Pia Sigmund

Pia Sigmund

Pia Sigmund er historiker, fortæller og forfatter. Hun har et langt liv bag sig med rejser i mange lande og…

Læs mere
Book Pia

Pia Sigmund er historiker, fortæller og forfatter. Hun har et langt liv bag sig med rejser i mange lande og med venskaber på kryds og tværs over grænser. Hun fortæller vores indvandreres historier og fortællinger. Hun er formand for landsforeningen 2 Timer om Ugen, hvor flersprogede småbørn matches med en voksen dansk frivillig. I 20 år har hun været næstformand i Historisk Samfund for Fyn.

Pia Sigmund har bl.a. udgivet 11 bøger i serien Børn i Danmarks historie, udkommet på forlaget Alinea, heriblandt ”1971. Feride og Erdogan. Fra Tyrkiet til Køge”, 4 bøger i serien HISTORIEBAZAREN med historie og historier fra vore indvandrerlande, udkommet på forlaget Ravnerock, ”DANSKE UNGE. Gode historier om den danske mangfoldighed”, 2019, ”Børneringen i 75 år”, 2016, forlaget KLIM, ”Det flyvende tæppe. Eventyr fra mange lande”, 2005 og ”Oldemor Erna. En beretning om en pioner og hendes tid”, 1991.

Foredrag af Pia Sigmund:

DANSKE UNGE. Gode historier om den danske mangfoldighed
De har brune øjne og brunt hår, og de hedder Ayse og Avin, Jamil og Jullnar. De er kommet til Danmark som børn, eller er børn af indvandrere. De går i gymnasiet og på universitetet, hvor de klarer sig godt. De engagerer sig i frivilligt arbejde og dyrker sport, kort sagt – de er en gevinst for Danmark og på længere sigt en ressource. Foredraget er en veksel mellem fortællingen om de unges personlige historier og fakta, der viser, at der er en positiv udvikling i integrationen, og at mange (tidligere) problemer har bedret sig i løbet af de sidste ti år.

Foredrag med Pia Sigmund booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular