Søren Vallentin Jacobsen

Søren Vallentin Jacobsen er født i 1960 og opvokset i Herlev, i Københavns omegn, og har beskæftiget sig med meteorologi…

Læs mere
Book Søren

Søren Vallentin Jacobsen er født i 1960 og opvokset i Herlev, i Københavns omegn, og har beskæftiget sig med meteorologi hele sit voksenliv. Først som etatsuddannet flyvemeteorolog hvor han arbejdede som forecaster i Københavns lufthavn, samt på Færøerne og Grønland i flere perioder. Efter et tiår på DMI som Seniormeteorolog og Vagtchef, skiftede han spor og kastede sig over formidling af vejr og klima på DR, hvor han leverer til alle platforme og har gjort det siden år 2000.

Søren er også en glad tursejler og sejler med mellemrum sammen med gode venner fra Øresundskysten. Han elsker den fornemmelse af en ekstra frihedsgrad der opstår når man smider fortøjningerne og kommer i kontakt med alverdens havvand. Den følelse gjorde at han sprang til, da en god ven og mangeårig sejlmakker manglende en gast til den store tur fra Danmark til Caribien.

Søren Vallentin Jacobsen er gift med Amma Knudsen og de har fem børn – men ikke med hinanden, han og konen elsker at være ude og mærke vind og vejr til fods, på cykel, i båd eller kajak, i Danmark og i Grønland.

Han er forfatter til bogen ´Vind og Vejr´ – Udgivet 2007, JP/Politikens forlag ISBN: 978 87 5678 238 8. Medforfatter til bogen ´Ekstremt vejr – og vejrfænomener i Danmark’ DR 2009 ISBN: 978 87 7680 895 2.

Foredrag af Søren Vallentin Jacobsen:

Foredrag 1: Klimaforandringer – bliv lidt klogere på hvorfor det sker – og hvor hurtigt det sker.
Klodens klima ER i færd med at ændre sig, hvad er det der sker og hvorfor sker det, og hvorfor har klima ændret sig drastisk tidligere i historien – mange gange. Spørgsmålene er mange, men der er svar på det meste. Få et godt indblik i hvor følsomt vores klima er. Få sat proportioner i hvad DU kan gøre og hvad politikerne og institutioner skal gøre.

Klimasystemet ER meget komplekst og svært at komme til bunds i, men der er også nogle store linjer som klare og til at forstå, som jeg tager fat på i dette foredrag. Både de naturlige og de menneskeskabte.

Foredrag 2: I sejlbåd over Biscayen og Atlanterhavet – Oceanerne og det store vejr.
Et foredrag for dem som går med drømmen i maven om at sejle på et eller flere oceaner. Eller tænker over om det er tid til at skubbe lidt til livet, og prøve noget større.

Han gjorde selv turen i 2014 og foredraget tager i billeder og video, salen gennem turen fra De engelske kanaløer, over Biscayen til Spanien, Portugal, Marokko og over Atlanterhavet til Caribien. Vi kommer også gennem de store vejrsystemer på jordkloden, hvorfor og hvordan de opstår, og hvilken rolle de spiller i det globale vejr.

Foredrag med Søren Vallentin Jacobsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular