Poul Duedahl er professor ved historiestudiet på Aalborg Universitet. Han er forfatter til bl.a. Velkommen på bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen (2018), Billeder fra en anden verden. De Kellerske Anstalters historie (2019) og Afvigernes ø (2023) og hans bøger er hele tre gange kåret til titlen som Årets Historiske Bog. Louise Støjberg er musiker, sanger og sangskriver, og har blandt andet modtaget en Danish Music Award (DMA) som årets folk-sanger (2017). Louise er en af landets fineste fortolkere af den danske sangskat, og optræder blandt andet med trioen Zenobia. Martin Rauff-Nielsen er musiker, sanger og sangskriver. Hans lyrik er repræsenteret i den seneste udgave af højskolesangbogen, og han har arbejdet med fortælling og formidling i forbindelse med TV, museumsudstillinger, bøger og spil.
Foredrag af Poul Duedahl:
Foredrag 1: Hvad skal vi med historien?
Historien er ikke slut. Ja, faktisk er den kun lige begyndt. For selv om fortiden for længst er passé, forandrer historien sig hele tiden. Vi genfortæller den nemlig hver dag, minder Poul Duedahl, fremsynet historiker ved Aalborg Universitet, os om. Lærere, politikere og forældre fortolker, fortier og forherliger, hvad der er sket, og hvad det betyder. Med faldefærdige ruiner, gulnede dokumenter og rustne sværd udstikker vi behændigt, hvor vi hører til, og hvem vi er – og sågar hvad fremtiden bringer. Resten ryger i glemmebogen. Og den kan være epokegørende at åbne. Foredraget tager udgangspunkt i Poul Duedahls bog, HISTORIE, som indgår i bogserien “Tænkepauser” fra Aarhus Universitetsforlag, der formidler spændende ny forskning på en let tilgængelig måde.
Foredrag 2: Anbragt. En aften om Livø og Sprogø i toner og tale.
Poul Duedahl, Louise Støjberg og Martin Rauff-Nielsen mødtes for et par år siden i forbindelse med åbningen af en museumsudstilling om isolationsanstalten på Livø i Limfjorden. Det stod straks klart, at der havde en fælles interesse for de anbragtes historie, men også en passion, som kommer forskelligt til udtryk. For den ene holder foredrag og de to andre komponerer og spiller musik. Nu kan du få det bedste af to verdener.
Livø og Sprogø opstod i 1911 og 1923 som filialer af De Kellerske Anstalter, og rummede frem til 1961 Danmarks såkaldt ”moralsk åndssvage” mænd og kvinder. De to øer var nemlig stedet hvor staten samlede mennesker, som var uønskede i normalsamfundet, fordi de stak ud og stak af. I løbet af deres levetid var ø-anstalterne hjem for over 1.200 afvigere – anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. For mange af de anbragte var flugt, sterilisation og kastration deres eneste vej væk.
Det er et tankevækkende stykke danmarkshistorie, som historikeren Poul Duedahl formidler i billeder og tale og kunstnerparret Støjberg-Rauff i sang og musik. Foredraget rummer altså både en poetisk og stemningsfuld koncertoplevelse, og fortællingen om de faktiske forhold på øerne. Forhold som for nylig førte til en officiel statslig undskyldning til de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen.
Fotograf: Peter Langwithz Smith
Foredrag 3: UNESCO som fælles værdikompas
Da omfanget af Anden Verdenskrigs ødelæggelser og nazisternes overgreb mod jøderne blev almindelig kendt, op stod der en udbredt erkendelse af, at der var brug for politisk lederskab på verdensplan, som kunne sikre fred mellem mennesker. Erkendelsen dannede grobunden for Forenede Nationers arbejde med at skabe kollektiv sikkerhed og et internationalt rettighedsmanifest ud fra det etiske standpunkt, at alle mennesker – uanset at de er forskellige – er grundlæggende ligeværdige. Men det var UNESCO – FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur – der i praksis udbredte efterkrigstidens nye menneskesyn. Foredraget fortæller, hvordan de fås menneskesyn i efterkrigstiden gik hen og blev de manges.
Poul Duedahl er professor ved historiestudiet på Aalborg Universitet og forfatter til bogen ’Fra overmenneske til UNESCO-menneske’, der udkom i 2017.
Foredrag 4: UNESCO og verdensarven
FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur – UNESCO – kom til verden i kølvandet på Anden Verdenskrig. Organisationen skulle sikre fred og sikkerhed gennem et omfattende stykke mental ingeniørkunst. Centralt var begrebet ”menneskehed”, der gjorde det muligt at promovere almenmenneskelig sammenhængskraft. I den forbindelse fik organisationen skrevet en menneskehedens historie, som fremhævede menneskenes fælles historie og gensidige afhængighed. Med projektet fødtes samtidig verdensarvsbegrebet, hele menneskehedens fælles natur- og kulturarv, og de første verdensarvssteder blev udpeget. Foredraget fortæller om, hvordan det kan være, at netop verdensarven gik hen og blev UNESCO’s bedst kendte initiativ.
Poul Duedahl er professor ved historiestudiet på Aalborg Universitet og forfatter til bogen ’A history of UNESCO’, der udkom i 2016.
Foredrag 5: Den fjerde rytter. 10.000 års epidemihistorie
I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.
For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historisk perspektiv var den til gengæld forventelig.
Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.
Foredraget bygger på bogen af samme navn skrevet i samarbejde med museumsinspektør Jeanette Varberg fra Nationalmuseet, og fortæller hele historien – fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.
Poul Duedahl er professor i historie ved Historiestudiet på Aalborg Universitet.
Foredrag 6: Grænseland
Den dansk-tyske landegrænse udgør en stiplet linje på 69 kilometer trukket tværs over landkortet mellem Vadehavet og Flensborg Fjord. Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. En grænse er nemlig også en mental barriere, og det har i tidens løb ført til blodige kampe om, hvor den skulle gå. Derfor er Danmarks og Tysklands historie tæt sammenflettet med grænselandets.
Foredraget fortæller om grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem. Poul Duedahl tager os med på en rejse fra Hamborg til Kolding og fortæller om de skillelinjer, der har delt områdets indbyggere, og om de veje, der har bundet dem sammen. Om de uoverensstemmelser, som satte spørgsmålstegn ved deres placering, om de krigsuroligheder, som ændrede deres forløb, og om de konsekvenser, som begivenhederne fik for grænselandets befolkning. Lige indtil en folkeafstemning i 1920 fastlagde den nuværende grænselinjes placering.
Poul Duedahl er professor ved historiestudiet på Aalborg Universitet og forfatter til bogen ’Grænseland’, der udkom i forbindelse med TV-serien på DR1 af samme navn.
Foredrag 7: Velkommen på bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen
Dette foredrag handler om de menneskelige vildfarelsers historie, om eksperimenter der gik galt, kampe der blev tabt og ideer som ingen længere abonnerer på. Fortællinger, som kan være svære at få øje på, og som understreger den gamle sandhed om, at det som regel er sejrherren, der skriver historien. Tag med på en rejse tilbage til en eksotisk tid – 1800-tallet – og stift bekendtskab med den sidste hofnar på Augustenborg Slot, præstedatteren fra Fredericia som skiftede køn og blev sæbefabrikant, en sort plantageslave som gik i land på Skagens Gren flere år efter slavetransporternes ophør – og andre af danmarkshistoriens fraklip. Hør om en tid, hvor samfundsordenen byggede på kadaverdisciplin og samfundsfjender blev tortureret, brændemærket og halshugget. En tid hvor sindssygdom blev pryglet væk, mens forbrydere blev isolationsfængslet til de blev gale for så at blive eksporteret til udlandet på en enkeltbillet. En tid med statsstøttet sørøveri og lakuner af lovløshed. Og en tid hvor enkelte lod sig hverve af en kyssekult, mens andre solgte deres sjæl til Djævelen. Poul Duedahl er professor ved Historiestudiet på Aalborg Universitet og forfatter til den anmelderoste bog ’Velkommen på bagsiden’, der blev nomineret til bl.a. Blixenprisen og Weekendavisens Litteraturpris, og som danner baggrund for tv-serien ’Danmarkshistorien på vrangen’ på DR2.
Foredrag 8: Gudhjemtid
Hvad er klokken? Danskerne tjekker i gennemsnit uret 18 gange i døgnet, og der er da også nok at holde øje med. Skoletider, spisetider og sengetider – og man skulle jo helst heller ikke komme for sent på arbejde. Forudsætningen for at indgå aftaler er, at vi alle har den samme tidsforståelse. I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden den 1. januar 1894. Da gjorde man op med ideen om, at hver landsby havde sin egen lokale tid styret af solens gang over himlen. Det blev nemlig upraktisk, da tog så måtte have forskellige køreplaner alt efter om de kørte mod vest eller øst, mens telegrammer nåede frem til Viborg før de blev afsendt fra København. Universaltiden gjorde i stedet landet til en del af en verden med tidszoner, og fremover var klokken 12 i Danmark, når solen stod højest over Bornholm. Lige siden har de samme timer, minutter og sekunder været den afgørende målestok i en verden besat af tid. Foredraget fortæller om tiden før og efter, og om 500 års samliv med uret. Det bygger på bogen af samme navn, som er den første i Aarhus Universitetsforlags nye, store bogserie ’100 danmarkshistorier’. Tag med på en tidsrejse med Poul Duedahl, der er professor i historie ved Aalborg Universitet.
Foredrag 9: Ondskabens øjne
I november 1892 hævede skarpretter Theodor Seistrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige forbryder Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. ”Hans henrettelse vil befri verden for et menneskeuhyre”, skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder havde Jens Nielsen for længst gjort sig internationalt berygtet som indbegrebet af ondskab. Han stod bag en lang række indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Foredraget belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. På baggrund af de mange dokumenter om ham i danske og udenlandske arkiver fortælles der om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet, ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer. Foredragsholderen er professor Poul Duedahl fra Historiestudiet ved Aalborg Universitet, og foredraget baserer sig på den anmelderroste biografi ’Ondskabens øjne’,
der blev kåret til Årets Historiske Bog i 2016.
Foredrag 10: Forbrydelsens ansigt
Siden 1850 har fotografiet været et centralt led i politiets efterforskningsarbejde. Forbryderbillederne giver et sjældent glimt af den kriminelle underverden i en tid, hvor det ellers var forbeholdt velhavere at lade sig fotografere. De er repræsentanter for den første praktiske anvendelse af fotokameraet i Danmark og de udgør samtidig et forvarsel om nutidens identifikations- og overvågningssamfund. I foredraget vil lektor Poul Duedahl fra Historiestudiet på Aalborg Universitet vise udvalgte forbryderbilleder fra de danske arkiver og fortælle om baggrunden for, at vedkommende blev fotograferet. Billederne viser nemlig noget om, hvor langt der er fra forbryderstereotyperne til det enkelte individ. Faktisk er det ofte en overraskende og lærerig historie, som førte til, at den portrætterede kom på kant med straffeloven og havnede i politiets blitzlys. Det ved vi. For til ethvert billede hører nemlig hundredvis af håndskrevne sider i form af politirapporter, domstolsager og fængselsarkivalier – dokumenter som langt om længe er blevet tilgængelige. Foredragsholderen er professor Poul Duedahl fra Historiestudiet ved Aalborg Universitet, og foredraget bygger på bogen ’Forbrydelsens ansigt’, der blev kåret som Årets Historiske Bog 2013.
Foredrag 11: Billeder fra en anden verden. De Kellerske Anstalters historie
De Kellerske Anstalter var i mange år navnet på Danmarks største institution for udviklingshæmmede. Eller åndssvage som de blev kaldt. Institutionen kom til verden i 1865 i en baggård i det indre København, men fik hurtigt vokseværk, og inden århundredet var omme var stenbroen byttet ud med et omfattende anstaltskompleks i Brejning mellem Vejle og Fredericia. De paladsagtige bygninger blev i årenes løb et hjem for mere end 13.000 patienter, og Danmark et foregangsland, når det gjaldt systematisk indsamling, overvågning og sterilisation af åndssvage. De Kellerske Anstalter var, med sine isolerede filialer på Livø og Sprogø, den institution som politikere og læger gerne holdt frem som forbillede for resten af Europa. Et bevis på hvor humant Danmark var. Men institutionen skabte ikke kun forbedrede forhold for nogle af landets svageste borgere. Den var også var udtryk for et samfundsmæssigt fravalg og med til at gøre et stadigt bredere spektrum af mennesker til afvigere. I sine velmagtsdage rummede anstalten mennesker, som man i dag ikke ville drømme om at institutionalisere, inklusiv en far til en dansk statsminister. I 1990 blev institutionen nedlagt. Det siges, at graden af et lands ”civiliserthed” kan måles på, hvordan det behandler sine afvigere. Hvis det er sandt, så er historien om De Kellerske Anstalter et stykke enestående danmarkshistorie. Foredraget bygger på en bog af samme navn, der udkommer i juli 2019. Poul Duedahl er professor i historie på Aalborg Universitet.
Foredrag med Poul Duedahl booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.