Benni Bødker har senest udgivet spionromanen Et hus med tusind øjne. Derudover har han et omfattende forfatterskab for børn og unge. Han har modtaget flere priser, og hans bøger er oversat til 12 sprog. Derudover optræder han som ekspert i såvel kriminallitteratur samt tegneserier og metalmusik. Han har dog også tid til at være far til to piger og bor i København sammen med sin hustru, forfatteren Karen Vad Bruun – som han også har skrevet tre krimier sammen med.
Om Et hus med tusind øjne:
Tidligere PET-agent Rune Krieger begynder at få tilsendt anonyme breve, og han er overbevist om, at der er en forbindelse til hans tid i efterretningstjenesten. Til dengang han arbejdede med at kortlægge nynazistiske dødstrusler, og en bilbombe kostede en uskyldig kvinde livet. Og blev enden på Runes karriere i PET. Brevene peger i retning af den aldrende Holocaust-benægter Willy Gelsted. I jagten på ham må Rune vende tilbage til det Lolland, han flygtede fra som ung. Her bærer Gelsteds hus præg af at være forladt i hast. Eneste spor er en stak udklip og noter om den østtyske efterretningstjeneste og spionage under den kolde krig. Gelsted selv er forsvundet, og Rune må konfrontere de mest smertefulde punkter i sin egen historie, hvis de gamle konfliter ikke skal koste endnu et liv.
ET HUS MED TUSIND ØJNE af forfatteren Benni Bødker er en kriminalroman om storpolitik, forræderi og den kolde krigs danske ofre.
”En utrolig velskrevet og intelligent spionroman.” – Politiken
Ved brug af foto skal fotograf Bjarke Ahlstrand/Oneofmany nævnes.
Foredrag af Benni Bødker:
Foredrag 1: Spionage og den kolde krig
Benni Bødker har dykket helt ned i den skyggeverden af spioner og hemmelige agenter, som var en del af vores hverdag under den kolde krig – uden at vi vidste noget om det. Det er blevet til krimien Et hus med tusind øjne, som i Politiken blev beskrevet som ”en utrolig velskrevet og intelligent spionroman”, og til den kommende tvserie på DR om den bulgarske agent Piccadilly, der fra sin base i København var involveret i en af den kolde krigs mest berømte likvideringer – paraplymordet i London. Benni Bødker fortæller med udgangspunkt i sin nye roman om den kolde krig i Danmark, om hemmelige bunkers og spionernes verden, og om hvordan han har studeret falske pas, gamle aflytningsbånd og gået rundt i nedlagte bunkers for at beskrive en tid, der ikke ligger særlig langt tilbage – og en kold krig som måske er ved at blive varm igen.
Foredrag 2: Mord i biblioteket
Verdens første krimi blev skrevet i 1848 af amerikaneren Edgar Alle Poe – eller var det snarere den antikke græske tragedie om morderen Ødipus? I dag hører krimien i al fald til en af de allermest populære genrer, og Benni Bødker ved mere om den end de fleste. Ikke bare har han skrevet adskillige krimier selv, men han har også forsket i genren og kan fortælle om de bedste og de værste af de store mesterdetektiver fra før og nu.
Foredrag 3: Gys og gru for de mindste
Benni Bødker har et omfattende forfatterskab for børn og unge. Han har holdt hundreder af foredrag på skoler og biblioteker – gerne med udgangspunkt i sine mange gyser- og spændingsbøger.
Foredrag med Benni Bødker booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.