Vibe Termansen

Vibe Thermansen

Vibe Termansen er uddannet cand.mag. i historie og østeuropastudier. Maj 2019 udkommer hendes bog Kampen om Centraleuropa, om de centraleuropæiske staters placering i Europa for 100 år siden og i dag. I 2018 var hun Political Officer på den danske ambassade i Warszawa og skriver nu blandt andet for Information og holder forelæsninger på Folkeuniversitetet. I perioden 2008-18 var hun journalist og redaktør på Weekendavisen, hvor hun blandt andet dækkede Polen og Østeuropa og udviklede avisens børnesektion.

Foredrag af Vibe Termansen:

Foredrag 1: 1989 og Jerntæppets fald
Den 9. november 1989 tager grænsevagt Harald Jäger en modig beslutning og åbner grænseovergangen mellem Øst- og Vestberlin. Muren er faldet; ikonisk fantasi blevet til ikonisk virkelighed. Men intet godt kommer af sig selv. 1989 var et begivenhedsrigt år, og det var ikke blot Muren, men Jerntæppet, der faldt. I sommeren 1989 gennemførte Polen østblokkens første, delvist frie valg og indledte en forhandlet, fredelig overgang til demokrati og markedsøkonomi, mens Ungarn forsøgsvist klippede hul i hegnet for at lade nogle af de 100.000 østtyskere, der camperede i landet og nægtede at tage hjem til Østberlin, slippe igennem til Vesten – hele tiden med den overhængende trussel om at blive ramt af kommunismens tunge hammer. Hvad skete der i Polen og Ungarn før Murens fald, hvad var indsatsen og hvad kunne der være sket?

Foredrag 2: Hegn og mure – fra Jerntæppet til i dag
I 1989, da Ungarn som det første land klippede hul i Jerntæppet, havde landet 240 km hegn. I dag har det 678 km, rejst af nøjagtig den samme årsag; migranter, men med den modsatte konklusion. Hvorfor trodsede Ungarns premierminister Miklós Németh dengang de kommunistiske hardlinere og perforerede hegnet, og hvorfor bygger Ungarns premierminister Viktor Orbán, der dengang modigt bad de sovjettiske soldater rejse hjem, i dag et nyt? Hvordan så Jerntæppet ud, hvad var dets formål, og hvad med i dag? Hvordan bliver hegnet brugt politisk, virker det?

Foredrag 3: 1989, 30 år efter
I 1989 faldt Jerntæppet og kommunismen i hele Østeuropa, undtagen Sovjet. Pludselig kunne man stemme, rejse, skrive, sige og læse hvad man ville, købe cowboybukser og se Baywatch. I Polen gennemførtes Østblokkens første delvist frie valg i juni, i Ungarn klippede de hul i hegnet i august. Friheden var berusende og håbet lysegrønt. I 1999 blev Polen og Ungarn medlem af NATO, i 2004 i EU. Cirklen var sluttet, Centraleuropa kommet hjem til Europa. Eller hvad? Hvordan ser det ud i disse lande i dag, hvordan har de forvaltet friheden, demokratiet og retsstaten?

Foredrag 4: Kampen om Centraleuropa
De to centraleuropæiske stater Polen og Ungarn er de senere år kommet på kollisionskurs med EU´s kerneværdier. Men kampen om hvad Centraleuropa er, og skal være, er slet ikke ny. For 100 år siden, da Første Verdenskrig sluttede, gik diskussionen på, om de centraleuropæiske landmasser burde være præget af tysk kultur, tysk arbejdsmoral, tysk historie, til alles bedste, natürlich? Eller om der burde oprettes et bælte af selvstændige, demokratiske bufferstater mellem de to evige aggressorer Tyskland og Rusland, for at bevare freden (og få oprettet en selvstændig, tjekkoslovakisk stat)? Eller hvad med et gigantisk, polskdomineret, multinationalt rige mellem Østersøen og Sortehavet, for effektivt at stække Rusland og lige så effektivt at styrke Polen?

I dag kæmpes der så igen. De liberale ledere i Vest frygter, at regeringerne i Polen og Ungarn gør EU svag og splittet ved at forbryde sig mod de fælles værdier, når det gælder demokrati- og retsstatsopfattelse. I Warszawa og Budapest hævder magthaverne derimod, at de beskytter de ægte europæiske værdier mod det dekadente, homoseksuelle, vegetariske, cyklende, migrant- og terroristfyldte Vesteuropa.

Foredrag med Vibe Termansen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen