Pia Fris Laneth

Pia Fris Laneth

Pia Fris Laneth debuterede med bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie”, som hun modtog både LO’s kulturpris og KRAKA-prisen for. Hendes seneste bog ”1915 – da kvinder og tyende” vandt Weekendavisens litteraturpris og Statens kunstfond præmierede den som en af årets bedst bøger. Hendes tv-serie ”Danske Modstandskvinder” fik en stjerneregn hos anmelderne. Udover at være en anerkendt forfatter er Pia også en sjov, uforudsigelig og særdeles velformuleret foredragsholder, der leverer sine fortællinger på en nærværende og medrivende måde, så publikum ikke kan undgå at blive fanget!

Pia holder foredrag om danmarkshistorie, kvinder og mænd, kirke og kristendom. Hun er uddannet politolog, forfatter og journalist. Hun har arbejdet på Danmarks Radio som tilrettelægger af montager og på Dagbladet Information som politisk-økonomisk journalist samt indlands- og udlandsredaktør. Siden 2009 har Pia været selvstændig forfatter, foredragsholder og filminstruktør.

Foredrag af Pia Fris Laneth:

Foredrag 1. 50-året for 1968: P-piller, Papilotter og børneParkering
En sørgmunter fortælling om 1960’erne, hvor den økonomiske velstand og seksuelle frigørelse eksploderede. Husmødre insisterede på at tjene deres egne penge og rationaliserede morgentoilettet med elektriske Carmencurlers. P-pillen, kvinders lønarbejde og offentlig børnepasning ændrede familielivet for altid. Traditionelle autoritetsforhold revnede: Unge gjorde oprør mod ældre, studenter mod professorer, sorte mod hvide, kolonier mod kolonimagter, kvinder mod mænd … og Rødstrømpebevægelsen ventede lige om hjørnet. Det var en vild, undertiden voldsom periode af danmarkshistorien. Frihed og frigørelse, jo vist, men eksperimenter med nye kønsroller, boformer og bevidsthedsændrende stoffer gav mange ar på sjælen, og oprøret trak også et spor af skilsmisser, sammenbrud og misbrug efter sig.

Foredrag 2. Emma Gad – Takt og tone i 100 år
”Lad dem ikke helt beherske af deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en vigtig samtale.” Sådan skrev Emma Gad i sin uopslidelige ”Takt og Tone”, der fylder 100 år i december 2018. Foredraget portrætterer en usædvanlig kvinde, som levede i en tumultarisk periode af danmarkshistorien. Emma Gad var dramatiker og journalist, førende medlem af Dansk Kvindesamfund og admiralinde! I hendes etikettebog fra gullaschtidens Danmark kunne opkomlinge og andet godtfolk orientere sig om sociale spilleregler i samfundets øvre sociale lag – regler, som i høj grad satte normerne for god opførsel i resten af samfundet. 1918 er samtidig 50-året for 1968, som er blevet synonymt med det oprør, der kastede vrag på autoritære traditioner såvel som på autoriteter og normer for arbejds- og familieliv.

Jubilæerne er en god anledning til at tænke over, hvordan normerne for menneskeligt samkvem har ændret sig – til det værre og bedre, men først og fremmest til noget helt andet.

Foredrag 3. Luthers Käthe og reformationens betydning for kvinder
»Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem,« skrev Martin Luther. Nonnen Katharina von Bora fik ham på andre tanker. Hun flygtede fra sit kloster sammen med en gruppe nonner, som var inspireret af Luthers oprør mod Pavekirken. I 1525 giftede Katharina sig med Luther og fik seks børn. Ægteskabet mellem den rebelske munk og bortløbne nonne var en moralsk katastrofe i samtidens øjne – men fuld af kærlighed. Katharina var viljestærk, karakterfast, veluddannet og på mange måder sin mands jævnbyrdige. Hr. Käthe, kaldte Luther sin kone i drillende respekt for hendes kompetente styring af deres store husholdning i det gamle augustinerkloster i Wittenberg. Katharina drev landbrug, kvægavl og bryggeri, og havde Luthers mange studenter og gæster på kost. Under pesten drev hun også et hospice, hvor hun og kvindelige ansatte plejede de syge. Reformationen blev på mange områder et tilbageslag for kvinders rettigheder. Men hr. og fru Luthers ægteskab blev et forbillede for protestantiske familier: I romantikkens Danmark talte ikke mindst Grundtvig for, at de to køns forskellighed i vekselvirkning kan og bør styrke hinanden og gå op i en højere enhed. Han kritiserede den lærde kultur, der prioriterer det mandlige, gør fornuften kold og tilsidesætter den varme og hjertelige kvindelige fornuft. Århundreder efter reformationen banede protestantismens menneskesyn vejen for, at kvinder fik borgerlige og politiske rettigheder på lige fod med mænd, og for at kirken forandrede sig til et værdigt åndeligt rum for begge køn – hvor kvinder hoppede i præstekjolen og steg op på prædikestolen.

