Christiane Vejlø har arbejdet som foredragsholder og moderator på konferencer i ind- og udland i over 15 år. Med mange år i tele- og techbranchen og en kandidatgrad i Medievidenskab kommer hun med en helt unik ekspertviden om digitalisering, teknologiudviklingen, medieplatforme og nye forretningsmodeller. Viden som garanterer relevante refleksioner og spørgsmål undervejs. Christiane Vejlø er kendt for at underholde og inspirere salen som foredragsholder, og for på afslappet vis at få talere og paneldeltagere til at stråle med deres viden og kompetencer i rollen som moderator.

I en tid med mere effektivisering og perfektionering opfordrer fremtidsanalytiker Christiane Vejlø os til at passe på alt det skæve og uforudsigelige, der gør os til mennesker.
Som forfatter, podcastvært og foredragsholder er hun en af de stærkeste stemmer i samtalen om samspillet mellem mennesker og teknologi. Hun behandlede som en af de første den nye bølge af kunstig intelligens i bestselleren Argumenter for mennesker. Her følger hun op med en bog om alt det, vi skal passe ekstra meget på i en tid, hvor teknologien er i gang med at effektivisere, perfektionere, afløse og erstatte meget i vores liv. For som udviklingen går lige nu, risikerer vi at miste en stor del af det, vi betragter som særligt menneskeligt.
I Pinlige onkler – og andet, vi får brug for i fremtiden opfordrer Vejlø os til at tænke mere over, hvad der egentlig udgør et godt menneskeliv. Med afsæt i forskning, filosofi og personlige erfaringer behandler hun skarpt og håbefuldt fænomener som tvivl, tilfældigheder, friktion, kedsomhed, fejl, kærlighed, empati, lighed og tid. Alt sammen dimensioner af livet, som er truet af kunstig intelligens.
Derfor må vi spørge os selv, hvad vi ønsker os af fremtiden: At det uforudsigelige forsvinder i en stringent og techstyret verden, eller at vi må leve med en onkel, der når som helst kan rejse sig op og holde en upassende tale.
Foredrag af Christiane Vejlø:
Foredrag #1: Pinlige Onkler- og andet vi får brug for i en fremtid med AI
Et stærkt foredrag om kunstig intelligens i et menneskenært perspektiv. En kæmpe øjenåbner. Om alt det vi ikke må miste. Og alt det vi kan vinde, hvis vi skaber plads til mennesker, mens vi lukker AI ind.
AI kommer med et kæmpe potentiale. Der er store gevinster at hente for både virksomheder, det offentlige og for helt almindelige mennesker.
Men lige nu skal vi sikre, at vi får mere fra teknologien end den tager fra os.
I fremtidens liv og arbejdsliv får vi stadig brug for fænomener som empati, lighed, demokrati, kærlighed, relationer, tvivl, tilfældigheder, friktion, kedsomhed og fejl, for at kunne eksistere som menneskeart. Det bliver menneskets særegenhed, der vil være vores store styrke i en fremtid med AI.
Hvad end du er leder som sætter stolthed i at guide dine ansatte til bedre resultater. Underviser som ønsker, din elever skal lære, når de lærer. Sygeplejerske som ved hvor vigtigt det er at holde en patient i hånden. Musiker eller kunstner som lægger blod, sved og tårer i dine værker. Internetbruger som foretrækker indhold lavet af mennesker. Eller bare en helt almindelig borger som sætter pris på at bo i et land, hvor lighed, demokrati og privatliv er afgørende værdier. Så er dette foredrag til dig.
Foredraget er bygget på bogen Pinlige onkler- og andet vi får brug for i en fremtid med AI. (Politikens forlag Juni 2026)
Hvorfor booke foredraget? Hvis I vil overraskes, underholdes og blive klogere. Hvis I er nysgerrige på AI men også gerne vil passe på medarbejderne, kulturen, det gode arbejdsliv og demokratiet. Her er et foredrag der både pirrer til filosofiske reflektioner og til en tro på fremtiden.
Foredrag #2: Klædt på til fremtidens arbejdsliv med AI
Vi taler meget om AI, men i fremtiden vil den særlige menneskelighed, der adskiller os fra maskinen komme i høj kurs. Men hvordan skaber vi så balance mellem medarbejdere og kunstig intelligens? Hvordan undgår vi nye fænomener som faglig sorg og AI skam? Hvordan sikrer vi at unge talenter ønsker at arbejde i vores virksomhed? Og hvordan får vi de bedste idéer i en verden fuld af AI? Et foredrag om kunstig intelligens og arbejdslivet.
Med udgangspunkt i bogen Arbejdslivets dilemmaer– AI tager futurist og digital trendanalytiker Christiane Vejlø Jer med på en spændende rejse, hvor I bliver klogere på de teknologiske dilemmaer, som kommer til at ændre hele fundamentet for Jeres arbejdsplads og for verden omkring Jer. Med tankevækkende cases og underholdende eksempler fortæller Vejlø om afgørende momenter i arbejdslivet, vi alle bør være opmærksomme på lige nu.
Et foredrag om fremtidens arbejdsliv, innovation og kompetencer set i lyset af de AI bevægelser, som især påvirker vores faglighed og relationer.
I sendes afsted med konkrete actions, som I kan starte med allerede i morgen. Der er vitaminer til hjernen og masser af tankevækkende viden, som du ikke slipper lige med det samme.

