Simone Aaberg Kærn er en blændende formidler og professionel foredragsholder. Hendes energi og smittende humor får hele salen med.
Foredrag eller debatter for kultur- og kunstinteresserede. Kunstfaglig eller eventyrlig vinkling.
Målrettede oplæg for firmaer, stat og kommune i forbindelse med forandrings- eller visionsprocesser.
Kick off er TAKE OFF! Det rigtige kick-off giver fra dag ét fælles fokus, høj energi og enighed om mål, indsatser og vaner der skal arbejdes med.
Få modet til at drømme en vision, sætte et mål og flyve ud på mission … så jeres drømme bliver til virkelighed.
Simone Aaberg Kærn er en kunstner, der aktiv bruger, indrager og inviterer forskellige medier og medborgere til interaktion i den kunstneriske proces.
Simone Aaberg Kærn holder en række populære foredrag og deltager i debatter. Alle foredrag er inspirerende, livlige og formidlet humoristisk. De kan vinkles til lederuddannelse, et kunstfagligt interesseret publikum eller som inspirerende og samfundsrelevant underholdning.
Simone Aaberg Kærn, international anerkendt billedkunstner, fotograf og dokumentarfilminstruktør, født i 1969. Kærn er privatpilot og en grænsesøgende kunstner, som har en personlig strategi i en verden i krig. Den handlekraftige kvinde fik sine vinger af en bande 80-arige damer, der, fløj krigsfly under den anden verdenskrig. (TV serien ”Sisters in the Sky”, DR 2).
I 2010 malede hun statsministerportrættet af Anders Fogh Rasmussen til Folketinget. I 2011 fik hun opgaven, at male et Bataljemaleri som skulle skildre den danske indsats i Libyen krigen. Kærn måtte derfor til fronten i Libyen for, at se hvor de danske bomber landede. Men da hun kom tilbage, brød Forsvaret sig ikke om det Kærn havde set og skitseret. Kærn realiserede nu alligevel kæmpemaleriet. Man kan nok sige nej tak, men ikke stoppe kunsten. 5 år efter, at kunstneren fik opgaven, kan man se gigant maleriet udstillet på Kunsthal Charlottenborg.
Kærn er kendt fra talrige TV fremtrædener bl.a. som dommer i Danmarks bedste Portræt maler samt den prisbelønnede dokumentar ”Smiling in a War Zone”. Hun har udstillet og har værker på bl.a. på Louisiana museet i Humlebæk, Statens Museum for Kunst og har udstillet på bla. Venedig Biennalen, Muse D’art de Moderne i Paris og San Diego State University. Derudover har hun haft store soloudstillinger på bl.a. AROS, Malmö Konsthal samt kunstmuseum Thun i Sweitz.
Kærns foredrag er fulde af energi og humor. De kan tilpasses dit behov, f.eks. vil et foredrag eller peptalk rettet mod erhvervslivet være mere metodeorienteret, medens det underholdende foredrag vil lægge mere vægt pa eventyret.
Proces: Kunstnerens aktioner kræver ikke kun stort mod. Nogle kræver praktisk styring og tilrettelæggelse over en lang periode, mens andre fordrer umiddelbar handling, hurtige beslutninger og tillid sin mavefornemmelse i situationen. Processen involverer f.eks. risk management, materialeproducenter, valg af samarbejdspartnere, samt forhandlinger med fremmede smuglere, warlords og militær. Kærn ser muligheder hvor andre ser problemmer.
Kunstneren researcher, interviewer og forbereder sig som en almindelig privatpilot eller journalist, men hun tænker også på en hel anden måde. De ideer, der bærer hendes budskab om, at være fri og gøre det umulige, står som rene eksperimenter – eventyrlige og fantastiske. Men de handlinger, der udgør det endelige kunstværk, er farlige og højrisikable. – og dog, missionen er jo ikke fuldført medmindre, at materialet og kunstneren kan komme hjem igen og færdiggør slutproduktet.
