Foredrag med Anne Karin Broberg.
I har hermed muligheden for at høre et spændende foredrag, som handler om at ha´ fået Showbizz ind med modermælken.
Om sin start i Dansk melodi Grandprix
Om sin tid På Amagerscenen med alle de gamle kendte skuespillere
Om sit virke i Dansk Revy, hvor hun modtog Årets Dirch i 2017
Om at forvandle sig fra en noget arrogant dronning til en der har respekt for sig selv og sine medmennesker, og blive ved at synge og leve i taknemmelighed.
Om at komme igennem kræftforløb via positivitet og kreativitet
Foredraget vil evt. blive krydret med a capella sang med eller uden pianist.
Varighed: ca. 60 min. + spørgsmål / debat
CV:
Anne Karin Broberg (Madsen), der er uddannet som frisør, var endnu elev i Nykøbing Mors, da hun i 1981 vandt en talentkonkurrence udskrevet af Se og Hør med sangen “Luk op for dit sind”, som hun selv havde skrevet melodien til.
Året efter var hun med i det danske Melodi Grand Prix og blev nummer tre med sangen “Når man kun er 18 år”. Derefter fulgte flere hits på dansktoppen og hun udgav to lp’er – “Anne Karin” i 1982 og “Du kan regne med mig” i 1984. Siden deltog hun også Melodi Grand Prix i 1988 med “Gi’ naturen chancen” og i 1992 med “Som jeg ser dig”. I 1993 blev det atter til en tredjeplads i Grand Prix’et med “Hvor er din drøm”.
Siden 1987 har Anne Karin Broberg overvejende været skuespiller i en række teaterforestillinger, musicals og revyer. Hun har medvirket bl.a. på Amagerscenen i forestillinger som “The Sound of Music”, “Annie”, “Bølle-Bob” og i Vinterrevyen 1997. I 1998 lavede hun et satirisk kvindeshow sammen med skuespillerinden Gunvor Reynberg og i 1999 medvirkede hun i Nørrebro Teaters opsætning af musical’en “Me and my girl”.
Desuden har Anne Karin Broberg gennem årene medvirket i adskillige revyforstillinger, f.eks. Nykøbing F.-Revyen 1987 og 2009, Sønderborg Revyen 1992, 1993, 1994 og 2011, Ganløse Revyen 2006, 2007 og 2010 og Århus Revyen 2008, 2013 og 2015. Har været Bakkersangerinde i 3 sæsoner (2012 til 2014). Hun modtog i 2017 prisen som “Årets Revykunstner” (også kaldet Årets Dirch) for sin medvirken i REVYPERLER i Rødvig. Har i sommeren 2018 spillet med i årets Græsted Revy.
Anne Karin Broberg gennemgik et brystkræft forløb sommeren 2019. Hun kom igennem via positivitet og kreativitet. Kærlighed fra mine nærmeste og kemo.
Anne Karin Broberg booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.