Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik Thomsen
Foredrag af Søren Ulrik Thomsen:

I 2014 udgav Gyldendal bogen Samlede Thomsen, som indeholder alle hans digte og essays. I 2013 udgav han sammen med 7-mands orkesteret Det Glemte kvarter dobbelt-cd’en Rystet spejl (Gyldendal), som samme år vandt en Danish Music Award som Årets danske vokaljazzudgivelse. Søren Ulrik Thomsen har udsmykket den nybyggede Helligtrekongers Kirke i Vallensbæk med tekst. I 2014 er neondigtet “Regn søvn blå kys” blevet installeret på en høj gavl ud for Langgade S-station i Valby.

Se portrætfilmen “Jeg er levende”.
“Jeg er levende” er et portræt af et af Danmarks store lyriske talenter Søren Ulrik Thomsen. I et klassisk formsprog overlader instruktøren lærredet til sin hovedperson, der lige så lysende og klart fortæller om sit liv og sin digteriske praksis. Søren Ulrik Thomsen fortæller om sin opvækst på Stevns og om oplevelser fra sin barndom, der har haft betydning for hans kunstneriske udvikling. I sin lejlighed i København læser Søren Ulrik Thomsen digte op og reflekterer over poesien, der formår at tænke og sanse i ét nu.

En typisk foredragsaften:
Søren Ulrik Thomsen læser digte fra hele sit forfatterskab fra City Slang og frem, lidt fra hver bog, med hans kommentarer undervejs. Efter en pause er der åbent for samtale og diskussion med tilhørerne.

Søren Ulrik Thomsen har udgivet ”City Slang” (digte 1981), ”Ukendt under den samme måne”(digte 1982) ”Mit lys brænder” (essay 1985), ”Nye digte” (digte (1987), ”Hjemfalden” (digte 1991), ”Det skabtes vaklen” (digte 1996), ”En dans på gloser” (essays 1996), ”Det værste og det bedste” (digte m. tegninger af Ib Spang Olsen 2002), ”Kritik af den negative opbyggelighed” (essays s.m. Frederik Stjernfelt 2005), ”København Con Amore” (fotos og tekster s.m. Jokum Rohde 2006), ”Repremiere i mit indre mørke” (essays 2009), ”Rystet spejl” (digte 2011) og “En hårnål klemt inde bag panelet (2016).

Har sammen med Jørgen Mejer oversat Sofokles: Kong Ø;;dipus (1990) og Euripides: Fønikerinderne (1998), begge opført på Det Kgl.Teater.

Har modtaget en lang række priser og legater, bl.a. Aarestrup Medaillen, 1991, Weekendavisens Litteraturpris, 1992, Bakkehusets Legatbolig 1992-94, Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 1995. Medlem af Det Danske Akademi.

Foredrag med Søren Ulrik Thomsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen