Ulrik Skotte

Ulrik Skotte er forfatter og journalist. Han har beskæftiget sig med den paraplymordet og Den Kolde Krig i mere…

Læs mere
Book Ulrik

Ulrik Skotte er forfatter og journalist. Han har beskæftiget sig med den paraplymordet og Den Kolde Krig i mere end 30 år. Han har haft flere lederstillinger i Danmarks Radio og ejer produktionsselskabet Doceye. Bogen ”Paraplymordet – Jagten på Den Kolde Krigs mest berygtede morder” er prisnomineret og udkommet i mere end 10 lande.

Foredrag af Ulrik Skotte:

Foredrag 1: Paraplymordet: En 30-årig jagt på sandheden
Træd ind i en verden af hemmelige agenter, politiske intriger og en jagt, der strækker sig over tre årtier! Ulrik Skotte har brugt over 30 år på at opklare mysteriet bag et af historiens mest spektakulære mord – paraplymordet i London, 1978. En sag, der afslører en snigmorder så raffineret, at selv James Bond ville tage noter. Hør den utrolige fortælling om mødet med en brutal diktator, om at blive overvåget i sit eget hjem, om gådefulde dødsfald og nervepirrende opgør med internationale efterretningstjenester. Få et eksklusivt indblik i hemmelige missioner, forræderi på højeste niveau og den isnende virkelighed, når en stat beslutter sig for at slå ihjel. Og ikke mindst – hvordan føles det at stå ansigt til ansigt med morderen?

Foredrag 2: Hemmelige teknikker fra skyggernes verden
Hvordan afleverer en spion en besked uden at blive opdaget? Hvordan skygger man en person uden at blive set? Og hvordan får man nogen til at afsløre deres dybeste hemmeligheder – uden at de selv opdager det? Dette foredrag tager dig med ind i spionernes skjulte univers, hvor bedrag, manipulation og minutiøst planlagte teknikker afgør magtspillet i kulissen. En diskret markering eller en tilfældig genstand kan være et signal, der sætter en agent i gang. Gennem ord alene kan en trænet afhører få folk til at afsløre mere, end de ønsker. Når digitale værktøjer bruges, bliver det muligt at spore og manipulere information uset. Foredragsholderen deler unikke indblik i de uskrevne regler og virkelige operationer, hvor metoderne anvendes i praksis – regler, som kun de indviede kender. Når en agent bliver rekrutteret, udnyttes svagheder, og hemmeligheder, der burde forblive skjulte, bliver hurtigt et forhandlingskort.

Om bogen “Paraplymordet. Jagten på Den Kolde Krigs mest berygtede morder”

London, september 1978: Den bulgarske dissident Georgi Markov bliver angrebet i fuldt dagslys på Waterloo Bridge med en paraply, der tilsyneladende afgiver gift. Han dør efterfølgende. Det bliver den mest berygtede uopklarede drabssag under Den Kolde Krig.

Mange år senere bliver den unge journalist Ulrik Skotte kontaktet og får rystende nye oplysninger om en dansk statsborger, der menes at stå bag drabet – en spion med kodenavnet Piccadilly, der arbejdede for den bulgarske efterretningstjeneste. Mødet kaster Ulrik Skotte ud i en intens jagt på morderen. En jagt, der varer over et kvart århundrede og bringer ham i kontakt med excentriske konspirationsteoretikere, en tidligere diktator, forhenværende spioner – og til sidst agent Piccadilly.

Med udgangspunkt i originale dokumenter, interviews og andet arkivmateriale giver Paraplymordet chokerende svar på spørgsmål, der har hængt i luften i næsten fem årtier: Hvem dræbte Georgi Markov? Hvorfor skulle han dø? Og hvem har beskyttet morderen lige siden?

Foredrag med Ulrik Skotte booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular