Rushy Rashid

Rushy Rashid

Foredrag af Rushy Rashid: Foredrag 1: Grundloven, demokratiet, kvinders valgret ...og lillefingeren 2015 står i kvindernes tegn, for vi fejrer…

Læs mere
Book Rushy
Foredrag af Rushy Rashid:

Foredrag 1: Grundloven, demokratiet, kvinders valgret …og lillefingeren
2015 står i kvindernes tegn, for vi fejrer 100-året for danske kvinders ret til at stemme. Hør hvilken betydning danske kvinders kamp for lighed har haft for journalist og forfatter Rushy Rashid. I dette foredrag fortæller hun, hvordan hendes brune øjne ser på vores “rød-hvide” Grundlov. Og hvorfor hun også i 2015 kæmper for vores grundlovssikrede rettigheder hver eneste dag. Hun kommer ind på betydningen af at bestemme over ens eget liv og krop. Det handler også om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed … og om en lillefinger! Rushy Rashid arbejder  i dag som radiovært og journalist på “Rushys Roulette” på Radio24syv. Hun er desuden forfatter til trilogien: “Et løft af sløret”, “Bag sløret” og “Du lovede, vi skulle hjem…”. Hun er født i Pakistan og har boet i Danmark fra hun var 9 år gammel. De næste 20 år forsøgte hun at balancere mellem det pakistanske og det danske. Men et valg blev uundgåeligt, og i dag er det danske demokrati det solide fundament i hendes liv …tilsat pakistansk respekt og et pift af chili.

Foredrag 2: Etnisk pigeliv – kulturmødet kontra kultursammenstødet – Et foredrag, der går tæt på pigerne
Om at bevæge sig mellem dansk kultur kontra den kultur forældrene har medbragt fra hjemlandet, er ikke en diciplin, man nogensinde bliver mester i. Men når man kender minefelterne kan man navigere uden om de værste konflikter og samtidig komme helskindet igennem det.
Dette foredrag giver en grundig baggrundsviden om det liv, mange etnisk piger lever. Om tørklæder, religion og de nye kønsroller. Om fester og fyre. Om forventningernes pres kontra den barske virkelighed. Om at prioritere sine kampe.
Rushy Rashid sætter også fokus på, hvad vi som samfund skal forstå, acceptere og kritisere, når vi taler om kulturmødet kontra kultursammenstødet.
Egnet til skoler, gymnasier og for mentorer i institutioner, der ønsker at blive klogere på pigerne med anden etnisk baggrund.

Foredrag 3: Kultur- og sygdomsforståelse for sundhedspersonale – med særligt fokus på patienter med en anden etnisk baggrund.
Korrekt og præcis kommunikation er afgørende, når man som patient henvender sig til sundhedssystemet. Men hvis ikke behandleren kender sin patient og det udgangspunkt og referenceramme patienter taler ud fra, kan det være svært at forstå de bagved liggende årsager til de symptomer, man kan få øje på som behandler. Dermed kan man som behandler ikke yde den maksimale hjælp til stor frustration for begge parter.
Dette foredrag forsøger at give behandlere i sundhedssystemet en grundlæggende indsigt i de gængse problemstillinger, der gør sig gældende, når man har at gøre med patienter med anden etnisk baggrund end dansk – særligt patienter fra muslimske lande.

Følgende emner tager jeg under kærlig behandling:
Den anderledes sundheds- og sygdomsopfattelse, religionen kontra tradition, kønsopfattelser, behandler-patient forhold, familiens betydning, blufærdighed og ”etniske” smerter.

Foredrag 4: Du lovede vil skulle hjem….!
”Du lovede, vi skulle hjem …!” er den tredje og sidste bog i Rushy Rashids trilogi om en pakistansk families liv og levned i Danmark. Hendes egen families Danmarkskrønike.
I ”Du lovede, vi skulle hjem …!” fortæller forfatteren og journalisten Rushy Rashid Højbjerg om sine forældres generation: Førstegenerationen af indvandrerne, der kom hertil fra Pakistan i begyndelsen af 1970`erne. Om deres drømme om et bedre liv end det, der syntes muligt i Pakistan. Om deres kamp for at finde fodfæste i Danmark, om deres tab af børnene til den danske kultur – og om hvordan håbet og illusionen om en dag at kunne vende hjem brast i takt med, at alderdommen fik det afgørende tag i dem. I stedet for – som kulturelt bestemt – at blive passet af sine egne børn, fik de en uønsket indføring i det danske velfærdssystem – med læger, hospitaler, handicaphjælpere … og endestationen: Plejehjemmet.
Foredraget henvender sig mest til socialrådgivere, behandlere, plejepersonalet og alle andre der har en berøringsflade med den første generation af indvandrere.

Foredrag 5: Mangfoldighedsledelse – hvor svært kan det være?
Etnisk ligestilling, handicappolitik, seniorpolitik, køns-ligestilling…
Der er masser af redskaber og politikker til måden at lede dansk erhvervsliv på. Men hvorfor ikke nøjes med den moderne ”alt-i én”-ledelsesform, der rummer alle elementerne fra de gængse ledelsesmetoder?
Mangfoldighedsledelse er på hastig fremmarch i USA og Europa og er også ved at slå igennem herhjemme. Men der er stadig en del myter og fordomme om mangfoldighedsledelse, blandt andre at det er en filantropisk form for ledelse, der koster virksomheden tid og penge.
Rushy Rashid har som dansk-pakistaner gennem mange år beskæftiget sig med etnisk ligestilling, og troede som de fleste, at mangfoldighedsledelse blot var et andet ord for det samme. Men i sit arbejde i IKEA/Danmark som mangfoldighedskoordinator – med ansvar for at forfine og udbrede virksomhedens mangfoldighedsledelse internt og eksternt – opdagede hun hurtigt, at moderne ledelsesform overflødiggør behovet for politikker på enkeltstående områder – herunder etnisk ligestilling.
Kort fortalt kan mangfoldighedsledelse ruste en virksomhed til det multi-kulturelle og multi-etniske danske samfund, der i fremtiden får brug for arbejdskraften fra enlige forsørgere, det grå guld, småbørns-forældre osv.
I foredraget/oplægget (der alt efter ønske og behov kan indeholde øvelser, cases og en mere teoretisk tilgang til mangfoldighedsledelse) kommer Rushy Rashid ind på de basale principper i mangfoldighedsledelse – og demonstrerer hvorfor der er så stor forskel på ledelsespolitikker, der har til hensigt at give visse grupper en positiv særbehandling, og så mangfoldighedsledelse.
Få en introduktion til fremtidens ledelsesform – og bliv inspireret/udfordret af én, der kommer lige fra en virksomhed, hvor mangfoldighedsledelse er på vej fra teori til praksis.

Børn og unge:

Foredrag 6: Splittet mellem 2 kulturer
“Hvad sker der med børnene, når far og mor ikke kommer fra Danmark” – Hvor hører man til som barn ” i forældrenes hjemland eller i Danmark” Hvordan er det at vokse op med forældre, der har brug for hjælp af deres børn, fordi de ikke kan tale dansk” Hvordan tackler man det at ens forældre ikke kan forstå det danske samfund eller de danske normer” Og hvornår er man egentlig integreret” og

Foredrag 7: Den danske skole kontra den pakistanske
Hvorfor dukker indvandreforældre aldrig op til forældremøderne” Hvorfor er det så svært at få de unge ” specielt pigerne med til de sociale aktiviteter på skolen. Hvad kan læreren gøre for at hjælpe de to-sprogede elever ” Hvad er de grundlæggende forskelle mellem den danske og pakistanske skole” Er der elementer fra det pakistanske der kan bruges i Danmark”

Kvinder:

Foredrag 8: Livet bag sløret
Hvilket liv lever indvandrerkvinder bag deres slør? “Er de virkelige så undertrykte som det danske samfund forestiller sig” – “Har indvandrerkvinderne brug for en håndsrækning fra de danske kvinder til at frigøre sig” – “Hvordan ser det pakistanske familiemønster ud og hvor bevæger det sig hen efter flytningen til Danmark?” – “Hvad med den anden og den tredje generation af indvandrerkvinder, kopierer de blot deres mødres liv eller vælger de at gå egne veje?”

Samfundsdebat:

Foredrag 9: To kolde fra kassen!
-et pakistansk nedslag ned i den danske kultur
To marsmænd landede lige midt i Dansk Folkpartis årsmøde, da de var sendt ud for at undersøge den blå planet, Jorden.
Rushy Rashid landede lige midt i danskheden, da hun som ung pige kom til Danmark med sin familie.
Få en førstehåndsrapport fra hendes personlige nedslag i den danske kultur. Om den danske skole. Om hvordan hendes far – den pakistanske købmand – og dermed hende selv så på danskeren og det danske familieliv? Om det danske særkende og de særlige danske værdier. Om hvad hun altid har undret sig over, og om hvad hun har lært … efter at være blevet dansk gift!
Vi definerer tit os selv ved at spejle os i andre. I foredraget ”To kolde fra kassen” giver Rushy Rashid sit bud på dansk kultur set med andre øjne … nogle mørkebrune af slagsen. Og så fortæller hun resten af historien om de to marsmænd.

Foredrag 10: Fra pakistaner til paki-daner
Hvad kalder vi de fremmede og hvorfor” Hvorfor bruger jeg ordet paki-daner” Men udgangspunkt i min egen personlig udvikling – fra en traditionel pakistansk pige til en moderne karrierekvinde ” handler dette oplæg om integration og assimilation. Og om hvordan integrationen tackles i det danske samfund og hvordan kommer det til at se ud i fremtiden” Er der håb forude eller ser vi en øget polarisering og isolering af de forskellige grupper” Har Jante en pakistansk bror og hvor stor en rolle spiller han i at integrationen ikke lykkes for nogle familier frem for andre”.

Tvangsægteskaber:

Foredrag 11: Retten til at vælge og fravælge

Foredrag med Rushy Rashid booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Baggrund:
Rushy Rashid Højbjerg har ellers haft mange forskellige job gennem tiden, også selvom hun aldrig har fået en uddannelse – noget hun betegner som sit største nederlag.

– Jeg har det skidt med, at jeg ikke er det gode eksempel, der har sørget for at få papir på det jeg kan. Men når det er sagt, så er jeg samtidig også et eksempel på, at man ikke behøver at styre den lige vej, fortæller hun, men understreger, at hun kun har kunnet klare sig, fordi hun er ydmyg overfor enhver opgave og ikke er bange for at lære de ting, hun ikke kan på forhånd.

Hun virker selvsikker, og har mange succeser bag sig – men alligevel kan hun ikke lade være at tænke over at en eller anden dag går det pludselig op for folk, at hun egentlig ikke kan noget.

Jobbet som Diversity Coordinator, er hun nu yderst kvalificeret til. Hun skal lave materiale om og holde kurser i mangfoldighed. Hvad forskelle og ligheder betyder på en arbejdsplads, og hvordan man får det til at fungere. Og når hun skal formidle budskabet kan hun i høj grad trække på sine erfaringer fra job som journalist og foredragsholder.

Faktisk kan hun kun komme på to ting i det nye job, hun har haft svært ved at vænne sig til. Det ene er arbejdstiden. For når man har arbejdet som sin egen chef som freelancer i 3-4 år, så kan det være svært at vænne sig til en arbejdsdag fra 9-17. Og det andet er mangfoldigheden. For efter at have arbejdet med fokus på etnicitet og integration, kan det være svært pludselig også at skulle tænke i aldersforskelle, handicaps og andre livssituationer.

– Men jeg lærer hver dag, siger hun med et stort smil. – Og jeg synes, det er fedt at være et sted, hvor der er energi, og hvor jeg føler, jeg er med til at gøre en forskel.

Tre gyldne karriereråd:

  • Tag de chancer, der byder sig
  • Man skal kende sine begrænsninger for at vide, hvor man skal satse på for at blive bedre.
  • Alt det man ikke kan, kan man sagtens lære – bare man er åben og motiveret

 

Anbefalinger:

Har samarbejdet med Rushy i flere sammenhænge, med stor held. For ca. 3 år siden fik vi den ide at holde multietnisk grundlovsfest i Viborg, jeg tænkte at vi skulle have en tale som ikke var alt for patetisk og etnisk og der kom jeg i tanke om Rushys tilgang til integration og danskheden, det blev en god tale og en god oplevelse. Siden har jeg brugt Rushy som oplægsholder i kulturforståelsessammenhæng og har senest hørt Rushy på en temadag om kulturforståelse i sundhedsvæsnet. Rushy lever en god balnding af personlige historier og faglig indsigt, denne blanding gør at hun som oplægsholder og formidler fastholder en neutral og faglig position – indpakket i et sødt væsen.
Mangfoldighedskonsulent, Region Midtjylland, Anders K. Kristensen

Kære Rushy.
Allerførst så har Det Lokale Beskæftigelsesråd været rigtig glade for konferencen og den måde, den blev afviklet på, og jeg er sikker på, at konferencedeltagerne gik hjem med en god oplevelse. For en konferencier/moderator må det have været en krævende opgave med mange forskellige indslag og mange medvirkende. Du holdt godt snor i en meget stram tidsplan og gav dermed mig rum og plads til at tage mig af alle de andre ting, der skal være styr på. Jeg ved fra nogle mine medvirkende kolleger, at din intro til ’deltagerne på arbejde’ fungerede rigtig godt og gjorde opgaverne lette at gå til. Jeg synes også, debat-panelet fungerede fint – deltagerne fik plads, samtidig med, at du fik skubbet debatten videre, når der var brug for det. Venlig hilsen og tak for samarbejdet.
Ellen Pedersen, Projektkonsulent, Fællessekretariatet, Beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus Kommune Sekretariatet for Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus og Samsø

Anbefaling af Rushy som vært/konferencier ved Not4Sale 2011:
Vi har haft glæden og fornøjelsen af at samarbejde med Rushy i forbindelse med People4People’s arrangement, Not4Sale, der havde som formål at skabe en øget opmærksomhed omkring human trafficking og det faktum at mennesker sælger hinanden for profit –og at vi som danskere også er involverede i dette fænomen. Rushy støttede som ambassadør aktivt op om at hjælpe os med at sprede budskabet om både sagen og Not4Sale, og varetog med stor professionalisme opgaven som aftenens konferencier sammen med skuespiller Julie R. Ølgaard. Vi sætter stor pris på og takker for et positivt samarbejde omkring Not4Sale. Vi ønsker Rushy det bedste fremover.
De bedste hilsner Nadja Kalnæs og Marianne Jegård Møller People4People.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular