Janne Høgshøj

Janne Høgshøj

Janne Høgshøj er kendt for sin fandenivoldske energi, sin farverige stil og sin evne til at sige tingene ligeud.…

Læs mere
Book Janne

Janne Høgshøj er kendt for sin fandenivoldske energi, sin farverige stil og sin evne til at sige tingene ligeud. Hun har levet et liv, der ikke lader sig sætte i kasser – med job i brancher fyldt med store ego’er, deltagelse i skelsættende events som Burning Man, og med en ukuelig lyst til at afprøve grænser, hvad enten det gælder truckkørekort, festivaler eller nye livsprojekter.

Janne Høgshøj er meget mere end en tv-personlighed – hun er en stemme, der insisterer på at livet skal leves med kant, humor og selvironi. Hendes bog er et vidnesbyrd om, at vi alle kan give vores indre forræder fingeren – og i stedet vælge livsglæden.

Janne Høgshøj tilbyder foredraget JanneLoven – fuck din indre forræder. En aften med grin, kant og kærlige oprør

Er du klar til at give Janteloven fingeren og finde modet til at tro på dig selv – helt uden undskyldninger?

Så kom til en debataften inspireret af Janne Høgshøjs bog “JanneLoven – fuck din indre forræder!”

Janne Høgshøj – kendt for sin fandenivoldske energi, farverige stil og ærlige livssyn – inviterer os til at tage et kærligt, men kompromisløst opgør med vores indre forræder: den stemme, der holder os nede, når vi burde stå stærkt. Med humor, varme og masser af selvironi minder hun os om, at vi alle er unikke – og at livet skal leves med kant, mod og glæde.

Aftenen tager udgangspunkt i JanneLovens 8 bud, som vender Janteloven på hovedet:

  • ALLE ER FØDT UNIKKE OG KREATIVE – BRUG DET!
  • HELLERE RABLENDE STORHEDSVANVID END FALSK BESKEDENHED.
  • HVIS NOGEN SYNES, DU ER FOR MEGET, SÅ ER DET OFTE DEM, DER ER FOR LIDT.
  • MOBILISÉR MOD, NYSGERRIGHED OG KREATIVITET – HVER DAG.
  • FIND DIG IKKE I URETFÆRDIGHED – OVER FOR DIG SELV ELLER ANDRE.
  • DU BEHØVER IKKE VÆRE ENIG MED ALLE MENNESKER – BARE BE NICE.
  • RYD OP I DIN VENNEKREDS, OG VÆLG JOB OG PARTNER MED OMHU.
  • KYS EN MASSE FRØER, FØR DU FINDER DRØMMEPRINSEN ELLER -PRINSESSEN.

Sammen undersøger vi, hvad der sker, når vi begynder at leve efter JanneLoven – og ikke efter Janteloven.

Hvordan ser verden ud, når vi tør stå ved os selv, være for meget, være kreative, tage plads – og stadig være kærlige og nysgerrige?

Om bogen JanneLoven – fuck din indre forræder!

JanneLoven – fuck din indre forræder! er en skøn og underholdende fortælling, hvor Janne Høgshøj med varme og humor deler sit liv og sine egne leveregler. Hun tager et kærligt og kompromisløst opgør med Janteloven og minder os om, at vi alle er unikke med uanede muligheder.

Hun fortæller om barndommens loyalitetsudfordringer og ungdommens forelskelser, om livet i en branche med store egoer og oplevelser på festivalen Burning Man, besøg i brummen, undervisning på designskoler og konflikter gennem livet. Janne deler sin fandenivoldske ”Pippi Langstrømpe”-livsholdning og viser, hvordan nysgerrighed og mod kan flytte grænser.

Foredrag med Janne Høgshøj booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular