Sebastian Dorset

Sebastian Dorset kan være svær at sætte i bås, for udover at lave stand-up, er han også journalist. Han…

Læs mere
Book Sebastian

Sebastian Dorset kan være svær at sætte i bås, for udover at lave stand-up, er han også journalist. Han laver ikke kun komik, men blander sig også i den politiske debat. Han holder foredrag og lægger stemme til tegnefilm. Han skriver klummer om aktuelle emner, og fjoller rundt i små revyforestillinger. Han har skrevet for reklamebureauer, politikere, erhvervsfolk, aviser, satireblade, radio og tv.

Men Sebastian har først og fremmest arbejdet som stand-up komiker i stort set alle tænkelige sammenhænge. Fra bittesmå caféer til det årlige indsamlingsshow ”Grin til Gavn” og for talløse firmaer, foreninger og organisationer i hele landet.

Hans styrke som komiker er klart at forholde sig til de mennesker, han optræder for, og få showet til at handle om deres dagligdag, og de ting, de tænker over. Han er fænomenal når det kommer til at målrette sit show, og skal der holdes foredrag om et særligt emne, tager han også gerne imod den udfordring.

Han optræder med ro og nærvær og et venligt glimt i øjet, og bevæger sig aldrig under bæltestedet.

Sebastian Dorset kan hyres som underholder eller konferenciers, og holder foredrag om medier, om danskheden, om motion og sundhed, (eller manglen på samme) og om vores sære forhold til SKAT.

Foredrag af Sebastian Dorset: I flæsket på det aktuelle.

Der er ikke meget, der var bedre i gamle dage, medmindre man er fan af pest og feudalisme.

Men verdenen var anderledes. Man hentede avisen i sin postkasse om morgenen, og så skete der ikke mere før man satte sig foran TV-Avisen om aftenen.

Nu lever vi i en verden hvor nyheder dukker op på vores telefoner, sekunder efter de er sket, og hvor breaking-gul er så brugt en farve, at den burde være udsolgt hos Flügger.

Den udvikling kan ikke rulles tilbage, men er den god for os som mennesker, og hvordan kan vi navigere i den, på en måde, der gør os mindre stressede og fjerner den lurende følelsen af at jordens undergang nærmer sig?

Hvordan endte vi et sted, hvor medierne ikke forklarer verden, men i stedet fodrer os med de ting, vi hver især frygter mest? Hvorfor accepterer vi at der er opstået flere parallelle virkeligheder, vi kan vælge imellem, alt efter temperament og politisk ståsted? Og kan vi gøre noget ved det?

Sebastian Dorset kommer med nogle komiske eksempler på hvordan hastværk kan være lastværk, også for pressen, og starter en diskussion om hvad vi skal gøre, hvis vi ikke igen skal ende med pest og feudalisme.

Booking:
ARTE Booking. Telefon 3848 1400. E-mail: booking@artebooking.dk.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular