Poul Madsen

Poul Madsen

Poul Madsen er uddannet journalist. I 14 år var han chef for Ekstra Bladet. Poul Madsen er i dag…

Læs mere
Book Poul

Poul Madsen er uddannet journalist. I 14 år var han chef for Ekstra Bladet. Poul Madsen er i dag forfatter og foredragsholder på fuld tid.

I 2025 har han udgivet krimien “Kongen fra Esbjerg”, der er første bog i VILJEN TIL MAGT-serien.

Billede 1 (jakkesæt) Foto: Jacob Boserup
Billede 2 (skjorte) Foto: Emil Jacobsen

Foredrag af Poul Madsen:

Hvor langt er der fra virkelighedens politik til fiktionen?

Poul Madsen guider jer med udgangspunkt i sin nye krimi “Kongen fra Esbjerg” gennem dansk politik lige nu. Hvor langt er der fra virkeligheden til fiktionen?

Vi lever i en tid med store forandringer, hvor det politiske spil er mere uforudsigeligt end nogensinde før.

Hvem kunne for fem år siden have forudset, hvor vi er i dag? Og hvem tør spå om, hvem der sidder på magten om yderligere fem år? Det gør Poul Madsen.

Med mange år i mediernes tjeneste har han haft fornøjelsen af at møde og interviewe alle de store spillere på den politiske scene. Han deler gerne sine oplevelser og de bedste anekdoter fra sin tid som chefredaktør på Ekstra Bladet, hvor han havde en unik adgang til magtens centrum.

Foredraget dykker ned i de seneste udviklinger, giver en forståelse for de underliggende kræfter og forudsiger måske endda fremtidens politiske landskab.

Dette foredrag er skræddersyet til at vække interesse og engagere enhver – fra virksomhedsledere til medlemmer af erhvervsklubber og foreninger. Uanset om man er dybt engageret i politik eller blot nysgerrig, vil deltagerne gå fra foredraget med nye perspektiver og en bedre forståelse af, hvad der sker bag kulisserne i dansk politik.

Bag forsiden – medier, magt og Messershit

Foredraget læner sig op ad biografien ”Bag forsiden – medier, magt og Messershit”, som er Poul Madsens personlige fortælling om sine vanvittige år som øverste chef for det stormomsuste Ekstra Bladet. Han tager os med ind bag facaden på de opsigtsvækkende afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem.

Det er en blanding foredrag underholdende anekdoter, skarpe hug til magteliten – og et kritisk blik på sig selv.

I foredraget giver Poul Madsen også eksempler på de kontroversielle midler, han tog i brug for at hvirvle en debat op eller tiltrække læsere – og de fejl, han begik undervejs.

Book dette foredrag, hvis du vil have et unikt indblik i medieverdenens udfordringer og dynamikker. Foredraget er en oplagt mulighed for alle, der er interesserede i journalistik, kommunikation eller bare gerne vil høre en spændende historie.

Hyr en skarp moderator

Poul Madsen har stor erfaring i at moderere debatter både live og på tv. Han er en flittigt benyttet moderator både til konferencer, folkemøder og politiske debatter.
Blandt hans faste kunder er meget forskellige virksomheder og foreninger som Jyllands-Posten, Dansk Rengøringsteknisk Forening, Ungdomsringen og SSP.

Det er afgørende vigtigt, at en debat styres stramt og målrettet for, at den bliver vellykket for tilhørerne. Det kan Poul, fordi han selv kender alle debattørernes tricks og talen udenom fra de hundredvis af debatter, han selv har deltaget i som debattør. Det hele forgår med et glimt i øjet, så alle får en god oplevelse.

Poul Madsen er en ekspert inden for politik, kommunikation og spin. Han har også stor viden inden for integration, ligestilling og skabelsen af lige muligheder. Derudover har han erfaring med forandringsledelse, strategiudvikling og nytænkning i organisationer.

Poul Madsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular