Claus Hjort Frederiksen

Claus Hjort Frederiksen

Claus Hjort Frederiksen tilbyder foredraget: Et liv i politik. Foredraget tager udgangspunkt i bogen "Livvagten". Claus Hjort Frederiksen har…

Læs mere
Book Claus

Claus Hjort Frederiksen tilbyder foredraget: Et liv i politik. Foredraget tager udgangspunkt i bogen “Livvagten”.

Claus Hjort Frederiksen har i snart 40 år været central figur i og omkring Venstre, hvor han har understøttet og beskyttet partiets forskellige formænd i tykt og tyndt. Claus Hjort Frederiksen blev ansat af Poul Hartling i 1973. Var efter 4 år i Venstre ude i andre jobs. Henning Christophersen ansatte Claus i Venstres Landsorganisation. I 1984 blev Claus Hjort Frederiksen udnævnt til partisekretær af Uffe Ellemann Jensen. Man startede en fornyelsesproces af Venstres organisation og deres politik. Ved valget i 1998 var Uffe Ellemann kun 1 mandat fra at være blevet statsminister. Anders Fogh Rasmussen overtog formandsposten i Venstre og man fortsatte moderniseringen af Venstre. Det kulminerede med den store valgsejr i 2001, hvor Venstre blev Danmarks største parti og Anders Fogh blev statsminister. Selv forlod Claus Hjort Frederiksen partisekretærposten og blev beskæftigelsesminister. Da Anders Fogh Rasmussen blev Natos generalsekretær i 2009, overtog Lars Løkke statsministerposten og Claus blev finansminister. Han sluttede sin ministerkarriere som forsvarsminister.

I 2020 hvor han var oppositionspolitiker blev han meget vred over den socialdemokratiske regerings hjemsendelse af de ledende medarbejdere i FE. Claus Hjort Frederiksens kritik førte i december 2021 til en sigtelse for landsskadelig virksomhed med en strafferamme på 12 års fængsel. Det førte til en retssag i 2023. Sagen blev opgivet af regeringen efter 8 kendelser fra Højesteret. Sagen og opgivelsen blev betegnet som den største rets skandale siden krigen. Regeringen har så nu begravet sagen i en kommission.

Det var ikke lige det otium Claus Hjort Frederiksen havde set frem til efter en lang politisk karriere.

Claus Hjort Frederiksen har udgivet bogen “Livvagten” (november, 2023)

Han er blevet kaldt problemknuser, landsforræder, grand old man, bulldog, psykologen fra Humlebæk, livvagten. Han har spillet en nøglerolle i dansk politik de sidste 25 år og står i dag anklaget i en af de mest spektakulære retssager i Danmarkshistorien.

Forfatter og Christiansborg-journalist Susanne Hegelund fortæller her hele historien om Claus Hjort Frederiksen. Om retssagen, hvad der ligger bag, og hvad sagen har gjort ved ham. Om et liv i politik, først som Anders Fogh Rasmussens højre hånd, som Lars Løkke Rasmussens beskytter, som Venstres partisekretær og partistrateg, der ved at tegne et midterprojekt bragte Venstre til magten. Længe stod han i skyggen af andre, som en slags livvagt, men siden beklædte han flere ministerposter – senest forsvarsministerposten.

Vi kommer tæt på mennesket Claus Hjort Frederiksen; barndommen på Frederiksberg og hustruen, Christina, som har spillet en kolossal rolle i Hjorts liv, men som i dag sidder dement på et plejehjem. Til familien hører også to sønner, der står ham meget nær, og to hunde, som sørger for, at Hjort kommer ud på sine daglige gåture ved Øresund.

Han fortæller åbent om sit liv og sine stærke holdninger – til Venstres nuværende krise, til dem, der har forladt partiet, og til det nye samarbejde med den gamle ærkefjende.

Foredrag med Claus Hjort Frederiksen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular