Jiesper Tristan

• Jorden som et unikt system for liv og fordeling af varme. Ingredienser: sol, Jordens hældning, vindsystemer/havstrømme, forskel i temperatur (kontrasterne) vedligeholder dynamikkerne.
• Ændrede kontraster ændrer dynamikkerne fra langsomme til hurtige og stationære (Vind, storme, regn, små cyklusser)
• Udvikling og trends i drivhusgasser og deres isolerende effekt
• Insider-viden fra internationale klimaforhandlinger. Politik, COPs og det politiske og videnskabelige arbejdede med at reducere emissioner.
• De forskellige aktører, deres intentioner og interesser.
• Regional og global udvikling
• Hvad kan vi gøre hver især?
• Hvad er vores ansvar og hvad er politikernes og industriernes ansvar?

Andre mulige emner:
Energiindustrien har forsket i klimaforandringer siden 1970’erne, men bag lukkede døre. Politikere og befolkninger har kendt til klimaforandringer og udfordringer siden omkring 1988 hvor FN nedsatte IPCC til a vurdere klimavidenskabelige resultater med det formål at forstå og løse udfordringerne. Alligevel har verden (stort set) ikke forandret sig siden de første samlede globale vurderinger i 1990.

Klimaforandringer:
Selvom verdens ledere i slutningen af 1980’erne og begyndelsen 1990’erne var enige om at der skulle gøres en indsats for at undgå klimaforandringer (og var enige om at klimaforandringer var menneskeskabte) har vi haft næsten 30 års politisk stilstand og uændret udledning af drivhusgasser. 1992 blev et skelsættende år. Her blev energiindustrien engageret i at udbrede viden og forskning omkring klimaforandring offentligt. Men argumenterede oftest imod etablerede videnskabelige resultater. Siden omkring 2009 faldt antallet af kritiske artikler og i de seneste år er energikoncerner begyndt at promovere sig selv som klimaansvarlige.

Mens EU og OECD investerer i renewables (bæredygtig energi) og arbejder med reduktion af CO2 og methan (især køer), investerer G20 lande via bilateral støtte til lavindkomstlande i fossil energi – fx. i Mazambique hvor italienske, amerikanske og japanske virksomheder reklamerer med at gasindustrien skaber nye jobs (og folk flyttes fra deres hjemegne for at opbygge gasindustrier).

Fremtidsscenarier har været anvendt siden 1988 og er I dag det eneste anvendte redskab til at vurdere effekten af Parisaftalen. Hvilken vej har vi taget de sidste tre årtier, hvor er vi i dag og hvor er vi på vej hen? Hvilken effekt har Parisaftalen egentlig? Politikernes indsats? Den usynlige hånd og erhvervslivets mulige rolle?

Målgruppe:
Foredraget kan skræddersys til så det henvender dig til både den almene dansker (fra 10-99 år) og klimaforskere, samt virksomheder som gerne vil udforske deres mulige fremtidige markeder, salg og produkter. Jeg vil skræddersy hvert foredrag så det inkorporerer noget fra den egn, profession, virksomhed og segment som er målgruppen for det enkelte foredrag, så det bliver ekstra relevant og nærværende for tilhørerne.

Det henvender sig til For almene danskere er foredraget relevant for at forstå klimaet, de historiske forandringer og potentieller fremtidige forandringer på en letforståelig og fordøjelig måde, samt mulige løsninger og løsninger vi endnu ikke kender (innovation). Og ligeledes forstå hvorfor der har været denne tvivl omkring facts op gennem 1990’erne og frem til i dag (som hovedsageligt er baseret på politisk og videnskabelig udvikling i USA, samt forhandlingerne i FN).

Til klimaforskere, fordi mange bruger klimascenarierne som input i deres analyser, men ganske få kender ophavet og historien, hvorfor scenarie familierne er som de er og hvilke politiske og tekniske årsager der førte til forandringer gennem tiden. Mange af mine kollegaer, som arbejder med adaptation/klimatilpasning og mitigation/reduction af drivhusgasser bruger scenarierne uden rigtigt at kende hvad de egentlig beskriver og hvis kun helt overordnet og faktisk mangelfuld.

Foredrag med Jiesper Tristan booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.