Mens teknologien udvikler sig med stadig større hast, så presser et vigtigt spørgsmål sig på. Hvad bliver menneskets rolle i en fremtid domineret af maskiner? Hvad betyder det, at kunstig intelligens er begyndt at tale og skrive og skabe som os? Taber vi vores jobs til automatiseringen? Bliver vores læge, chef, lærere og kærester erstattet af robotter? Vil nogen overhovedet gide at lave kunst?
Det er valide spørgsmål, og med udgangspunkt i bestseller bogen Argumenter for Mennesker giver Christiane Vejlø et bud på hvilke unikke menneskelige kvaliteter, som (måske) kan sikre vores art en plads i fremtiden.
Christianes bog Argumenter for Mennesker og foredraget af samme navn trækker på et væld af forskning og konkrete eksempler. Fra fortidens filosofi til fremtidens mest spændende scenarier. Og heldigvis er der håb, og masser af argumenter for mennesker.
Foredrag #4: Faglig Workshop: Mennesker, AI og de rigtige valg for fremtidens arbejdsliv
Workshoppen starter med et inspirerende og tankevækkende foredrag, der sætter rammen for en faciliteret proces, hvor deltagerne aktivt arbejder med de dilemmaer, som opstår, når kunstig intelligens forandrer arbejdsliv, beslutninger og relationer.
Mens teknologien udvikler sig med stadig større hast, presser et grundlæggende spørgsmål sig på:
- Hvad bliver menneskets rolle i en fremtid domineret af maskiner?
- Hvad betyder det, at kunstig intelligens kan skrive, tale og skabe som os?
- Taber vi vores jobs til automatisering?
- Bliver lægen, læreren, chefen eller måske endda kæresten erstattet af algoritmer?
- Og hvad sker der med faglighed, stolthed og motivation, når maskiner bliver bedre end os?
Efter foredraget arbejder deltagerne i grupper med konkrete etiske dilemmaer, som Christiane Vejlø introducerer. Dilemmaerne tager udgangspunkt i virkelige situationer fra arbejdsliv, ledelse, innovation og offentlig sektor.
Grupperne diskuterer, træffer valg og begrunder deres beslutninger, hvorefter dialogen fortsætter i plenum, hvor Christiane Vejlø aktivt udfordrer perspektiverne og sætter diskussionerne ind i en større teknologisk og samfundsmæssig sammenhæng.
Workshoppen giver deltagerne et fælles sprog for de svære spørgsmål, som følger med AI, og konkrete perspektiver på, hvordan man skaber balance mellem mennesker og teknologi i organisationer.
Vi taler blandt andet om:
- hvordan man undgår faglig sorg og AI-skam
- hvordan man fastholder motivation og stolthed i et automatiseret arbejdsliv
- hvordan man får de bedste idéer i en verden fuld af AI
- hvordan man tiltrækker unge talenter, der forventer mening og ansvarlighed
- hvordan man træffer beslutninger, når teknologien udvikler sig hurtigere end reglerne
I fremtidens liv og arbejdsliv får vi brug for fænomener som tvivl, tilfældigheder, friktion, kedsomhed, fejl, empati, lighed, demokrati, kærlighed og relationer for at kunne fungere som mennesker.
Det er netop menneskets særegenhed, der bliver vores største styrke i en tid med kunstig intelligens.
Direktør, fremtidsanalytiker og forfatter Christiane Vejlø er en hyppigt anvendt foredragsholder, konferencemoderator og workshopfacilitator. Hun arbejder med ledelsesgrupper, bestyrelser, konferencer og faglige arrangementer og er anerkendt som en af Europas førende eksperter i forholdet mellem mennesker og teknologi. Med mere end 20 års erfaring fra teknologibranchen giver Christiane Vejlø et skarpt overblik over de bevægelser, der allerede nu ændrer vores organisationer — og de spørgsmål, vi endnu ikke har lært at stille.
Christiane Vejlø sidder i Dataetisk Råd og i DR’s bestyrelse, er optaget i Kraks Blå Bog og har rådgivet regeringer, organisationer og virksomheder om teknologiudvikling og ansvarlig digitalisering. Hun er forfatter til Argumenter for Mennesker – om at være menneske i en tid med AI og Arbejdslivets dilemmaer – AI, som begge sætter fokus på, hvordan vi bevarer dømmekraft, faglighed og menneskelighed i en teknologisk tidsalder.
Workshoppen kan tilpasses målgruppen og egner sig særligt til virksomheder, offentlige organisationer, ledergrupper og bestyrelser.
Foredrag #5: Fra Menneske til Maskine – og tilbage igen (to i én)
Hvad sker der når en algoritme professor og en humanistisk futurist inviterer til fremtidsworkshop? Det er både tankevækkende og sjovt, når Thore og Christiane fortæller om teknologiudviklingen i fortid og fremtid. Spændende cases og eksempler viser hvorfor det er vigtigt at forstå, hvad kunstig intelligens kan netop nu, og hvor vi er på vej hen. Thore og Christiane leverer hver en inspirerende talk, hvorefter de sætter salen dynamisk igang med øjenåbnende cases og etiske dilemmaer, som sår eftertænksomhedsfrø i hjernerne blandt publikum.
En foredragspakke som aktivt involverer publikum. Varighed 1.5 til 2 timer.
Foredrag med Christiane Vejlø booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

