Thomas Blachman

Thomas Blachmans talent som komponist, producer og musiker har fem gange indbragt ham Grammy-prisen, og derudover har han modtaget magasinet Nat og Dags Københavnerpris for årets plade, og selvsamme magasin har vurderet, at Blachman står bag tre af de tyve vigtigste danske plader fra 1990’erne. Han har bl.a. co-produceret Caroline Hendersons succesalbum “Cinemataztic” og på hans eget pladeselskab “Manrec”, står han bag en række af andre produktioner, mens han har leveret værker til strygekvartetter samt orkesterværker.

Blachmans tv-karriere omfatter, udover at have været benhård X-factor-dommer, at have været dommer på TV3’s “Idols” og “Smagsdommer” på DR2. Derudover er han foredragsholder.

Forlag udgiver Blachman på bog
– Behovet for at vide mere om Thomas Blachmans person, univers og idéer synes umætteligt.
Sådan skriver Politikens Forlag om udgivelsen af en bog om musiker og producer Thomas Blachman, kendt som dommer i DRs store seersucces, X Factor. Ikke siden DR havde monopol, er det lykkedes en enkelt person at sætte den samme dagsorden blandt både børn, kontant talende håndværkere og bekymrede intellektuelle, hedder det videre. Forlaget har derfor indgået en aftale med den forkætrede og ombejlede X Factor-dommer. Medskribenten er DR’s Torben Steno.

Thomas Blachman foredrag:

Om at ankomme til sin egen tid.
Han er musiker, komponist og producer, men at han også kan tale – og har en mening om mangt og meget – fik et par millioner tv-seere bevis for, da han tidligere på året var dommer i den første danske udgave af X-Factor.Musikken er dog ikke temaet, i hans foredrag.

Her er overskriften: Om at ankomme til sin egen tid. Blachman vil blandt andet causere over spørgsmål som:

  • Hvis alt, hvad vi siger, er sagt af andre før os, hvem er det så, der taler?
  • Hvis alt, hvad vi kan fremstille, ikke er andet end nye momenter over det gentagelseshelvede, vi allerede befinder os i… hvad så?
  • Der er i vores samfund i dag en så stor indesluttet energi, at det bare er et spørgsmål om, hvornår og hvordan den frigiver sig selv.
  • Er der her en mulighed for at ankomme til vores egen tid i et virvar af nye ideer?

Tiden er moden, det er det gode ved tiden; den er altid moden, man kan ikke være foran – kun bagefter…

Foredrag med Thomas Blachman booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Til toppen