Foredrag af Simone Aaberg Kærn
Foredrag 1: OVERGANGE – Eventyret når hormoner, knogler værker og livet knirker.
Simone Aaberg Kærn er en blændende formidler med et energisk, lyttende, kunstnerisk og skævt take på samfundet, lige fra det geopolitiske, over national sikkerhed til undervisning. Hun rækker ud med varme og et oprigtigt engagement, der engagererpublikum uanset om de er erhversledere, ældre eller teenagere.
Foredrag 2: Portrættet er tilbage i fokus i en tid, hvor vi har brug for at se og forstå hinanden dybere. Aldrig har vi set og brugt selfien så meget. Men hvad sker der når tempoet sættes ned og vi maler hinanden?
Simone, dommer i Danmarks Bedste Portrætmaler, er en del af revitaliseringen af portrætkunsten, som har været overset i årevis. Med sin erfaring som kunstner har hun skabt værker, der går langt ud over det traditionelle portræt, herunder projekter om magt og geopolitiske konflikter. Hendes portrætter bruges i både folkeskoler og gymnasier, hvor de skaber refleksion og debat. Simone viser, hvordan portrættet kan være et kraftfuldt redskab til at belyse menneskelige og samfundsmæssige relationer. Foredraget viser eksempler på hvordan kunstnere som Apolonia Sokol, Bertha Wegman og Fransica Clausen har vitaliseret portætkunsten.
Foredrag 3: AT FLYVE – Drømme og tankerne flyver, men luftrummet er det mest kontrollerede sted på jorden.
Simone er en pilot og kunstner, der arbejder med luftrum i sin kunst – på humoristisk og poetisk vis tager hun livtag med det militære og kontrollerede luftrum og stiller det op mod det poetisk mellemmenneskelige – og poesien vinder. I dette livgivende foredrag sætter hun fokus på, hvordan vi kan navigere i en verden præget af (af)magt og kontrol, samtidig med at vi holder fast i det menneskelige og kreative. Et inspirerende foredrag til en verden i forandring, hvor tanker og drømme får lov at svæve frit og vi bliver mindet om, at vi kun kan klare det sammen.
Foredrag 4: KUNSTEN SOM STRATEGI I EN VERDEN I KRIG
I en verden præget af konflikter og usikkerhed, kan kunsten være mere end blot æstetik – den kan være en strategi. Simone udforsker, hvordan kunst kan bruges som et redskab til at forstå, påvirke og bearbejde krigens komplekse dynamikker og måske undgå at blive suget ind i krigens tåge. Gennem sine egne erfaringer som kunstner og sine værker om geopolitik og magtstrukturer, viser hun, hvordan kreativitet kan skabe nye perspektiver og løsninger i en kaotisk tid. Dette foredrag inspirerer til at tænke anderledes og se kunsten som en essentiel kraft i en verden i krig hvor hun minder os om at selv i krig smiler mennesker. Til køb muligheden fro en Screening af hendes prisbelønnede film “Smiling IN a War Zone”
Foredrag 5: BEREDSKAB – HAVARIKOMMISSIONEN: ULYKKER OG HÆNDELSER I KUNSTINSTITUTIONEN og verden.
Et humoristisk og livgivende foredrag, hvor kunstneren Simone deler sine unikke erfaringer fra krigszoner og magtstrukturer, set gennem kunstens linse. Med sårbarhed og kreativitet har hun fundet måder at navigere i kaos og opbygge alliancer i tilsyneladende umulige situationer. Dette foredrag handler om, hvordan beredskab kræver mere end blot vand, konserves og en radio med håndsving – det handler også om at bruge sin fantasi, sit netværk og sin evne til at tilpasse sig. Hun tager os med ind i Havarikommissionen for kunst seneste værk på Heartland festivalen og deler gruppens metoder til at se inspiration og liv i ting der går galt. En inspirerende fortælling om overlevelsesstrategier i både kunsten og livet.
Ordstyrer:
Simone Aaberg Kærn kan bookes som ordstyrer.
Podcasts:
Simone Aaberg Kærn booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.