Poul Erik Skammelsen har været ansat på TV2/TV2 NEWS siden 1988 og har været udsendt til de fleste af verdens brændpunkter. Han har været studievært på flere tv-programmer og kan for tiden ses som fast vært på 22Skammelsen, som er TV2 Nyhedernes sene nyhedsudsendelse. Fra marts 2022 og året ud er Poul Erik Skammelsen TV 2’s udsendte i Polen.
Foredrag af Poul Erik Skammelsen:
Foredrag 1: I verdens brændpunkter
I dette foredrage tager Poul Erik Skammelsen tilhørerme med på en rejse gennnem de journalistiske brændpunkter verden over, hvor han har befundet sig. Han var med, da TV2 startede i 1988. En ny station uden journalister, der mange år havde siddet tungt på de spændende jobs. Der gik da også kun kort tid inden han befandt sig i sit første storpolitiske brændpunkt under massakren på den himmelske fredsplads i Peking. Senere er det blevet til utallige opgaver som journalist fra verdens brændpunkter. Billedet af flyene der tørner ind i skyskraberen, billedet af jublende mennesker, der slår hul i Berlin – muren, billedet af studenten og kampvognen på den himmelske fredsplads, billedet af tjetjenske frihedskæmpere i jakkesæt med maskingevær over skulderen, billedet af tsunamien, der rammer kysterne ved Det Indiske Ocean er billeder vi møder på TV igen og igen. Poul Erik Skammelsen var der, og det fortæller han om i foredraget ”I verdens brændpunkter”
Foredrag 2: Amerika
USA er politisk et splittet land. Splittet mellem by og land, mellem folk med uddannelse og folk uden, mellem hvide og sorte amerikanere. En splittelse, som nogle gange deler familier og ægtepar.
Poul Erik Skammelsen har rejst i USA i snart tre årtier, har været korrespondent i landet og med til at dække alle præsidentvalg siden 1992. Han fortæller om det delte Amerika, om årsagerne, om mennesker han har mødt – og hvorfor opgøret med slaveriet om raceadskillelse stadig betyder så meget i USA
Foredrag med Poul Erik Skammelsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

