Bjarne Lisby

Bjarne Lisby

Bjarne Lisby har i 2024 udgivet bogen "Seniorsmil" med over 500 små og store smil, alle med seniortilværelsen som…

Læs mere
Book Bjarne

Bjarne Lisby har i 2024 udgivet bogen “Seniorsmil” med over 500 små og store smil, alle med seniortilværelsen som udgangspunkt.

F

Foredrag af Bjarne Lisby:

Foredrag 1: Vandrehistorier på versefødder

Vandrehistorier er nutidens folkesagn. Underfundige, barske, uhyggelige eller sjove, og oftest med et indhold tæt på grænsen til det usandsynlige. Vi har alle med gru hørt om Det døde barn i hoppegyngen, om Pudlen i mikroovnen eller om Rotten i pizzaen. Og vi har indforstået moret os over Punkeren i S-toget eller Luksusbilen til spotpris.  Det er alle sammen sande; historier – de er virkelig foregået; for det er en ven af en bekendt, en svigerinde til en kollega eller søsteren til en gammel skolekammerat, der selv har oplevet de Vandrehistorierne har dannet grundlag for adskillige noveller og sange og flere er indlagt som en del af handlingen i TV- og teaterstykker. Der er udgivet flere bøger om, og med, vandrehistorier.

Foredraget er en sprudlende gennemgang af alle disse mærkværdige hændelser. Om deres opståen og baggrund. Bjarne Lisby har udgivet en cd med versificerede udgaver af de sjoveste af Vandrehistorierne, bl.a. præsenteret på TV2 Go’morgen Danmark Med munter røst og glimt i øjet griber Lisby guitaren undervejs og lader disse sange indgå som et forfriskende musikalsk element i foredraget, der herved pludselig opnår en ekstra spændende dimension.

Der indbydes til dialog, og det viser sig ofte, at publikum selv kan diske op med egne beretninger, familiesagaer og nye variationer af historierne. Der er vandrehistorier om alle emner, men foredraget fokuserer på de mere muntre af  slagsen. Bjarne Lisby medbringer eget lydanlæg og optræder i 1 eller 2 afdelinger.

Foredrag 2: Mine Revyminder

Foruden at synge om De Gamle Bukser, Malkepigerne osv. har Bjarne Lisby en stor interesse for dansk revy. Faktisk har Lisby gennem årene leveret tekster til både Cirkusrevyen og en lang række af landets bedste revyer og deres kunstnere. Det er i tidens løb blevet til et samarbejde med mange af dansk revys tunge drenge, som f.eks. Aage Stentoft og Preben Kaas, og der følger naturligvis en række anekdoter om bl.a. disse farverige personligheder med i købet.

Bjarne Lisby begyndte selv med at skrive til, og optræde i Studenterrevyen og fik herigennem interesse for genren og dens historie. Da dansk revy fejrede sit 150 års jubilæum i 1999, var det ham, der på vegne af Dansk Revyforfatter- og Komponistforening blev udpeget til at indsamle jubilæumsårets bedste revyviser og få dem cd-indspillet med de originale kunstnere. Lisby har selv en række revyviser på repertoiret, og dem får vi selvfølgelig lejlighed til at lytte til. Det kan være numre som Kys mig godnat, Molak molak, Jeg har aldrig fået noget, og Præmiewhist i Varde m. m. fl.

Der skjuler sig mange spændende historier bag de pågældende numre, og anekdoterne om forfatterne og skuespillerne er mangfoldige. Hvert års revyer er et stykke Danmarkshistorie. Det er et skarpt satirisk/ironisk portræt af tidens trends og begivenheder, dens personer og disses kærlige udlevering til latteren.

Foredraget hedder Mine Revyminder, og er således ikke en generel, historisk revygennemgang, men en personlig fortælling om mødet med revyfolket og alle de herlige oplevelser, det har medført. Bjarne Lisby medbringer eget lydanlæg og optræder i 1 eller 2 afdelinger.

Foredrag 3: Stadig liv i bukserne

Bjarne Lisby har i mange år turneret med sit koncertforedrag “Historien om De gamle Bukser”

Der er nu sat billeder på oplevelserne, og han kan med stor glæde præsentere sit nye PowerPoint foredrag: STADIG LIV I BUKSERNE

Her er det billederne, der taler og illustrerer højdepunkter i en sprudlende kavalkade.
Over 50 års karriereforløb om professionel solist, sanger, sangskriver, revyforfatter, skribent m.m. Og ikke mindst pladeartist med over 400 udgivne sange.

Alle foredrag varer 2 x 45 min., men kan tilpasses behovet hvert sted. Der skal forefindes projektor og mikrofon.

Foredrag med Bjarne Lisby booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular