Peter Mogensen analyserer dansk politik.
Hvis man giver Peter Mogensen en mikrofon, så begynder han at analysere dansk politik. Som Inger Støjberg ofte har sagt, så tænder hun for Tirsdagsanalysen for at forstå hvad hun selv siger. Det er ikke kun en ros, men en konstatering af, at når Peter Mogensen udtaler sig om politik, så lytter folk. Mogensens kontaktnet på Christiansborg er omfattende, og mønstrene i det politiske spil er ikke synlige for mange, heller ikke for politikere. Men det er de for Peter Mogensen. Og det øser han ud af. Peters oplæg er medrivende, humoristisk og en rundtur i dansk politik, som giver lytteren noget håndfast at spille bold op af.
Peter Mogensen er uddannet økonom fra Aahus universitet. Han har fulgt samfundsudviklingen fra helt centrale positioner gennem en lang karriere, bl.a. som topembedsmand i Statsministeriet og central rådgiver for statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Ligeså udgør en række år som medarbejder i Finansministeriet en rå ballast, som ikke matches af andre analytikere. Peter kan derfor formidle den aktuelle politiske og økonomiske situation på en unik, indsigtsfuld og også underholdende måde. Det kræver overblik og sikkerhed i analysen at levere et inspirerende oplæg om dansk politik med det gran af humor som netop gør, at de som lytter på ikke bare får ny indsigt, men også underholdes.
Peter Mogensen er et kendt ansigt i offentligheden bl.a. på grund af sin næsten tyve år lange hovedrolle i det politiske program ’Tirsdagsanalysen’ på TV2 News. Sammen med Michael Kristiansen analyserer Peter Mogensen hver tirsdag den aktuelle politiske situation med et glimt i øjet og altid i en direkte og forståelig facon.
Peters interesse for samfundsudviklingen er kommet til udtryk ved at han efter en årrække som Partner i det globale konsulentfirma Accenture, blev ansat som redaktionschef på Dagbladet Politiken, hvor han bl.a. arbejdede sammen med daværende chefredaktør, Tøger Seidenfaden. De to arbejdede på at etablere en samfundsøkonomisk tænketank – Kraka – som startede i 2011 med Peter som leder, kort tid efter Seidenfadens alt for tidlige død. Peter har ledet arbejdet i Kraka siden og etableret klimatænketanken CERI i forlængelse heraf.
Peter Mogensen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

