Clement Behrendt Kjersgaard

Som 16-årig blev Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) optaget på United World College of Hong Kong, hvorfra han blev student…

Læs mere
Book Clement

Som 16-årig blev Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) optaget på United World College of Hong Kong, hvorfra han blev student i 1994; herefter blev han optaget på Universitetet i Oxford, hvor han læste Filosofi, Politik og Økonomi. Grundlagde i 2002 nyhedsmagasinet RÆSON, som han stadig udgiver. Siden 2004 studievært for DR på et hav af tv-programmer, herunder “Debatten” siden 2010 og “Deadline” i flere omgange – foruden bl.a. “Tal Med Gud”, “Clement Direkte”, “Clement i Amerika”, “Autograf”; “Ugen med Clement”, “Vi Ses Hos Clement”, “Clement Kalder Jorden” og en række specials. Tillige radiovært på “Stafetten” (siden 2020) og “Akkurat” (siden 2023) samt skribent, redaktør, forlægger og manuskriptforfatter.

Udnævnt af fagbladet Journalisten til Danmarks mest magtfulde journalist (2011), modtager af Publicistprisen (2011), vinder af tre TV-Priser (2004, 2007 og 2011) og modtager af Berlingskes Journalistpris på 100.000 kr. (2013). Grundlægger af Vidensfestival (2012, udsolgt igen i 2023+2024) og af magasinet ÆRA, der modtog 6 af 6 hjerter i Politiken (2021). I samarbejde med rockmuseet Ragnarock lancerede han i 2023 det årlige arrangement Musikken bag historien – historien bag musikken og i 2024 præsenterede han kulturfestivalen Oplev kulturen i Aarhus (premiereudgaven blev udsolgt).

Længden på alle foredrag kan varieres (en typisk opbygning er fx: 50 minutters foredrag efterfulgt af 50 minutter med spørgsmål-og-svar)

OBS: Ved brug af foto skal fotograf Tommy Frost nævnes.

Foredrag af Clement Behrendt Kjersgaard:

Foredrag 1: Præsident Trump, USA og de nye spilleregler
Clement har dækket USA indgående i knap to årtier (bl.a. i tv-programmerne “Clement i Amerika” (2007), “Trumps første 100 dage” (2017), “Valgkampens sidste dage” (2020) og senest “Verden efter valget” (2024)). Han fortæller om håb og frygt i et USA, hvor kløfterne – trods alle drømme om det modsatte – kun er blevet dybere. Og hvor spillereglerne, både i indenrigs- og udenrigspolitikken, dagligt skrives om.

Foredrag 2: De næste 25 års verdenshistorie: Kan demokratiet tabe?
Fremtiden blev ikke som vi troede – tværtimod har udviklingen det sidste årti gen og igen overrasket magthaverne, der har befundet sig midt i en tilsyneladende endeløs strøm af uro og turbulens. Hvad venter der de næste 25 år – når det gælder USA, Kina, Rusland og det Europa, der pludselig skal svare for sig selv? Er europæerne kun tilskuere til Trump, Xi og Putin? Ifølge Clement Kjersgaard er uroen kommet for at blive – vi lever ikke i afslutningen af de dramatiske begivenheder, men i begyndelsen. I sit indledende foredrag skitserer Clement de udviklinger, der bliver afgørende for det næste kapitel af verdenshistorien – efterfulgt af god tid tl spørgsmål fra salen og debat. Som 16-årig drog Clement til Hong Kong, hvor han tog sin studentereksamen og blev derefter optaget på Universitetet i Oxford, hvor han læst Filosofi, Politik og Økonomi. I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON – der idag er større end nogensinde – og i 2021 historiemagasinet ÆRA, der blev modtaget med 6 hjerter af 6 i Politiken. Siden 2004 har han arbejdet for DR, som ankermand på bl.a. “Debatten, “Deadline”, en lang række talkshows og programmer om internationale forhold, herunder “Verden efter valget” (om USA, 2024), “Vejen til Berlin” (2025, om det tyske valg) og senest “Verdenssituationen med Clement” (2025). Efter selve foredraget er der god tid til spørgsmål fra – og debat med – salen.

Foredrag 3: Hvad vores syn på AI siger om os
Siden lanceringen af Chat-GPT i november 2022, er der blevet opbygget et sæt af forventninger til AI, der skaber en række kolossale risici. Det er ikke teknologien selv, der er problemet. Problemet er de stærkt tvivlsomme formodninger, der – med enorm hast – gøres til grundlag for alvorlige og vidtrækkende beslutninger. Forløbet har allerede illustreret, at vi står overfor langt større dilemmaer, når det gælder bl.a. uddannelse, dannelse og demokrati, end de fleste tør erkende. Og at vi er endnu dårligere forberedt, end vi havde frygtet.

Foredrag 4: Det næste kapitel – generationernes opgør
Uanset hvor ‘unge’ forældrene bilder sig ind at være, kan vi i det kommende årti opleve en generationskonflikt, som får en større og mere gennemgribende betydning end nogen havde forestillet sig for få år siden. Når det gælder synet på samfundet, uddannelsessystemet, erhvervslivet og definition af det gode liv. Hvordan vil de forskelle materialisere sig – i den offentlige debat, i uddannelsessystemet og på arbejdspladsen? Og hvilke forandringer vil der følge med?

Foredrag 5: Nye idealer for dannelse og uddannelse
Hvis nogen i den danske uddannelsesverden håber at få arbejdsro, vil de blive skuffede. Uddannelse bliver en kampplads over de kommende år, dels fordi en række af de største samfundsudfordringer vil resultere i nye krav og vilkår, dels på grund af de dilemmaer og paradokser, sektoren selv – i årtier – har skubbet foran sig. Hvis ikke folk i uddannelsessektoren – fra folkeskolen til forskningsverdenen – selv anerkender udfordringernes omfang, vil andre (ganske snart) sætte retningen for dem.

Foredrag 6: Ledelse i en ny tid
Vilkårene for ledelse er under hastig forandring og klassiske begreber som “magt” og “autoritet” er pludselig til konstant forhandling. Paradokset er tydeligt: Løsningerne, der tilbydes, er ofte overfladiske – eller ligefrem forkerte. Mens dem, der undervurderer udfordringerne, risikerer at miste både magten og sig selv.

Foredrag 7: Fremtidens medier – og fremtidens journalistik
Techgiganterne forandrer vilkårene for offentligheden og for demokratiet – skal journalistikken forny sig, skal den først finde tilbage til sine egne grundværdier. Det kræver et opgør med mange af de illusioner, der over de sidste tre årtier har stækket og svækket mediebranchen.

Clement Behrendt Kjersgaard booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular