Rune Selsing er filosof, forfatter og foredragsholder. Offentlig debattør i mere end 10 år som fast klummeskribent i Jyllands-Posten, anmelder i Berlingske, radioprogram på Radio24syv, hyppig foredragsholder mm. Uddannet cand. i filosofi og cand. polit. begge fra Københavns Universitet. Sammen med sin hustru, Eva Selsing, forfatter til den filosofiske debatbog Den Borgerlige Orden.
Foredrag af Rune Selsing:
Foredrag 1: Den borgerlige orden og angrebet på det almindelige menneske
Et foredrag med udgangspunkt i den filosofiske debatbog, Den Borgerlige Orden. Med kristendommen stille forsvinden har vi fået et nyt evangelium i form af selvrealisering, en søgen efter vores egen særlige vej i livet og dyrkelsen af det unormale. Det er idéer fra det 20. Århundredes vigtigste filosoffer som Nietzsche, Heidegger, Sartre og Foucault, der kulminerer i moderne identitetspolitik. Fra universiteterne har idéerne plantet sig i den enkelte, formet hans og hendes dybeste overbevisninger og ændret vores kultur og liv radikalt. Foredraget kan også holdes sammen med Eva Selsing.
Foredrag 2: Filosofi og ledelse
Foredraget gennemgår, hvordan filosofien er blevet misbrugt i kommerciel øjemed, til formål der er helt absurde. Men jeg gennemgår også, hvad filosofien faktisk kan bruges til i en erhvervsmæssig sammenhæng. For der er erkendelser, som er særligt velegnede til den del af vores liv, der handler om arbejde.
Foredrag 3: At være mand i dag
Maskulinitet bliver i dag set som noget negativt. Desværre. Tiden er fuld af advarsler om, hvad manden ikke skal, ikke må og ikke kan. Samtidig ender det ofte skidt, når manden efterfølger tidens råd og forsager sin maskulinitet. Så hvordan navigerer man som mand mellem tidsåndens påbud og virkelighedens krav?
Foredrag 4: Et opgør med den teknokratiske borgerlighed
Fra Poul Schlüter til Lars Løkke Rasmussen går borgerligheden overdrevent op i styring af den offentlige sektor, skattelettelser og erhvervslivet. Når borgerligheden skal være principiel kæmper den for frihed, men frihed for frihedens egen skyld er ikke en kamp for noget opbyggeligt. Det handler om at være fri for de andre. Borgerligheden mangler at give svar på, hvad det gode liv er. Det er blandt andet pligt, ansvar, familie, kærlighed, fællesskaber, nærhed, tryghed, ånd, kultur og dannelse.
Foredrag 5: Den borgerlige velfærdsstat
Borgerligheden har været fanget mellem at være imod velfærdsstaten og , når de endelig har fået magten, så blot lave værdifri administration. Borgerligheden mangler et positivt bud på, hvordan vi kan få en bedre velfærdsstat. Foredraget handler om, hvad de borgerlige visioner for velfærdsstaten bør være. De handler om, hvordan vi får skabt mere helhed, fællesskab og solidaritet, hvordan vi skal uddanne til Danmark og ikke til erhvervslivet, hvad vi bruger vores sparsomme tid i livet på, og hvordan vi får en socialpolitik med mere moral.
Foredrag 6: Problemet med islam i Danmark
Foredraget handler om islam og hvorfor hverken Danmark eller resten af Europa formår at gøre muslimer til en del af vores fællesskab. Om islamisk teologi, kulturkonflikter og udsigten til et Danmark med stadig større opsplitning.
Foredrag 7: Kunst, grimhed og skønhed
Hvorfor er kunsten holdt med at være skøn? Foredraget handler om hvad det 20. århundredes avantgardebevægelser ville med deres værker, og hvordan de vandt over den klassiske kunst. Hvorfor er kunst ikke ligegyldig? Hvad gør grimheden eller skønheden ved os? Og hvad er skønhed?
Foredrag 8: Søren Kierkegaards forhold til Hegel og det lykkelige liv
Kierkegaard er kendt for sine polemiske angreb på den tyske filosof G.W.F. Hegel. Derimod er det mindre kendt, at Kierkegaard var dybt inspireret af den tyske tænker og eksempelvis byggede sin stadielære direkte på Hegels mindre kendte religionsfilosofi. Vigtigst af alt videreførte Kierkegaard Hegels psykologiske observationer af mennesket: Hvad der gør os lykkelige, hvad der giver os mening i livet. De indsigter er lige så relevante i dag som for 200 år siden.
Foredrag med Rune Selsing booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.