Christian Grau er en mand med mange tiltler – TV-vært, livstilsekspert, forfatter og motorredaktør blandt andet. De fleste kender ham fra TV-programmer som “Vi Elsker biler”, ”Kender du typen”, ”Verdens Dyreste Hammerslag” og “Hvem bor her”. Derudover er han en travl og passioneret fordragsholder, der kan sætte alt fra biler til livsstil og forbrugeradfærd i inspirerende og underholdende perspektiv.
Christians foredrag henvender sig til både mænd og kvinder, private, virksomheder og organisationer.
Foredrag af Christian Grau:
Foredrag 1: Mænd & Biler
Hvad siger du med dit bilvalg, og hvad siger din om dig? Med udgangspunkt i bestselleren Mænd & Biler taler Grau om det særlige forhold mellem manden og hans bil. Hvorfor er biler så vigtige for mænd – og hvordan er det med kvinder og biler? Et meget underholdende foredrag, som du ikke behøver at være bilentusiast for at nikke genkendende til.
Foredrag 2: Det man kører er man selv
Hvor meget kan man sige om en person alene ved at kigge på vedkommendes bil? Ikke så lidt hvis man som Christian Grau både er bil- og livsstilsekspert. Så er bilen ikke bare et transportmiddel men også en identitetsmarkør, der præcis som din bolig og dit tøjvalg siger noget om, hvem du er som type. Det er denne kobling mellem bil og identitet, der er udgangspunktet, når Grau sætter ord på dig og dine medtrafikanter. Tag med på en forrygende tur gennem det danske vejnet med alle dets paradokser og fænomener. Her kan ingen føle sig sikker, men alle vil føle sig godt underholdt.
Foredrag 3: Fang tidsånden
Hvorfor ændrer vores livsstil og værdier sig? Hvilke trends optager os lige nu? Hvor driver trends os hen og hvordan? Spørgsmål som disse vil Christian Grau belyse i dette foredrag, når han giver et indblik i Danmarks og danskernes aktuelle tendenser. Et underholdende og informativt foredrag som henvender sig til virksomheder, institutioner, foreninger osv., der ønsker ny inspiration, motivation eller perspektiv i forhold til aktuelle tendenser, og hvad der optager os danskere lige nu. For som Christian siger, så påvirker trends os alle og ikke kun ”de trendy typer”.
Foredrag 4: Hvorfor er kunderne så sure?
Nyt foredrag henvendt til detailhandlere, servicefag og andre organisationer, der dagligt har med de danske forbrugere at gøre. Hvordan kan det være, at verdens lykkeligste folk er så sure, når man møder dem i hverdagen? Christian Grau tager pulsen på den danske forbruger og kommer med sit personlige bud på, hvordan du kan gøre dine kunder glade igen. Få også livsstilsekspertens bud på, hvilke værdier fremtidens detailhandel skal bygges på for at klare sig i konkurrencen.
Vært, ordstyrer og konferencier
Hvem byder velkommen, hvem binder det hele sammen, hvem leder debatten? Med sin naturlige nysgerrighed og sin skarpe og humoristiske facon er Christian Grau mand for at skabe stemning og få de rigtige pointer frem. Som konferencier er han den lune vært med styr på køreplanen og evnen til at improvisere. Og som ordstyrer er han den på en gang videbegærlige og kritiske moderator, der kan holde debatten på sporet eller hjælpe den på vej.
Christian Grau booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.