Birgitte Wulff

Birgitte Wulff

Birgitte Wulff er født 1968 i Svendborg. Uddannet journalist. Har arbejdet som nyhedsjournalist og dokumentarist i DR og på Ekstra…

Læs mere
Book Birgitte

Birgitte Wulff er født 1968 i Svendborg. Uddannet journalist. Har arbejdet som nyhedsjournalist og dokumentarist i DR og på Ekstra Bladet. Arbejder i dag som forfatter. Bor i Aarhus med sin mand, Tom, den gyldne blandingshund Merete og springhesten Odd Molly.

Forfatter til følgende bøger:

  • Tårnspringeren, krimi udkommet 2021
  • Jeg har ikke noget til gode hos Vorherre, i samarbejde med Merethe Stagetorn
  • Forbandede barndom, i samarbejde med Sapran Hassna
  • Hanan Syrien, i samarbejde med Hanan Al-Daher og Naser Khader
  • På patrulje, i samarbejde med Kristian Bech

Foredrag af Birgitte Wulff:

Foredrag 1: Fra krimi-reporter til krimi-forfatter

Hvor tæt må man som forfatter gå på virkeligheden? Må man skrive om et terrorangreb, der har fundet sted? Et drab der er begået? En person der stadig lever? Og skal man bede nogen om lov? Som journalist på Ekstra Bladet har Birgitte Wulff dækket nogle af Danmarks mest spektakulære drabssager, og som krimi-forfatter er hun søgt tilbage til de sager, der har gjort størst indtryk. I dag bruger hun jobbet som kriminal-reporter som inspiration i sit arbejde som krimi-forfatter.

Foredraget tager udgangspunkt i Birgitte Wulffs krimi-debut TÅRNSPRINGEREN.

Foredrag 2: Hvorfor er vi så fascinerede af drab?

Hvert år bliver der begået cirka 56 drab i Danmark, men kun de mest sensationelle og spektakulære sager bliver rullet ud i medierne. Derfor tror mange, at ofrene er mænd, der bliver skudt i en bandeopgør på åben gade, eller kvinder, der er ofre for en seksualforbrydelse. Sandheden er i virkeligheden, at de fleste drab sker indenfor hjemmets fire vægge, og at en stor del af sagerne kunne være undgået.

Med udgangspunkt i nogle af landets mest spektakulære drabssager vil Birgitte Wulff give en guidet tour i, hvordan hun som journalist på Ekstra Bladet og DR har arbejdet med kriminalstof. Hvordan samarbejder medierne med politiets efterforskere, hvorfor det er vigtigt at komme så tæt på offer og gerningsmand som muligt. Hvordan klarer man som journalist den sværeste samtale – nemlig den med de pårørende – som rummer svaret på det allervigtigste spørgsmål: Hvorfor medierne overhovedet skal skrive om drab.

Foredrag med Birgitte Wulff booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular