeg komme med et oplæg til debat om hvorfor fejlbarlighed er så vigtigt et tema for mennesket, og hvilken indflydelse det har på os i hverdagen.
Basisforedrag: Varighed ca. 75 min. uden pause.
Foredrag 4. DEN KOMPETENTE SKUESPILLER
Jeg nærmer mig de halvtreds år og har i 2010 været skuespiller i 25 år. Jeg fortæller om mine oplevelser i branchen og mit liv med teater og film og meget mere. Og jeg giver mit bud på, hvad jeg synes der er vigtigt at arbejde med som skuespiller, i teknik og træning. Hvad jeg synes, der skal til for at skabe den kompetente skuespiller.
Basisforedrag: Varighed ca. 60 min. uden pause.
Alle foredrag kan tilrettelægges efter kundes behov.
Foredrag med Lars Bom booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.