Foredrag 4. 1918 – Da kvinder og tjenestefolk satte første kryds ved et Folketingsvalg
Kong Frederik 7. underskrev Danmarks første Grundlov i 1849, fik kun 15 procent af befolkningen stemmeret, nemlig mænd over 30 år med egen husstand og indkomst. Det var en selvfølge, at kvinder, tyende og fattige mænd ikke skulle have valgret. Halvtreds år senere var det lige så selvfølgeligt, at de skulle. Pia Fris Laneth fortæller om de kvinder og mænd, som kæmpede for denne kolossale demokratiske holdningsændring. De forlangte, at alle myndige borgere skulle have ret til at deltage i statens og kommunernes politiske liv – uanset om de var mænd eller kvinder, gifte eller ugifte, højt- eller lavtlønnede, herskab eller tjenestefolk. Omdrejningspunktet for denne fortælling om, hvordan Danmark blev et demokratisk land, er kvindernes kamp for borgerrettigheder. Og fordi kvinder altid tilhører et socialt lag i samfundet, fortæller Pia Fris Laneth om deres lange, seje arbejde for ligestilling i lyset af bøndernes, husmændenes og arbejdernes kamp for demokratisk indflydelse. Det er en historie fuld af viljestærke hattedamer og arbejderkvinder, farverige bonde- og arbejderledere, feministiske mænd og videbegærlige kvinder. Grundloven fra 1915 gav myndige kvinder og tyende politiske rettigheder på lige fod med myndige mænd, og de stemte for første gang til Folketingsvalget i 1918.

Foredrag 5. Lillys Danmarkshistorie
Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike. Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten fra døren, først som umyndigt tyende, siden som gifte koner uden stemmeret og forældremyndighed over deres børn. Mormoren fra en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i barselsseng, farmoren vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af Københavns brokvarterer og forsørger sine uægte børn med symaskinen, indtil hun finder sit livs kærlighed. Forfatterens mor, Lilly, en drømmer fra et indremissionsk hedesogn, bliver født i 1930 og kommer i ulykke som syttenårig. Hun foretager den lange rejse fra roemarkerne til velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og charterrejser. Hendes døtre uddanner sig, de vælger traditionelle mandejob og er økonomisk selvstændige. Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention, menstruation og kvindekamp for retten til at være statsborger, for frihed – og sjov. Pia modtog LO’s store kulturpris og Kraka-prisen for denne levende fortælling om arbejder- og bondekvinders livsvilkår. Folketeatret dramatiserede bogen i 2015, og den turnerede for fulde begejstrede teatersale i 2015 og 2016.

Foredrag 6. Danske Modstandskvinder
En dramatisk og vedkommende beretning om kvinder, der satte livet ind for Danmarks frihed. Pia Fris Laneth har interviewet gamle kvindelige modstandsfolk. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger. Det er fortællinger om personligt mod og etiske dilemmaer, om 700 kvinder, der blev fanget af Gestapo og endte i Frøslevlejren, om kammerater, der blev stukket og henrettet eller døde i tyske koncentrationslejre. Pia Fris Laneth debuterede i 2012 som filminstruktør med den tre-delte dokumentarserie Danske Kvinder i Modstandsbevægelsen. Serien blev sendt på DR til klapsalver fra anmelderne, og Laneth blev sammen med sin medinstruktør, Li Vilstrup, indstillet til Cavlingprisen. I forbindelse med foredraget vises et afsnit eller uddrag af flere afsnit. I forbindelse med heldags- eller weekendarrangementer kan man se hele serien og få den store fortælling og debat om modstandsbevægelsen..

Foredrag med Pia Fris Laneth booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Anbefalinger:

Ypperlig fortæller
”Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortæller, der med sit nærvær og store sprogtalent formår at tryllebinde sine tilhørere – ung som gammel. Det var en sjældent opløftende og stemningsfuld højskoleaften. Foredragssalen var fyldt til bristepunktet med højskolelever og folk fra lokalsamfundet. Aldersspredningen gik fra 18 ca. 90, og alle sad helt fremme på stolen og lyttede til et stykke levende og vedkommende danmarkshistorie, der på mesterlig vis blandede et slægtshistorisk spor med den store historiske udvikling de sidste 150 år. Pia Fris Laneth har allerede opnået stor anerkendelse for værket ”Lillys danmarkshistorie”. Vi, der har hørt hende ”live”, kan bekræfte, at hendes mundtlige fortælling er helt på højde med bogen.”
Jørgen Carlsen, forstander for Testrup Højskole

En stor fortæller på Pandrup Bibliotek
”Pia Fris Laneth viste sig at være en blændende fortæller, som uden den mindste lille lap af et manuskript, og uden at anstrenge sig, kunne holde sit publikum fanget af sine spændende beretninger om et Danmark i forandring fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.”
Jytta Eriksen, Lokalavisen Sydvest

Fuldt hus i Vorbasse
”Der var dækket til godt 50. De havde håbet på 100, men de havde aldrig drømt om, at de skulle klemme godt 150 gæster ind i salen på Vorbasse Kro. Pia Fris Laneth skulle vise sig at være en levende og glad fortæller.”
Anette Jorsal, Jyske Vestkysten.

 

Fotokredit: Peter Tygesen

 

Tilbage til forsiden.

Til toppen