Uffe Dreesen har dækket Rusland for TV2 lige siden 2003. Han har siden starten af 1990-erne arbejdet på TV2s udlandsredaktion og rapporteret fra begivenheder over det meste af verden. I perioden fra 2013 til 2020 var han korrespondent for TV2 med bopæl i Berlin men fortsatte med at beskæftige sig med Rusland, Ukraine og det øvrige Østeuropa. Uffe Dreesen er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og har studeret international journalistik i Paris.
Foredrag af Uffe Dreesen:
Foredrag 1: Da den russiske bjørn gik amok
Der var en verden før den 24. februar 2022, og så er der den verden, vi lever i nu, nemlig Putins verden.
TV2s korrespondent Uffe Dreesen fortæller om baggrunden for den russiske præsidents ”særlige militære operation”, som har kastet Europa ud i sin alvorligste krise siden 2. Verdenskrig, og hvad den har betydet for russerne og det russiske samfund. Som en af de eneste danske journalister oplevede han optakten og starten på krigen fra første parket i Moskva. I ugerne op til det russiske angreb på Ukraine og i tiden lige efter fik TV2s udsendte mulighed for at møde ganske almindelige russere og høre, hvordan de så på forholdet til Vesten. Selv om det moderne Rusland umiddelbart ligner noget, vi kender her fra Vesteuropa, så er der stadig mange punkter, hvor Rusland og Vesten adskiller sig fra hinanden. Uffe forlod Rusland sammen med stort set alle vestlige journalister i marts 2022, da styret indførte skrappe regler for dækningen af det, der stadig ikke må kaldes en krig.
Foredrag 2: Alene hjemme. Tyskland efter Merkel.
Intet andet EU-land har været så tæt forbundet med Rusland som Tyskland. Og intet andet land er i årets løb blevet rystet så grundigt i sin grundvold som netop vores sydlige nabo.
Ruslands angreb på Ukraine har kastet Tyskland ud i det, der er blevet beskrevet som et bittert selvopgør, hvor toppolitikere har måttet erkende, at de faktisk tog fejl, og også Angela Merkels politiske eftermæle blev set i et helt andet lys.
Under pandemien oplevede vi, at det land, vi jo ellers plejer at beskrive som Europas økonomiske sværvægter havde nogen alvorlige mangler, når det gjaldt digitaliseringen og hele moderniseringen af samfundet.
Nu er så selve tyskernes forretningsmodel blevet udfordret af Putins angrebskrig. Tyskland har vist sig at være et højhus, bygget på kviksand. Et land, der ikke levede i den virkelige verden men havde indrettet sig gemytligt under den amerikanske atomparaply, og som udenrigspolitisk nægtede at blive voksen.
Hvorfor gik det så galt, og hvor langt den nye kansler Olaf Scholz er nået med få vendt den tyske supertanker, er emnet for dette foredrag, hvor Uffe Dreesen trækker på sine erfaringer fra sit årelange ophold i Berlin og regelmæssige reportagerejser i Østeuropa og Rusland.
Foredrag af Uffe Dreesen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.